Hvad er disse nye etiketter i min Gmail på internettet?

Efter du har udført bestemte handlinger i IMAP-klienten første gang, vil du bemærke et par nye etiketter, når du logger ind på Gmails webgrænseflade næste gang. Når du f.eks. sender en meddelelse i din klient, oprettes der en 'Sendt meddelelse'-etiket i Gmail, som angiver, hvilke meddelelser du sendte gennem klienten og ikke gennem Gmails webgrænseflade.

Nogle af de handlinger, der vil resultere i nye Gmail-etiketter, er: Oprettelse af kladder, afsendelse og sletning af meddelelser, flytning af meddelelser til mappen med uønsket post og oprettelse af nye mapper i din klient. Bemærk, at de specifikke navne på disse nye etiketter vil variere afhængigt af, hvilken klient du bruger.

Hvis du opretter mapper inde i mapper i din klient, vil Gmail behandle dem som særskilte etiketter. Gmail angiver, hvilken mappe der indeholder mapper ved at tilføje et '/', foran den tilsvarende etiket i webgrænsefladen.

Bemærk, at nogle mappenavne er 'reserveret' som specielle systemmapper i Gmails webgrænseflade. Hvis du forsøger at oprette et mappenavn, som konflikter med et reserveret mappenavn, som f.eks. 'Chatsamtaler' eller 'Sendte e-mails', vises disse mapper med et '[IMAP]'-præfiks ('[Imap]/Chatsamtaler').