Brug af Internet Explorer med Kompatibilitetsvisning aktiveret

Internet Explorer har en Kompatibilitetsvisning, som er en funktion, der påvirker, hvordan nogle websites vises. Hvis Kompatibilitetsvisning er aktiveret for google.com, kan det medføre, at nogle funktioner i Gmail ikke vises korrekt. For at hjælpe med at sikre, at Gmail vises korrekt, anbefaler vi, at du fjerne google.com fra listen over websites, der har Kompatibilitetsvisning aktiveret. Følg nedenstående fremgangsmåde for at gøre dette:

For IE8
  1. Åbn menuen Funktioner øverst i din browser, og vælg Indstillinger for Kompatibilitetsvisning.
  2. Vælg google.com under "Websites, du har føjet til Kompatibilitetsvisning".
  3. Klik på Fjern.
  4. Nederst i vinduet skal du sørge for, at feltet ved siden af "Vis alle websites i Kompatibilitetsvisning" ikke er markeret.
  5. Klik på Luk. Den side, du er på, opdateres og vises i normal tilstand for Internet Explorer 8.

Hvis du ikke kan se "google.com" anført, eller hvis disse trin ikke hjælper dig med at løse problemet, skal du sørge for, at din computer har de nyeste Windows-opdateringer installeret.

For IE9
  1. Højreklik på tandhjulsikonet i øverste højre hjørne ved siden af stjerneikonet for "favoritter". (Hvis du ikke kan se tandhjulsikonet eller menuerne "Fil" og "Funktioner" øverst i vinduet, skal du trykke på F10 for at få dem vist).
  2. Vælg Kommandoværktøjslinje.
  3. Åbn menuen Funktioner oppe i din browser, og vælg Indstillinger for Kompatibilitetsvisning.
  4. Vælg google.com under "Websites, du har føjet til Kompatibilitetsvisning".
  5. Klik på Fjern.
  6. Nederst i vinduet skal du sørge for, at feltet ved siden af "Vis alle websites i Kompatibilitetsvisning" ikke er markeret.
  7. Klik på Luk. Den side, du er på, opdateres og vises i normal tilstand for Internet Explorer 9.

Hvis du ikke kan se "google.com" anført, eller hvis disse trin ikke hjælper dig med at løse problemet, skal du sørge for, at din computer har de nyeste Windows-opdateringer installeret.

Bemærk: Hvis din Windows-computer administreres af din organisation, er du måske ikke i stand til at få adgang til Indstillinger for kompatibilitetsvisning eller at fjerne google.com fra listen over berørte domæner. Kontakt din administrator eller helpdesk, da der kan være blevet brugt en indstilling for Windows-gruppepolitik til at angive dette parameter for dig.