Rapportér indhold på Google
Googles indholds- og produktpolitikker gælder, uanset hvor du befinder dig, men vi har også processer til fjernelse eller begrænsning af adgang til indhold på baggrund af lokal lovgivning. Denne side er en hjælp til at finde det rigtige sted at rapportere indhold, som du gerne vil have fjernet fra Googles tjenester i henhold til Googles politikker eller gældende lovgivning.
Du kan også gå til http://support.google.com, hvis du oplever problemer, der ikke er juridiske, og som vedrører Googles servicevilkår eller indholds- og produktpolitikker.
Juridiske standarder varierer meget fra land til land. Indhold, der overtræder en bestemt lov i ét land eller én region, kan være lovligt i andre. Vi fjerner eller begrænser normalt kun adgangen til indholdet i det land eller den region, hvor det anses for at være ulovligt. Når det vurderes, at indhold overtræder Googles indholds- eller produktpolitikker eller servicevilkår, fjerner eller begrænser vi normalt adgangen globalt.
Du kan rapportere det samme indhold via rapporteringsprocesserne for både indhold, der overtræder juridiske standarder, og indhold, der overtræder indholds- eller produktpolitikkerne, men du skal indsende hver enkelt rapport separat. Vær opmærksom på, at rapportering af indhold via processen for indhold, der overtræder indholds- eller produktpolitikkerne, ikke kan erstatte rapportering af det pågældende indhold via processen for indhold, der overtræder de juridiske standarder, og at dette ikke udgør en juridisk meddelelse.
Bemærk! Du skal indsende en separat rapport for hvert Google-produkt, hvor indholdet vises