Sikkerhedstips til Gmail

Følg nedenstående vejledning for at beskytte din Gmail-konto. 

Hvis du mener, at nogen har uautoriseret adgang til din konto, skal du nulstille din adgangskode med det samme.

Vil du have mere ud af Google-apps på arbejdet eller i skolen?  Tilmeld dig en prøveperiode på Google Workspace uden beregning.

Trin 1: Gennemfør et sikkerhedstjek

Start med at gå til siden Sikkerhedstjek, hvor du f.eks. kan tilføje valgmuligheder for kontogendannelse, konfigurere totrinsbekræftelse for at beskytte din konto yderligere og tjekke dine kontotilladelser.

Start mit sikkerhedstjek

Trin 2: Følg disse sikkerhedstips til Gmail

Vælg en stærk adgangskode

Start med at finde ud af, hvordan du opretter en stærk adgangskode.

Skift derefter din adgangskode.

  1. Gå til siden Login og sikkerhed.
  2. Tryk på Adgangskode.
  3. Følg vejledningen på skærmen.
Tjek dine indstillinger for Gmail

Der er et par indstillinger, du kan tjekke for at sikre, at andre ikke har adgang til dine mails.

  1. Åbn Gmail i en browser. Du kan ikke tjekke disse indstillinger i Gmail-appen.
  2. Øverst til højre skal du trykke på Indstillinger Indstillinger og derefter Se alle indstillinger.
  3. Tryk på fanerne nedenfor for at tjekke dine indstillinger.

Fanen Generelt

  • Tjek din signatur for at sikre, at teksten ser korrekt ud.
  • Tjek dit autosvar for at sikre, at teksten ser korrekt ud, og at funktionen ikke er slået til, hvis du ikke har brug for det.

Fanen Konti og import

  • Tjek "Send mail som" for at sikre, at alle de viste mailadresser tilhører dig.
  • Kontrollér "Giv andre adgang til din konto" for at sikre, at der ikke er nogen personer, du ikke kender, der har adgang til din konto.
  • Tjek "Tjek mails fra andre konti (med POP3)" for at sikre, at alle de viste mailadresser tilhører dig.

Fanen Filtre og blokerede adresser

  • Tjek, at du ikke automatisk videresender mails til en adresse, du ikke kender, med filteret "Videresend til".
  • Tjek, at filtre, der automatisk sletter meddelelser ("Slet den"), er oprettet af dig.

Fanen Videresendelse og POP/IMAP

  • Tjek, at dine meddelelser ikke videresendes til en konto, du ikke kender.
  • Tjek, at dine indstillinger for POP eller IMAP er korrekte.
Opdater Gmail-appen

Når du opdaterer din app, får du de seneste sikkerhedsopdateringer.

  1. Gå til Gmail-appen i App Store.
  2. Tryk på Opdater. Hvis du kan se "Åbn", har du allerede den nyeste version.
Rapportér svindel, spam og phishing

Hvis du modtager en mistænkelig mail, hvor du bliver anmodet om personlige eller økonomiske oplysninger, skal du ikke svare på meddelelsen eller klikke på nogen af de links, den indeholder.

Se, hvordan du blokerer uønskede mails eller undgår og rapporterer svindel.

Relaterede ressourcer

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
5399763355150638954
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
17
false
false