Slå visning af billeder til eller fra i Gmail

Når du modtager en mail med et billede, vises billedet som standard automatisk.

Vis altid billeder

Tjek dine indstillinger, hvis der ikke indlæses billeder i Gmail.

  1. Gå til Gmail på din computer.
  2. Klik på Indstillinger Indstillinger øverst til højre.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Rul ned til sektionen "Billeder".
  5. Klik på Vis altid eksterne billeder.
  6. Klik på Gem ændringer nederst på siden.

Bemærk! Hvis Gmail anser en afsender eller en meddelelse for at være mistænkelig, vises billedet ikke automatisk. Du bliver i stedet spurgt, om du vil se billedet.

Spørg, før der vises billeder

Hvis din internetforbindelse er langsom, eller hvis du vil sænke dit forbrug af mobildata, kan du slå billeder fra.

  1. Gå til Gmail på din computer.
  2. Klik på Indstillinger Indstillinger øverst til højre.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Rul ned til sektionen "Billeder".
  5. Klik på Spørg, før der vises eksterne billeder.
  6. Klik på Gem ændringer nederst på siden.

Når du får en meddelelse med billeder, kan du se dem ved at klikke på Vis billederne nedenfor.

Hvordan Gmail hjælper med at levere sikre billeder

Google scanner billeder for tegn på mistænkeligt indhold, inden du modtager dem.

Disse scanninger gør billederne mere sikre, fordi:

  • Afsendere ikke kan bruge billedindlæsning til at indhente oplysninger om din computer eller placering.
  • Afsendere ikke kan bruge billedet til at konfigurere eller læse cookies i din browser.
  • Gmail scanner billeder for kendt skadelig software.

Afsendere kan nogle gange se, om du har åbnet en mail med et billede. Gmail scanner hver meddelelse for mistænkeligt indhold. Hvis Gmail mener, at en afsender eller en meddelelse er mistænkelig, vises billederne ikke automatisk, og du bliver spurgt, om du vil se billederne.