Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu

Læs Gmail-meddelelser i andre e-mailklienter ved hjælp af IMAP

Du kan læse dine meddelelser fra Gmail i andre e-mailklienter, som f.eks. Microsoft Outlook og Apple Mail, ved hjælp af IMAP. Når du bruger IMAP, kan du læse dine Gmail-meddelelser på flere enheder, og meddelelserne synkroniseres i realtid.

Konfigurer IMAP

Trin 1: Kontrollér, at IMAP er aktiveret

  1. Åbn Gmail på din computer.
  2. Klik på Indstillinger Indstillinger øverst til højre.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Klik på fanen Videresendelse og POP/IMAP.
  5. Vælg Aktivér IMAP i sektionen "IMAP-adgang".
  6. Klik på Gem ændringer.

Trin 2: Skift IMAP-indstillinger i din e-mailklient

Opdater din klient med de korrekte oplysninger ved hjælp af tabellen nedenfor. Du kan få hjælp til at opdatere dine indstillinger ved at søge efter en vejledning i, hvordan du konfigurerer IMAP, under Hjælp i din e-mailklient.

Server til indgående post (IMAP)

imap.gmail.com

Kræver SSL: Ja

Port: 993

Server til udgående post (SMTP)

smtp.gmail.com

Kræver SSL: Ja

Kræver TLS: Ja (hvis det er tilgængeligt)

Kræver godkendelse: Ja

Port til SSL: 465

Port til TLS/STARTTLS: 587

Fulde navn eller vist navn Dit navn
Kontonavn, brugernavn eller e-mailadresse Din fulde e-mailadresse
Adgangskode Din adgangskode til Gmail

Find og ret problemer

Jeg kan ikke logge ind på min e-mailklient

Hvis du ikke kan logge ind på din e-mailklient, får du muligvis vist en af følgende fejl:

  • "Brugernavnet og adgangskoden accepteres ikke"
  • "Ugyldige loginoplysninger"
  • Du bliver bedt om at indtaste dit brugernavn og din adgangskode igen og igen

Trin 1: Kontrollér din adgangskode

Hvis du har disse problemer, eller du ikke kan logge ind, skal du først tjekke, at du bruger den rigtige adgangskode.

Trin 2: Prøv følgende fejlfindingstrin

  • Opdater din e-mailklient til den nyeste version.
  • Brug en app-adgangskode: Hvis du bruger totrinsbekræftelse, kan du prøve at logge ind med en app-adgangskode.
  • Tillad mindre sikre apps: Hvis du ikke bruger totrinsbekræftelse, er du muligvis nødt til at give mindre sikre apps adgang til din konto.
  • Hvis du for nylig har ændret din adgangskode til Gmail, er du muligvis nødt til at indtaste dine Gmail-kontooplysninger igen eller helt gentage konfigurationen af din Gmail-konto i din anden e-mailklient.
  • Hvis tippene ovenfor ikke hjælper, kan du gå til https://www.google.com/accounts/DisplayUnlockCaptcha og følge trinene på siden. Hvis du bruger Gmail gennem dit arbejde, din skole eller en anden organisation, skal du gå til https://www.google.com/a/ditdomæne.com/UnlockCaptcha og erstatte ditdomæne.com med dit domænenavn.
"For mange samtidige forbindelser"

Du kan kun bruge 15 IMAP-forbindelser pr. konto. Hvis du har mange e-mailklienter, som modtager meddelelser fra Gmail på samme tid, får du muligvis vist fejlmeddelelsen "For mange samtidige forbindelser".

Hvis du bruger flere e-mailklienter eller enheder til den samme Gmail-konto, kan du prøve at lukke eller logge ud af nogle af dem.

Fejl i sikkerhedscertifikatets CN

Prøv valgmulighederne nedenfor, hvis du får vist fejlmeddelelsen: "Serveren, du har forbindelse til, anvender et sikkerhedscertifikat, der ikke kunne bekræftes. Certifikatets CN-navn stemmer ikke overens med den godkendte værdi".

  • Kontrollér. at du har konfigureret din e-mailklient til IMAP og ikke POP.
  • Kontrollér indstillingen for din server til indgående meddelelser for at sikre, at der står imap.gmail.com og ikke pop.gmail.com.
Min e-mailklient går ned, eller e-mails er for længe om at downloade

Du downloader muligvis for mange e-mails på én gang.

Sådan løser du problemet:

  • Opdater dine IMAP-indstillinger, så du ikke synkroniserer bestemte mapper.
  • Fjern din Gmail-konto fra din e-mailklient, og prøv derefter at tilføje den igen.
  • I IMAP-indstillingerne for din Gmail skal du indstille IMAP til kun at synkronisere mapper med 10.000 eller færre e-mails.