E-mailgodkendelse

Denne artikel indeholder oplysninger om e-mailgodkendelse og om, hvordan du kan bruge godkendelse til din fordel.

E-mailgodkendelse er en måde hvorpå du kan sikre, at en e-mailudbyder kan genkende afsenderen af en indgående besked. Gmail bruger dette system til at bekæmpe spam og krænkelser. Du kan bruge godkendelsesdataene til at bekræfte afsenderen af en hvilken som helst besked, du modtager. Hvis du f.eks. modtager en besked fra en velrenommeret afsender (såsom en bank eller en kendt e-mailudbyder, f.eks. Google, Yahoo eller Hotmail), som ikke er godkendt, er beskeden med stor sandsynlighed falsk, og du bør være påpasselig med at besvare den eller åbne eventuelle vedhæftede filer.

Flere oplysninger om godkendelsesmetoder
SPF angiver, hvilke værter der har tilladelse til at sende meddelelser fra et bestemt domæne, ved at oprette en SPF-post. Du kan udgive en SPF-post her.

DKIM eller DomainKeys gør det muligt for afsenderen at underskrive reelle e-mails elektronisk på en måde, så de kan godkendes af modtagerne ved hjælp af en offentlig nøgle.

Hvis du modtager mail...

Modtagerne kan bruge godkendelse til at bekræfte afsenderen af en indgående besked og på den måde undgå phishingsvindel. Hvis du f.eks. modtager en besked, der udgiver sig for at komme fra google.com, men ikke kan godkendes som værende fra google.com, er der tale om en phishing-besked. Du må ikke indtaste eller sende personlige oplysninger. Husk, at Google aldrig beder dig om at sende personlige oplysninger.

Du kan se godkendelsesoplysningerne ved at åbne en meddelelse og klikke på ikonet "vis detaljer" under afsenderens navn .

  • Hvis beskeden er forsynet med en korrekt DKIM-underskrift, vises en header med teksten "signeret af" og navnet på afsenderdomænet.
  • Hvis beskeden blev godkendt via SPF, vises en header med teksten "sendt af" og domænenavnet.
  • Hvis der ikke findes godkendelsesoplysninger, vises ingen header med teksten "signeret af" eller "sendt af".
Hvis du ikke bruger en webgrænseflade til at læse Gmail ...

Du kan stadig få vist godkendelsesoplysninger ved at kigge på godkendelsesheaderen i beskedens header. Få flere oplysninger om, hvordan du kan få adgang til meddelelsesheadere.

Når du har fået adgang til headere i beskeder, skal du kigge efter headeren "Authentication-Results". Hvis beskeden er blevet godkendt via SPF eller DKIM, vises teksten "spf=pass" og "dkim=pass"

Eksempel:

Authentication-Results: mr.google.com; spf=pass (google.com: domænet afsender@gmail.com angiver 10.90.20.10 som tilladt afsender) smtp.mail=afsender@gmail.com; dkim=pass header.i=afsender@gmail.com



Hvis du er et afsenderdomæne ...

Vi anbefaler, at enhver e-mailafsender anvender godkendelse for at sikre, at beskeder bliver klassificeret korrekt. Se andre anbefalinger i vores vejledning om afsendelse af masse-e-mail.

Godkendelse er i sig selv ikke nok til at garantere, at dine beskeder kan leveres, da spammere også kan godkende mail. Gmail kombinerer brugerrapporter og andre signaler med godkendelsesoplysninger, når beskeder skal klassificeres.

Ligeledes er det faktum, at en besked ikke er godkendt, ikke nok til at klassificere den som spam. Det skyldes, at visse afsendere ikke godkender deres mail, eller at godkendelse i visse tilfælde slår fejl (f.eks. når en besked sendes til en mailingliste).

Få flere oplysninger om, hvordan du kan oprette en politik, der kan hjælpe med at kontrollere ikke-verificeret e-mail fra dit domæne.