Oplysninger om luftkvalitet på Google

Generelt valg

Hvad er luftkvalitetsskalaer?

De relevante myndigheder i de forskellige lande eller regioner definerer luftkvalitetsindekser og kategoriserer rådataene på en beskrivende bedømmelsesskala. Disse indekser gør det nemmere at se forureningsniveauet og den eventuelle dermed forbundne risiko.

Forskellige lande og regioner anvender forskellige skalaer til at rapportere luftkvaliteten på baggrund af lokale forurenings- og helbredsovervejelser. Der anvendes mange forskellige lokale indekser over hele verden. Eksempelvis anvendes der i nogle delstater i Australien et talbaseret system, men i andre delstater anvendes der et kategoribaseret system. Der er et særskilt luftkvalitetsindeks for hhv. Canada, Japan og USA, og Det Europæiske Miljøagentur anvender ligeledes sit eget indeks.

Det stigende problem med luftforurening medfører en tilsvarende større risiko for folkesundheden. Det påvirker især børn, ældre mennesker og andre udsatte befolkningsgrupper. I perioder med dårlig luftkvalitet giver statslige myndigheder normalt helbredsrelaterede anbefalinger vedrørende indendørs- og udendørsaktiviteter.

Sådan beregnes værdierne i luftkvalitetsindekser

Luftkvalitetsindeks (AQI, Air Quality Index) er den måde, hvorpå forskellige myndigheder vælger at oplyse offentligheden om luftkvaliteten. Det er en metode, som konverterer koncentrationen af forskellige forurenende stoffer til ét indeks på en letforståelig måde.

Almindelige forskelle mellem indekser omfatter:

  • Antallet og typen af forurenende stoffer: De forskellige luftkvalitetsindekser er baseret på forskellige individuelle forurenende stoffer.
    • Her er nogle af de almindelige forurenende stoffer, der måles:
      • Partikler (f.eks. PM2,5 og PM10)
      • Ozon (O3)
      • Kvælstofdioxid (NO2)
      • Svovldioxid (SO2)
      • Kulilte (CO)
    • Forskellige lande og regioner måler forskellige forurenende stoffer til indeksdefinitionen. Eksempel:
  • Tidsrammer for gennemsnitlige værdier: Mange officielle kilder leverer rapporter baseret på gennemsnitlige målinger for definerede tidsrammer. Disse tidsrammer kan vare fra 1-24 timer.
  • Grænser for koncentration af forurenende stoffer: Luftkvalitetsindekser anvender hver især deres egne fortolkninger af farer ved forskellige koncentrationer af forurenende stoffer.
  • Dominerende forurenende stoffer: Luftkvalitetsindekser definerer det dominerende forurenende stof baseret på risikoen for eksponering, dvs. hvilket forurenende stof der er mest skadeligt for folks helbred på det aktuelle tidspunkt. Da luftkvalitetsindekser har forskellige fortolkninger af farer ved individuelle forurenende stoffer, kan du se forskelle i forhold til det dominerende forurenende stof.

De mest almindelige forurenende stoffer udendørs og deres kilder

De lokale luftkvalitetsindekser (AQI, Air Quality Index) er baseret på målinger af luftforurening. De forurenende stoffer, som oftest måles udendørs, er:

  • Partikler (PM): Små faste partikler og væskedråber, der findes i luften. PM10 og PM2,5 er partikler med en diameter på mindre end 10 mikrometer og 2,5 mikrometer. Disse stammer fra motorkøretøjer, opvarmning med træ og industri. Brande og støvstorme kan også producere høje koncentrationer af partikler.
  • Nitrogendioxid (NO2): En gas og en afgørende komponent i luftforureningen i storbyernes centrum. Den stammer primært fra køretøjer, industri, kraftværker og opvarmning.
  • Ozon (O3): En gas, der findes i stratosfæren. Den beskytter os mod skadelig ultraviolet stråling og troposfæren. Ozon er et skadeligt forurenende stof, som produceres af en kemisk reaktion mellem solens lys, organiske gasser og nitrogenoxider, der frigives af:
    • Biler
    • Kraftværker
    • Andre kilder
  • Svovldioxid (SO2): En giftig gas med en stikkende og kradsende lugt. Det kan stamme fra elektronikindustrien, der forbrænder fossile brændstoffer, benzinraffinaderier, cementproduktion og vulkaner.
  • Kulilte (CO): En gas, der stammer fra motorkøretøjer eller maskiner, som forbrænder fossile brændstoffer.

Alle disse forurenende stoffer har sundhedsskadelige konsekvenser, når de findes i høj koncentration. Du kan få flere oplysninger på Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) website.

Påvirkning af luftkvaliteten

Selvom luftkvalitet er et komplekst emne, påvirkes den af flere faktorer:

  • Vejrforhold, bl.a. vindstyrke og -retning, samt relativ luftfugtighed.
  • Solstråling
  • Naturbrande og andre typer af brande
  • Støvstorme og støvemissioner fra landbrug
  • Udledning fra industri og private husholdninger
  • Udledning fra trafik
  • Andre fysiske og kemiske atmosfæriske processer

Specifik for stationsbaseret løsning

Sådan udvælges værdierne i luftkvalitetsindekset for et område i nærheden af dig

Luftkvalitetsniveauerne beregnes ud fra målinger af luftkvaliteten fra målestationer. Vi giver dig et kort over alle målestationer i dit område, så du kan få et bedre overblik over oplysningerne om luftkvaliteten. Luftkvaliteten kan dog variere fra målestation til målestation, og luftkvalitetsniveauet på den nærmeste målestation for dig afspejler ikke nødvendigvis luftkvaliteten på din specifikke lokation. For at undgå forvirring kan du se en kortbaseret visning, der viser niveauet for luftkvalitetsindekset på målestationer i nærheden af dig.

På grund af pladsbegrænsninger leverer flere Google-produkter en måling fra en enkelt målestation. Når det er tilfældet, vælges luftkvalitetsindeksværdien i henhold til målingen fra den målestation, der ligger tættest på din aktuelle lokation.

Vigtigt!

  • Koncentrationer af forurenende stoffer kan variere over korte afstande og medføre, at målinger af luftkvaliteten varierer drastisk mellem din lokation og målestationens lokaktion.
  • I nogle tilfælde kan der være en kort forsinkelse (12 timer) i rapporteringen af luftkvaliteten. Dette kan forekomme i forbindelse med hændelser med hurtigt skiftende luftkvalitet.
  • Der foretages ikke nødvendigvis måling af alle forurenende stoffer på alle målestationer. Det fører nogle gange til uoverensstemmelser mellem det rapporterede AQI (som er stationsspecifikt og kun afspejler de forurenende stoffer, der måles på den pågældende station) og den faktiske luftkvalitet.
  • Uoverensstemmelser i forhold til andre datakilder kan også skyldes den tidsmæssige, gennemsnitlige måling af et AQI, især i begyndelsen og slutningen af hændelser med høj forurening.

Hvad betyder røgskyerne?

Vigtigt! På kortet vises der muligvis røgværdier fra dagen før, mens de aktuelle røgværdier analyseres. I nogle tilfælde kan luftkvalitetsindekset vise en god luftkvalitet, mens der er en røgsky. Dette kan skyldes, at røgskyen ikke når ned til jordens overflade og derfor ikke har nogen indvirkning på den målte luftkvalitet.

Yderligere oplysninger om røg i USA leveres på baggrund af satellitdata fra NOAA, som er tilgængelige i Google Søgning og Maps.

Dataene omfatter mellemstor og stor røgtæthed. Røgskyer vises på kortet over luftkvalitet, hvis der er tilgængelige data.

 

Datakilder for luftkvalitet

For at sikre kvaliteten af Googles produkter til måling af luftkvalitet afspejler vi overvågningsstationens data direkte fra disse kilder:

Australien

Brasilien

Chile

Indien

Israel

Mexico

Singapore

Sydkorea

USA

Specifik for modelbaseret løsning

Valg af luftkvalitetsindeks i nærheden af dig

Google anvender sin luftkvalitetsmodel for at vise luftkvaliteten på din lokation.
Hvis du ser på luftkvaliteten for en by, f.eks. "vejret i London", kan den resulterende måling af luftkvaliteten være for en lokation, der ligger langt væk fra dig, f.eks. i byens centrum. Dette afspejler ikke situationen omkring dig nøjagtigt, selvom du befinder dig i den samme by.

Sådan får du luftkvalitetsindekset for din lokation:

  1. Log ind på Google Maps.
  2. Vælg Vælg område i overskriften for placeringen.
  3. Skift lokation for at bruge præcis lokation.

Datakilde og nøjagtighed af Googles luftkvalitetsmodel

Vi bruger en luftkvalitetsmodel, der er baseret på en tilgang med flere lag, der kaldes fusionstilgang. Denne metode kombinerer data fra forskellige inputkilder og vægter lagene på en sofistikeret måde. Inputlagene er:

  • Statslige målestationer til overvågning
  • Kommercielle sensornetværk
  • Globale og regionale spredningsmodeller
  • Modeller for brandrøg og støv
  • Satellitoplysninger
  • Trafikdata
  • Hjælpeoplysninger som f.eks. vegetation
  • Meteorologi

Google-modellen viser luftkvalitetsindekser baseret på de mest almindelige koncentrationer af forurenende stoffer, der er nævnt ovenfor, samt NO, NOx og i nogle tilfælde ikke-metanholdige kulbrinter (NMHC, Non-Methane Hydrocarbons). Modellen beregnes på et gitter på 500 x 500 meter.

Dataene om forurenende stoffer fra offentlige myndigheder eller målestationer udgør basislaget og er de mest pålidelige oplysninger i modellen. For at fjerne eventuelle uregelmæssige værdier og sikre en høj datakvalitet udfører modellen kvalitetssikring af målinger, der indsamles fra overvågningsenheder over hele verden. Hvis der er en betydelig forsinkelse mellem målingstidspunktet og det tidspunkt, hvorpå målingen offentliggøres, beregner en nowcastingalgoritme koncentrationer af forurenende stoffer for den indeværende time.

Modellens begrænsninger

Selvom hvert lag af oplysninger, der anvendes af Google-modellen, har fejl, reducerer vores tilgang markant det samlede antal fejl, da modellen foretager krydsvalidering mellem forskellige kilder. Alle modeller har dog fejl, som kan være:

  • I nogle tilfælde kan der være en kort forsinkelse (1-2 timer) i dataene om luftkvalitet.
  • Lokale hændelser, f.eks. en grill eller et brændende hus, som ikke registreres af modellen.
  • I nogle tilfælde kan modellen vise røgen et par kilometer fra din lokation.
    • Brugerne kan opleve forsinkede data om luftkvalitet i Mexico og Canada på bestemte tidspunkter på grund af brandrøg.

Forskellige AQI-værdier fra Google og målestationen

Der kan være forskelle mellem luftkvalitetsindeksværdierne fra statslige målestationer og Google på grund af følgende:

  • Det er ikke alle statslige målestationer, der måler alle former for forurenende stoffer.
  • Der er ofte forsinkelser i rapporteringen af data fra statslige målestationer, så pludselige ændringer i luftkvaliteten kan være udeladt.
  • Statslige målestationer måler kun, hvad der sker på målestationens lokation.

I eksempel 2 tager Googles model højde for flere datakilder og forudsiger luftkvaliteten på stationens lokation i realtid for alle seks forurenende stoffer:

  • Ozon på jordniveau (O3)
  • PM2,5
  • PM10, f.eks. en støvhændelse
  • Kulilte (CO)
  • Svovldioxid (SO2)
  • Kvælstofdioxid (NO2) ved en gitteropløsning på 500 meter

Eksempel 1: Under en støvhændelse (PM10) viser en målestation god luftkvalitet, da den kun måler ozon på jordniveau (O3). Google-modellen viser dog dårlig luftkvalitet, da PM10 er inkluderet i modellen.

Eksempel 2: En målestation måler alle forurenende stoffer, Google og stationen viser det samme dominerende forurenende stof (f.eks. ozon), men Google viser et luftkvalitetsindeks på 200, mens stationen viser 150. Dette kan skyldes, at ozon ændrer sig i løbet af dagen, så den måling, der blev foretaget for 2 timer siden, ikke er identisk med Googles forudsigelse i realtid.

Den luftkvalitet, Google viser, stemmer ikke overens med det, jeg kan se på min (eller den nærmeste) kommercielle sensor. Hvorfor ikke?

Antallet af rapporterede forurenende stoffer

De fleste kommercielt tilgængelige sensorer rapporterer kun om PM2,5 og PM10, mens Google leverer luftkvalitetsrapportering for flere forurenende stoffer, bl.a. ozon på jordniveau (O3), PM2,5, PM10, kulilte (CO), svovldioxid (SO2) og kvælstofdioxid (NO2). I de fleste kommercielle sensorer er der en faldende effektivitet for større partikler, hvilket betyder, at pålideligheden af PM10-målingerne kan være meget lav på grund af den optiske metodebegrænsning, der anvendes i disse sensorer.

Miljømæssige faktorer

Eksterne miljømæssige faktorer, f.eks. høj relativ luftfugtighed og temperatur, kan påvirke målingen fra kommercielle optiske sensorer.

Sensorens lokation kan også have stor betydning for målingerne, da de kan blive påvirket af forurening, der er meget lokal, og som ikke repræsenterer et større område.

Vores model inkorporerer målinger fra kommercielle sensorer og identificerer og fjerner ugyldige målinger.

Den involverede konverteringsproces

Kommercielle sensorer anvender ofte en "antalsbaseret" metode til måling af PM2,5, mens standardformatet, der bruges til at rapportere oplysninger om luftkvalitet, er "massebaseret".

De statslige målestationer og Googles model rapporterer "masse pr. volumen" som standard. Denne konvertering kræver partiklerens densitet, f.eks. røg eller støv. Denne konvertering kan medføre store forskelle sammenlignet med statslige målestationer og Googles model.

Tidsrum til beregning af gennemsnitsværdi

Forskellige udbydere af kommercielle sensornetværk viser data med forskellige tidsrum til beregning af gennemsnitsværdien. Google beregner koncentrationer af forurenende stoffer og luftkvalitetsindeks på timebasis. Hvert luftkvalitetsindeks har sine egne gennemsnitstider baseret på landet. Dette er som regel mindst hver time og ofte flere timer. I tilfælde af en pludselig stigning i mængden af røgforurening kan du f.eks. se, at et website for en udbyder af kommercielle sensorer angiver dårlig luftkvalitet baseret på et gennemsnit på 10 minutter, mens Google viser gennemsnitsværdien pr. time (hvilket i dette tilfælde ville være lavere på grund af de foregående timers lavere forurening) og den officielle luftkvalitetsindeksværdi, som afspejler konsekvenserne for helbredet, er baseret på endnu længere tidsrum til beregning af gennemsnitsværdier.

Tip! Det kommercielle sensornetværk er ikke inkluderet i vores model og kan vise forskellige resultater.

Googles data om luftkvalitet er forskellige fra andre udbydere

Forskellige luftkvalitetsindekser

Lande og regioner bruger hver især luftkvalitetsindekser baseret på forskellige skalaer og til forskellige formål. Hvis du vil sammenligne udbydere, er det vigtigt at sikre, at du sammenligner rapporter, der taler det samme "luftkvalitetssprog".

Nogle udbydere bruger f.eks. det timebaserede amerikanske luftkvalitetsindeks, mens andre bruger det amerikanske luftkvalitetsindeks som et sæt af det gennemsnitlige PM2,5 i løbet af 24 timer eller AirNow-indekset.

Forskellige metoder til rapportering og måling

Der er forskel på, hvordan forskellige udbydere måler luftkvaliteten, hvilket påvirker de endelige resultater.

I nogle tilfælde er dataene om luftkvalitet baseret på målinger. Nogle udbydere anvender kommercielle sensorer, og andre anvender modeller.

Google kombinerer oplysninger fra overvågningsstationer rundt omkring i verden med:

  • Oplysninger fra kommercielle sensorer
  • Satellitdata
  • Vejrmønstre
  • Rapportering af trafikforhold
  • Wildfire
  • Oplysninger om landdække

Forskellige udbydere kan indsamle data inden for forskellige tidsrammer, når de rapporterer data om luftkvalitet. Derfor kan du opleve forsinkelse i de rapporterede værdier for forurenende stoffer eller i indeksværdierne på tværs af forskellige udbydere på samme lokation.

Der er et forurenende stof, men Google viser god luftkvalitet

Nogle gange stemmer de oplysninger om luftkvalitet, som du ser på Google, muligvis ikke overens med det, du ser eller lugter omkring dig. Det kan skyldes en række forskellige ting:

  • Næser er særligt følsomme over for lugt. Det er muligt, at du kan lugte en bestemt type forurening, f.eks. gasser fra røg ved meget lave koncentrationer, selvom luftkvaliteten anses for at være sikker nok ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Luftforurening forårsaget af flygtige organiske forbindelser kan producere lugte, du vil bemærke, som hverken måles af målestationer eller medtages i vores rapporter om luftkvalitet.
  • Røg, der påvirker synligheden, kan ofte ses ved store højder, selvom røgen ikke er synlig på jordniveau.

Få flere oplysninger om begrænsningerne i Googles model.

Google viser dårlig luftkvalitet, men luften ser klar ud

Vi kan se nogle typer af forurening, f.eks. støvstorme eller røg fra skovbrande, men en masse luftforurening kan ikke ses af det blotte øje. Dette er en af de grundlæggende måder, hvorpå luftforurening adskiller sig fra vejret, hvor vi ofte blot kan kigge ud for at se, om det er solskinsvejr, regnvejr eller blæsevejr.

F.eks. kan høje koncentrationer af ozon (også kaldet "skøn dag"-effekten), der kræver sollys for at dannes, opstå ved store højder (f.eks. på en bjergtop) på en ellers flot og solrig dag.

En anden årsag kan være modelbegrænsningen som beskrevet i Hjælp til luftkvalitet.

Google rapporterer anderledes end AirNow i USA

To af de mest populære officielle kilder til oplysninger om luftkvalitet i USA er det primære website for AirNow og AirNow Fire and Smoke Map (kort over brande og røg).


Der er nogle vigtige forskelle mellem AirNows og Googles rapporter om luftkvalitet:

  • Antal forurenende stoffer: Google er tilknyttet det amerikanske EPA (US EPA) og dækker flere forurenende stoffer, end AirNow viser på websitet.
  • Google bruger flere datakilder.
  • Google rapporterer hyperlokale oplysninger i forhold AirNows rapport over værst forurening.
  • Google og Air Now har forskelle i luftkvalitetsindekset.
  AirNow AirNow Fire and Smoke Map (kort over brande og røg) Google
Datakilder og metode

Målestationer og interpoleringsmodel baseret på den måling med højest koncentration i et område

  • Målestationer og kommercielle sensorer
  • Modellering anvendes til rapportering om røg fra skovbrande

Forskellige inputdata og modeller og forskellige algoritmer for forudsigelser baseret på tid og sted:

  • Målestationer
  • Kommerciel sensor
  • Satellitdata
  • Vejrmønstre
  • Trafikforhold
  • Registrering af skovbrande
  • Oplysninger om landdække
Målte forurenende stoffer
  • Ozon på jordniveau (O3) (NowCast)
  • Partikler (PM2,5) (NowCast)
  • Partikler (PM10) (NowCast)
  • Kulilte (CO)
  • Svovldioxid (SO2)
  • Kvælstofdioxid (NO2)
Partikler (PM2,5)
  • Ozon på jordniveau (O3)
  • Partikler (PM2,5)
  • Partikler (PM10)
  • Kulilte (CO)
  • Svovldioxid (SO2)
  • Kvælstofdioxid (NO2)

USA har to officielle metoder til beregning af luftkvalitetsindekset:

  • US EPA's luftkvalitetsindeks, som beregner eksponeringen over længere tidsrum og omfatter seks forurenende stoffer. Se tabellen nedenfor.
  • NowCast, som bruges til omtrentligt at beregne det komplette daglige luftkvalitetsindeks i løbet af en given time. Tjenesten angiver de aktuelle forhold, så folk kan træffe foranstaltninger og begrænse udendørsaktiviteter, når det er nødvendigt, og beskytte deres helbred. NowCast sørger for, at kort over aktuelle forhold stemmer bedre overens med det, folk rent faktisk ser eller oplever. Tjenesten bruges til at give mere rettidige oplysninger om ozon, PM2,5 og PM10.

Google kombinerer de to indekser i forbindelse med rapportering af luftkvalitetsindekset i USA.

Sammenligning af officielle luftkvalitetsindekser i USA og Google

Her er en mere detaljeret oversigt over de forskellige tilgange til luftkvalitetsindekser i USA, så du kan sammenligne dem med hinanden:

  Luftkvalitetsindeks i USA AirNow NowCast Google Hybrid US AQI
Antal forurenende stoffer

6 forurenende stoffer

  • Ozon på jordniveau (O3)
  • Partikler 2,5 um (PM2,5)
  • Partikler 10 um (PM10)
  • Kulilte (CO)
  • Svovldioxid (SO2)
  • Kvælstofdioxid (NO2)

3 forurenende stoffer

  • Ozon på jordniveau (O3)
  • Partikler 2,5 um (PM2,5)
  • Partikler 10 um (PM10)

6 forurenende stoffer

  • Ozon på jordniveau (O3)
  • Partikler 2,5 um (PM2,5)
  • Partikler 10 um (PM10)
  • Kulilte (CO)
  • Svovldioxid (SO2)
  • Kvælstofdioxid (NO2)

Gældende tidsrum

Det gennemsnitlige tidsrum varierer, afhængigt af hvilket forurenende stof det drejer sig om. Ozon beregnes f.eks. ud fra en gennemsnitlig eksponering over 8 timer og intervaller for eksponering på 1 time.

PM2,5 rapporteres på baggrund af gennemsnitlige værdier for eksponering i løbet af 24 timer.

AirNow NowCasts metode til beregning af gennemsnitsværdier lægger vægt på de seneste timer for bedre at kunne afspejle pludselige ændringer i luftforureningen som følge af røg fra brande eller støvstorme.

Kortere gennemsnitlige tidsperioder sammenlignet med det amerikanske luftkvalitetsindeks, f.eks. det seneste tidsrum på 12 timer.

Google anvender AirNow NowCasts metode til beregning af gennemsnitsværdier til partikler (PM10 og PM2,5), hvilket lægger større vægt på de seneste timer og pludselige ændringer.

Men vi rapporterer også om flere forurenende stoffer sammenlignet med NowCast: Google tager gennemsnitsværdier for andre forurenende stoffer: O3, NO2, SO2 og CO, udfører beregninger og konverterer derefter disse resultater til det amerikanske luftkvalitetsformat.

Datakilder for luftkvalitet

Vi benytter følgende kilder til at indsamle oplysninger til Googles luftkvalitetsmodel:

Globale datakilder

Belgien

  • Modificerede oplysninger fra IRCEL - CELINE. Licens.

Canada

Danmark

  • DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Dataene er rådata, hvis kvalitet ikke kontrolleres.

Finland

Frankrig

Tyskland

Guernsey

Italien

Irland

Japan

  • Modificerede oplysninger fra Soramame.

Mexico

  • De oplysninger om luftkvalitet, der offentliggøres af miljøstyrelsen i Mexico City, er baseret på oplysninger fra Atmospheric Monitoring Network og dets målestationer i Metropolitan Zone of the Valley of Mexico, som drives og administreres af Air Quality Monitoring Directorate of the General Directorate of Air Quality (SEDEMA). Disse oplysninger er tilgængelige for offentligheden og er underlagt kvalitetsprocesser, der kan ændre dem. Den person, der offentliggør eller bruger dem, er ansvarlig for videregivelse eller brug af disse oplysninger af tredjeparter.
  • SINAICA, https://sinaica.inecc.gob.mx/. Der blev foretaget ændringer.

Spanien

Sverige

  • Indeholder modificerede oplysninger fra SMHI.

Storbritannien

USA

  • Texas TCEQ.
  • New York State, Department of Environmental Conservation: De data, der vises her, omfatter data hentet fra http://www.nyaqinow.net, som er foreløbige og kan ændres.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
3812670995864115484
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
76697
false
false