Under navigation sporer Google Maps din lokation for at give detaljeret rutevejledning. Du kan dog få meddelelsen "GPS-signal afbrudt", hvis din lokation ikke kan bestemmes med sikkerhed. Dette er nogle gange forventeligt, da GPS-signaler ikke er tilgængelige indendørs eller under jorden. Hvis du modtager denne meddelelse for ofte, kan det betyde, at der er et problem, f.eks. lavt batteriniveau eller en fejl i din telefon eller GPS-enhed.
Tip! Google Maps viser kun "GPS-signal afbrudt", når din enhed har haft mulighed for at hente et GPS-signal.
Tjek, om problemet kun gælder Google Maps
- Prøv at installere en GPS-statusapp fra en tredjepart.
- Hvis din enhed ikke kan modtage et GPS-signal, når den er fuldt opladet og befinder sig udenfor med en klar himmel, skal den muligvis repareres.
- Vi anbefaler en GPS-statusapp i stedet for en anden navigationsapp, især på Android-enheder, da en anden navigationsapp kan bruge andre ikke-GPS-lokationssignaler.
Tip! Hvis Google Maps viser din lokation, når du ikke navigerer, betyder det ikke nødvendigvis, at din telefon har et GPS-signal. Moderne telefoner kan bekræfte din lokation på flere måder, men Google Maps kræver en GPS-/GNSS-lokation for at kunne bruge navigation.
Tjek, om der er andre årsager til, at GPS-signalet afbrydes
- Hvis du har indstillet adgangstilladelser til lokation, så Google Maps kun kan hente din lokation under bestemte betingelser, kan den rapportere "GPS-signal afbrudt" på andre tidspunkter.
- Visse typer bilrudefilm, der reducerer genskin, har en metalbase, der blokerer GPS-signaler i din telefon.
- Nogle telefoner har en batterisparefunktion, der deaktiverer GPS, når batteriniveauet er lavt.
- Nogle telefoner gør kun dette i bestemte situationer, f.eks. når både batteriniveauet er lavt, og skærmen er slukket, eller hvis Google Maps er i baggrunden.