Få oplysninger om optimale løsninger for massemails

Når du sender kommercielle mails eller massemails, er det vigtigt at følge de optimale løsninger, der respekterer din modtagers indbakke, og følge lokale regler og Gmail-politikker.

Du opnår den mest effektive mailkampagne ved at sikre, at de meddelelser, du sender, skaber en meningsfuld kontakt mellem dig og dine modtagere. Nedenfor kan du se anbefalinger til, hvordan du gør dine massemails mere effektive.

Indhent samtykke fra dine modtagere

Mange lande og regioner kræver, at du indhenter samtykke, før du sender kommercielle mails til kunder. Før du sender en mail til dine kunder, er det bedst at indhente tydeligt samtykke ved at give kunderne mulighed for at tilvælge eller abonnere på din mailingliste.

Mange lande og regioner kræver også, at det skal være muligt for modtagere at afmelde sig. Du kan bruge mailfletning til at sende kommercielle mails og massemails, som har en indbygget afmeldingsfunktion. Få flere oplysninger om mailfletning.

Tip! Vær opmærksom på, at kunder ikke kan afmelde visse typer meddelelser, f.eks. ordrebekræftelser og meddelelser med kvitteringer.

Følg gældende lovgivning om spam

I mange lande og regioner skal kommercielle mails eller massemails indeholde oplysninger, der gør det muligt at identificere afsenderen.

Hvis du har et Google Workspace Individual-abonnent og bruger Gmail-layouts, kan du tilpasse indholdet i sidefoden, så det omfatter:

  • Virksomhedsnavn
  • Virksomhedsadresse
  • Telefonnummer

Få flere oplysninger om Gmail-layouts.

Undgå vildledende indhold

Vildledende indhold er direkte i strid med Gmails politik, og vi anbefaler på det kraftigste, at du ikke anvender det. Kommercielle mails eller massemails bør undgå vildledende:

  • Emnelinjer og indhold
  • Headere i meddelelser
  • Afsendernavne
  • Svaradresser

Giv deltagere mulighed for at afmelde uønskede mails

Mange lande og regioner kræver også, at afsendere gør det muligt for modtagere at afmelde sig. I Gmail har mailfletning indbygget understøttelse af afmelding, som kan hjælpe dig. Få flere oplysninger om administration af anmodninger om afmelding med mailfletning.

Skriv en tydelig meddelelse

Brug tydelige emnelinjer og overskrifter til tydeligt at formidle dine mål. Hvis du vil have din målgruppe til at engagere sig, skal du medtage en tydelig opfordring til handling eller en knap.

Vi anbefaler desuden, at du:

  • Formidler et budskab, der stemmer overens med dit brand eller dit website.
  • Opretter indhold, der ikke er vildledende.
  • Bruger links og knapper, der beskriver deres destination nøjagtigt.

Angiv forventet mailhyppighed

Hvis du regelmæssigt sender meddelelser, som dine abonnenter ikke finder nyttige, er der større risiko for, at abonnenterne afmelder dem eller angiver dem som spam.

Hvis du vil undgå dette, anbefaler vi, at du:

  • Sørger for at sende meddelelser med en hyppighed, som dine kunder finder rimelig.
  • Tydeligt angiver, hvor ofte dine kunder kan forvente at modtage meddelelser fra dig, og hvad disse meddelelser vil indeholde.

Relaterede ressourcer

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
8076652204965099008
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
17
false
false