Løs synkroniseringsproblemer med Gmail-appen til Android
Hvis din Gmail-app ikke synkroniserer automatisk, oplever du muligvis følgende problemer:
- E-mails kan ikke sendes eller sidder fast i udbakken
- Du modtager ikke nye e-mails
- E-mails kan ikke åbnes eller læses
- Fejlen "Kontoen er ikke synkroniseret"
- Gmail-appen er meget langsom
Du modtager ikke nogen underretninger
Tjek dine indstillinger for Gmail-underretninger. Hvis det ikke virker, kan du prøve nedenstående fejlfindingstrin.
Du modtager ikke mails fra Yahoo, Outlook eller en anden konto, som ikke er Gmail
Åbn din ikke-Gmail-konto på din computer.
- Hvis du ikke modtager nye meddelelser, kan du søge efter tips fra den pågældende mailudbyder.
- Hvis alt ser fint ud, kan du prøve følgende fejlfindingstrin.
Trin til fejlfinding
Kontrollér efter hvert trin, om problemet er løst.
Trin 1: Opdater din Gmail-app
Opdater din Gmail-app for at få de seneste rettelser af problemer med at sende eller modtage mails.
Trin 2: Genstart din enhed
Trin 3: Tjek dine indstillinger
Tjek, om du er online
Prøv at åbne et website. Hvis du er på et offentligt sted, som f.eks. en café eller et bibliotek, skal du muligvis acceptere vilkår og betingelser, før du faktisk får internetforbindelse.
Deaktiver flytilstand
- Åbn appen Indstillinger
på din enhed.
- Tryk på Netværk og internet
deaktiver Flytilstand.
Tjek dine synkroniseringsindstillinger for Gmail
- Åbn Gmail-appen
.
- Til venstre skal du trykke på menuen
Indstillinger.
- Tryk på din konto.
- Sørg for, at afkrydsningsfeltet ud for "Synkroniser Gmail" er markeret.
Tjek indstillingerne for din telefon eller tablet
- Åbn appen Indstillinger
på din enhed.
- Tryk på Brugere og konti.
- Deaktiver Synkroniser data automatisk.
Trin 4: Frigør lagerplads
Synkronisering virker ikke, hvis din telefon eller tablet er ved at løbe tør for plads. Sådan frigør du plads på din enhed:
- Afinstaller de apps, du ikke bruger
- Slet downloadede filer eller filer, du har oprettet, eller flyt filer til din computer
- Fjern musik, bøger, film eller tv-serier, du har downloadet fra Google Play.
Trin 5: Kontrollér din adgangskode
Åbn Gmail på din computer. Hvis du ikke kan logge ind eller får en af nedenstående fejlmeddelelser, fungerer synkronisering ikke i Gmail-appen.
- "Brugernavnet og adgangskoden accepteres ikke"
- "Ugyldige loginoplysninger"
- Du bliver bedt om at indtaste dit brugernavn og din adgangskode igen og igen
Du kan gøre følgende:
- Kontrollér, at du indtaster dit brugernavn og din adgangskode korrekt.
- Hvis du bruger totrinsbekræftelse, skal du muligvis logge ind med en app-adgangskode i stedet for din almindelige adgangskode.
- Hvis du stadig ikke kan logge ind, kan du følge disse fejlfindingstrin.
Trin 6: Ryd dine Gmail-oplysninger
Advarsel! De følgende trin kan medføre, at dine meddelelseskladder samt din signatur, ringetone og andre indstillinger slettes. Udfør kunne disse trin, hvis ovenstående vejledning ikke fungerede.
- Åbn appen Indstillinger
på din enhed.
- Tryk på Apps og underretninger
Appinfo.
- Tryk på Gmail
Lagerplads.
- Tryk på Ryd data
OK.
- Genstart din enhed.