Send vedhæftede Google Drev-filer i Gmail

Når du sender meddelelser i Gmail, kan du vedhæfte filer fra Google Drev, f.eks. dokumenter og billeder. Hvis filen er større end den tilladte grænse i Gmail, eller hvis du vil samarbejde om den med andre, kan du vedhæfte den fra Drev.

Vil du have mere ud af Google-apps på arbejdet eller i skolen?  Tilmeld dig en prøveperiode på Google Workspace uden beregning.

Send en vedhæftet Google Drev-fil

  1. Sørg for, at du har downloadet Gmail-appen.
  2. Åbn Gmail-appen på din iPhone eller iPad.
  3. Tryk på Skriv Skriv nederst til højre.
  4. Tryk på Vedhæft Vedhæft.
  5. Tryk på den fil, du vil sende, i sektionen "Drev".
  6. Tryk på Send Send.

Delingsindstillinger for Google Drev-filer

Når du vedhæfter en Google Drev-fil i en meddelelse, tjekker Gmail, om modtagerne har adgang til filen. Hvis de ikke har adgang til filen, bliver du bedt om at ændre delingsindstillingerne for filen, før du sender meddelelsen.

Del med alle, der har linket

Hvis du vælger "Alle, som har linket" som din delingsindstilling, kan du vælge, om disse personer kan se, kommentere på eller redigere filen.

Hvis meddelelsen videresendes, eller hvis der føjes nye personer til samtalen, har disse personer de samme tilladelser som meddelelsens oprindelige modtagere.

Modtagerne behøver ikke at have en Google-konto for at kunne se eller redigere filen.

Del kun med mailmodtagere

Hvis det kun er meddelelsens modtagere, der skal kunne se eller redigere filen, skal du klikke på "Flere valgmuligheder", når du bliver bedt om at ændre filindstillingerne.

Hvis filen angives som privat, kan modtagerne ikke se den, hvis:

  • De ikke har en Google-konto
  • Den e-mailadresse, du brugte, ikke tilhører en Google-konto
  • De modtog meddelelsen via en mailingliste, medmindre mailinglisten administreres via Google Grupper, og filen deles med gruppen.

Bemærk! Hvis en fil ikke kan deles med andre, giver Gmail dig besked om det, hvorefter du muligvis er nødt til at bede den oprindelige ejer af filen om at justere delingsindstillingerne.

Valgmuligheder for deling, hvis du bruger Gmail via dit arbejde, din skole eller en anden organisation

Hvis du bruger Gmail via dit arbejde, din skole eller en anden organisation, begrænser administratoren muligvis, hvilke filer du kan dele, og hvem du kan dele dem med.

Det er kun personer med en Google-konto, der kan se de Google Drev-filer, du vedhæfter i Gmail.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
6231997159103862729
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
17
false
false