Administrer tilføjelse af adgangspunkter i Googles Placeringstjenester

For at forbedre Placeringstjenester og estimere placeringen af en enhed bruger Google offentlige Wi-Fi-oplysninger fra trådløse adgangspunkter og GPS, mobiltårn og sensordata. Disse data er begrænset til oplysninger om selve det trådløse adgangspunkt, herunder dets placering.

Du kan få apps som Google Maps til at fungere bedre ved at lade Googles Placeringstjenester bruge dit Wi-Fi-adgangspunkt. 

Hvordan fravælger jeg, at mit adgangspunkt bruges af Google Placeringstjenester?

Hvis du vil fravælge, at dit adgangspunkt bruges af Google Placeringstjenester, skal du ændre SSID'et (navnet) på dit Wi-Fi-adgangspunkt (navnet på dit trådløse netværk), så det ender på "_nomap". Hvis dit SSID f.eks. er "12345", skal det ændres til "12345_nomap".

Find specifik vejledning til dit adgangspunkt

Hvis du har modtaget dit adgangspunkt fra din internetudbyder, skal du kontakte internetudbyderen for at få en vejledning. Ellers kan du se websitet for producenten af dit adgangspunkt:

Følg den generelle vejledning, der gælder for mange adgangspunkter

  1. Opret en fysisk forbindelse mellem dit adgangspunkt og din computer ved hjælp af et Ethernet-kabel.
  2. Find standardgatewayen for din forbindelse:
    • I Windows skal du indtaste "ipconfig" i kommandoprompten (i menuen Start).
    • I Mac OS skal du indtaste "ifconfig" i kommandoprompten.
    • I Linux skal du indtaste "ifconfig" i kommandoprompten.
  3. Når du har standardgatewayen (den vil se ud på følgende måde 192.168.0.1), skal du indtaste den i adresselinjen i din webbrowser (f.eks. Chrome eller Firefox). Dette fører dig til kontrolpanelet for dit adgangspunkt.
  4. Hvis du bliver bedt om at logge ind på dit adgangspunkts kontrolelementer, skal du angive det rigtige brugernavn og den rigtige adgangskode. Se vejledningen, der fulgte med dit adgangspunkt.

Når du har ændret dit SSID, skal du genetablere en forbindelse til netværket ved hjælp af dets nye navn. Du kan udføre dette trin fra enhver enhed, der bruger Wi-Fi, som f.eks. din bærbare computer eller din mobiltelefon. Hvis dit netværk er beskyttet med en adgangskode, skal du bruge denne adgangskode.

Du kan sikre, at dit ændrede SSID hurtigt sendes til Google ved at åbne Google Maps på en Android-enhed med Wi-Fi aktiveret. Tryk på Min placering Placering for at angive en position i nærheden af dit Wi-Fi-adgangspunkt.

Bliver mit adgangspunkt fjernet fra andre Placeringstjenester?

De enkelte udbydere af Placeringstjenester arbejder uafhængigt. Andre udbydere kan se, at SSID-metoden er anvendt til fravalg. Vi opfordrer andre udbydere til at respektere "_nomap"-tagget som en metode til at fravælge tilføjelsen på en Placeringsserver.

Hvordan sikrer jeg mit trådløse netværk med stærk adgangskodekryptering?

Ud over at fjerne dit adgangspunkt fra Google Placeringstjenester kan du finde tips til, hvordan du beskytter dit trådløse netværk med en stærk adgangskodekryptering i Googles sikkerhedscenter.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
16927969903494946914
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
76697
false
false