Du kan ændre din adgangskode af sikkerhedsmæssige årsager eller nulstille den, hvis du glemmer den. Adgangskoden til din Google-konto bruges til at give dig adgang til mange Google-produkter, f.eks. Gmail og YouTube.
Vil du have mere ud af Google-apps på arbejdet eller i skolen? Tilmeld dig en prøveperiode på Google Workspace uden beregning.
Skift adgangskode
-
Åbn appen Indstillinger på din enhed, og tryk på Google
Administrer din Google-konto.
- Tryk på Sikkerhed øverst.
- Tryk på Adgangskode under "Login på Google". Du skal muligvis logge ind.
- Angiv din nye adgangskode, og tryk derefter på Skift adgangskode.
- Tip! Når du angiver din adgangskode på en mobil, er der ikke forskel på, om det første bogstav er stort eller lille.
Nulstil din adgangskode
- Følg vejledningen til at gendanne din konto. Du bliver stillet nogle spørgsmål for at bekræfte, at det er din konto, og du får tilsendt en mail. Hvis du ikke modtager en mail:
- Kig i dine mapper med spam eller massemails.
- Føj
noreply@google.com
til din adressebog. - Du kan anmode om en ny mail ved at følge vejledningen i, hvordan du gendanner din konto.
- Tjek alle de mailadresser, du kan have brugt til at oprette eller logge ind på din konto.
2. Vælg en adgangskode, som du ikke allerede har brugt til denne konto. Se, hvordan du opretter en stærk adgangskode.
Hvad sker der, når du har ændret din adgangskode?
Hvis du ændrer eller nulstiller din adgangskode, logges du ud alle steder undtagen på:
- Enheder, du bruger til at bekræfte din identitet, når du logger ind.
- Nogle enheder med tredjepartsapps, som du har givet kontoadgang.
- Nyttige enheder til hjemmet, som du har givet kontoadgang.
Løs problemer med din adgangskode
Hvis du har problemer med at nulstille din adgangskode, eller du ikke kan logge ind på din konto, kan du få yderligere hjælp.