Vigtige oplysninger til voksne om Kids Space

Hvordan fungerer Google Kids Space med Family Link og dit barns Google-konto?
Google Kids Space og Family Link er sammen om at opstille digitale spilleregler for dine børn, og det hjælper dig med at vejlede dine børn, når de lærer, leger og går på opdagelse online. Du skal oprette en Google-konto til dit barn og administrere den med Family Link, før du kan bruge Google Kids Space. Med Family Link kan du f.eks. administrere apps og begrænse skærmtid. De valg, du foretager i Family Link, overføres til dit barn på enheder, når de bruges med dit barns Google-konto (f.eks. i Google Kids Space og på dit barns Chromebook). Google Kids Space fungerer i øjeblikket kun med forældrestyrede Google-konti til børn under den digitale lavalder i deres land.
Google Kids Space bruger også YouTube Kids og Google Play Bøger til at anbefale indhold. Du skal konfigurere YouTube Kids med dit barns konto, før dit barn kan få adgang til anbefalede videoer på fanerne Se og Lav, og installere Google Play Bøger, før dit barn kan få adgang til bøger på fanen Læs. Du bliver bedt om at konfigurere eller installere disse apps, når du begynder at bruge Google Kids Space.
Skal mit barn have en Google-konto for at kunne bruge Google Kids Space?
Ja. Du kan bruge Google Kids Space med Family Link som en hjælp til at vejlede dine børn, når de lærer, leger og går på opdagelse online. Hvis du vil bruge Google Kids Space på en enhed, skal du først fjerne din nuværende konto og derefter oprette en ny konto til dit barn. Du kan også logge dit barn ind med en konto, der administreres ved hjælp af Family Link. Se, hvordan du opretter en Google-konto til dit barn.
Hvorfor fungerer mit barns konto ikke med Google Kids Space?
Når dit barn fylder 13 år (eller den fastsatte minimumsalder for det pågældende land), kan dit barn vælge at administrere sin egen konto og kan ikke bruge Google Kids Space.
Hvad kan børn få adgang til i Google Kids Space? Tilgængeligheden varierer alt efter land.
Spil: På fanen Spil kan børn alt efter land finde apps, der allerede er installeret på deres enhed, samt apps, som anbefales af Google Kids Space, og som er godkendt af undervisere. Disse apps kan installeres uden beregning. Du kan vælge at tillade, at dit barn uden beregning kan downloade og installere apps, der er godkendt af undervisere, via Google Kids Space uden forudgående godkendelse, eller at tillade forældregodkendelse inden installation. Vi forklarer nedenfor, hvordan disse apps vælges. Du kan installere andre apps end dem, der anbefales af Google Kids Space, via Google Play Butik, som du finder via forældremenuen.
Læs: På fanen Læs har børn alt efter land adgang til bøger, der er blevet udvalgt af eksperter, uden beregning. Nogle af disse bøger er særligt licenseret fra udgivere specifikt til Google Kids Space, da de ellers ikke ville være tilgængelige uden beregning. Børn har også adgang til bøger, som er købt via Google Play Bøger, eller børnebøger, som er føjet til deres familiesamling.
Se: På fanen Se kan børn alt efter land få adgang til anbefalede videoer, der stammer fra YouTube Kids. Du skal konfigurere YouTube Kids, før dit barn kan få adgang til anbefalet indhold på fanen Se.
Lav: På fanen Lav kan børn alt efter land få adgang til anbefalede videoer om offlineaktiviteter, som stammer fra YouTube Kids. Du skal konfigurere YouTube Kids, før dit barn kan få adgang til indhold på fanen Lav.
Google Kids Space har en forældremenu, der giver dig mulighed for at navigere til Google Play, hvor du kan tilføje yderligere indhold, som ikke allerede er en del af Google Kids Space. Med Family Link kan du styre, hvilke apps dit barn kan downloade, hvis dit barn finder Google Play via forældremenuen, eller tredjepartsannoncer eller pop op-notifikationer i visse apps.
Hvilke indstillinger for børnesikring er tilgængelige for Google Kids Space?
Du kan hjælpe med at administrere dit barns brug af Google Kids Space via Family Link, som giver dig mulighed for at holde øje med dit barns skærmtid samt bestemme, hvilke apps dit barn må downloade, og meget andet.
Foruden kontrolelementerne i Family Link giver Google Kids Space dig mulighed for at ændre følgende indstillinger, så de afspejler, hvad du mener er bedst for dit barn.
  • Appgodkendelser: Du kan vælge at give dit barn tilladelse til at installere Google Kids Space-apps, som er særligt udvalgt til børn på samme alder, eller også kan du vælge at gennemgå hver app, før den installeres. Dette kræver, at du godkender hver enkelt app, før den downloades, ved at angive din adgangskode eller godkende anmodninger via Family Link på din enhed. Vær opmærksom på, at de apps, der tidligere er downloadet eller delt via Familiesamling, kræver ikke yderligere godkendelser.
  • Apps med annoncer: Du kan vælge at skjule anbefalede apps med annoncer. Dette begrænser fremtidige appanbefalinger fra Google Kids Space til kun at omfatte apps uden annoncer. Denne indstilling begrænser antallet af anbefalede apps. Den påvirker ikke apps med annoncer, der tidligere er installeret på enheden. I Family Link kan du se, hvilke apps der har annoncer, som er tilgængelige for dit barn, og du kan vælge at blokere disse apps.
Indholdsforskelle alt efter land
Noget af indholdet i Google Kids Space varierer alt efter land og sprog. Fanerne Se og Lav vises kun i lande, hvor YouTube Kids er tilgængeligt. Fanen Læs vises kun i lande, hvor Google Play Bøger er tilgængeligt. Bøger, apps og appindhold kan også variere alt efter tilgængeligheden i et bestemt land.
Hvordan vælges apps på fanen Spil?
Apps i Google Kids Space er godkendt af undervisere eller specialister inden for børns undervisning og medier. Apps godkendes kun, hvis de har et gennemtænkt design, er sjove og alderssvarende.
Anbefalede apps i Google Kids Space er organiseret efter målgruppens aldersgruppe. De apps, dit barn ser, er baseret på den alder, der er angivet for barnets Google-konto.
Vores korpus af apps, der er godkendt af undervisere, opdateres regelmæssigt, efterhånden som apps tilføjes eller fjernes. Tilgængeligheden af apps kan ændres uden varsel. Apps, som fjernes fra samlingen, der er godkendt af undervisere, slettes ikke automatisk fra dit barns enhed. Hvis du vil forhindre dit barn i at få adgang til en app, der ikke længere er en del af Google Kids Space, kan du blokere den pågældende app via Google Kids Space eller Family Link.
Hvordan vælges bøger på fanen Læs?
Sektionen "Alle" og de interessebaserede filtre på fanen Læs er udfyldt med indhold fra Google Play Bøger, som er uden beregning for børn i Google Kids Space. De bøger, der i øjeblikket er tilgængelige for brugere af Google Kids Space, er udvalgt af eksperter. Nogle af disse bøger er særligt licenseret fra udgivere specifikt til Google Kids Space, da de ellers ikke ville være tilgængelige uden beregning.
Indholdet på fanen Læs varierer alt efter land. Sektionen "Mine bøger" på fanen Læs er udfyldt med bøger, som dit barn ejer via Google Play Bøger eller Familiesamling. Alle bøger, som et barn åbner i sektionen "Alle", føjes automatisk til "Mine bøger".
Hvilke enheder understøtter Google Kids Space?

Google Kids Space er tilgængeligt på følgende tablets:

Lenovo:

  • Lenovo Tab HD M10 (2. generation)
  • Lenovo SmartTab M10 HD (2. generation)
  • Lenovo Tab P11 Pro-tablet
  • Lenovo Tab P11-tablet

onn.:

  • onn. 2. generations tablet 7"
  • onn. 2. generations tablet 8"
  • onn. 2. generations tablet 10.1"
  • onn. Tablet Pro 8"
Google Kids Space er tilgængeligt på disse tablets.

Visse problemer med din tablet kan ofte bedst løses af din enhedsproducent.

Hvis du har brug for hjælp til din tablet, kan du finde din producent nedenfor. Denne liste omfatter muligvis ikke alle tilgængelige producenter i din region.

Google:

  • Pixel Tablet

Lenovo:

  • Lenovo Tab HD M10 (2. generation)
  • Lenovo SmartTab M10 HD (2. generation)
  • Lenovo Tab P11 Pro-tablet
  • Lenovo Tab P11-tablet

Medion:

  • LIFETAB® E10440 børnetablet

Multilaser:

  • Tablet Ultra U10 4G – lanceret den 27/10
  • Tablet Multilaser M8 4G – lanceret den 27/10
  • Tablet Multilaser M8 Wi-Fi – lanceret den 3/11

Nokia:

  • Nokia T20

onn.:

  • onn. 2. generations tablet 7"
  • onn. 2. generations tablet 8"
  • onn. 2. generations tablet 10.1"
  • onn. 8. generations tablet 8"
Hvor er Google Kids Space tilgængeligt?
Google Kids Space er tilgængeligt overalt, hvor Google-konti til børn og børnesikring til Family Link er tilgængelige.
Indsamling og brug af data og personoplysninger i Google Kids Space
Du kan se de komplette oplysninger om vores datapraksis i erklæringen om privatliv for Family Link.
YouTube Kids i Google Kids Space
Google Kids Space bruger YouTube Kids, der er en separat app udviklet specielt til børn, til at udfylde fanerne Se og Lav. Fanerne Se og Lav vises ikke i lande, hvor YouTube Kids endnu ikke er tilgængeligt. Forældre kan bestemme, om deres børn skal have adgang til YouTube Kids.
Når brugere af Google Kids Space åbner YouTube Kids-appen, anvendes indstillingerne for YouTube Kids. Forældreguide til YouTube Kids indeholder yderligere oplysninger om indstillinger for YouTube Kids, og hvordan YouTube Kids anbefaler indhold.
YouTube Kids-appen har indstillinger for børnesikring, som giver dig mulighed for at tilpasse dit barns individuelle oplevelse. Du kan bestemme, hvilket indhold der skal være tilgængeligt for barnet, indstille en timer til at styre skærmtid, blokere videoer eller kanaler og meget andet. Få flere oplysninger om tips og værktøjer til din familie i YouTube Kids-appen her.
Google Play Bøger i Google Kids Space
Google Kids Space bruger Google Play Bøger til at udfylde fanen Læs. Fanen Læs vises ikke i lande, hvor indhold i Google Play Bøger ikke er tilgængeligt.
Chrome og Google Søgning i Google Kids Space
Du kan bestemme, om dit barn kan bruge Google Chrome, under konfigurationen af enheden, når du gennemgår forudinstallerede apps, efter konfiguration af enheden ved at blokere Google Chrome eller når som helst i Family Link. Hvis du giver dit barn tilladelse til at bruge Google Chrome, skal barnet som standard bede om din tilladelse inden besøg på websites og domæner. Du kan tilpasse Chrome-indstillinger ved hjælp af Family Link.
Du kan deaktivere Google Søgning under konfigurationen af enheden, når du gennemgår forudinstallerede apps eller når som helst via Family Link. Som standard er Beskyttet søgning slået til for dit barns konto. Beskyttet søgning hjælper med at filtrere seksuelt eksplicitte søgeresultater som f.eks. pornografi i Google Søgning.
Google Assistent i Google Kids Space
Google Assistent er ikke tilgængeligt i Google Kids Space.
Vises der annoncer i Google Kids Space?
Visse apps og videoer i Google Kids Space har muligvis annoncer. Det forventes, at udviklere af apps i Google Kids Space overholder relevante love og bestemmelser vedrørende annoncering til børn samt relevante Google-politikker som f.eks. vores politik For hele familien, som sætter visse annonceringsbegrænsninger for udviklere.
Du kan fjerne anbefalinger til apps med annoncering under konfigurationen af enheden eller når som helst via Family Link. Hvis du foretager denne ændring, reduceres antallet af tilgængelige apps. Alle apps med annoncer, der allerede er installeret, fungerer fortsat, medmindre du blokerer dem. Du kan gennemgå og blokere apps med annoncer via Family Link.
Du kan også abonnere på YouTube Premium (hvor det er tilgængeligt) for at fjerne betalte annoncer fra YouTube Kids (Få flere oplysninger).
Google Kids Space og Google Play Butik
Det fulde indhold i Google Play Butik er tilgængeligt for forældre via forældremenuen nederst til højre på skærmen bag forældreikonet. Du kan vælge at downloade apps fra Google Play, der ellers ikke ville være tilgængelige for dit barn i Google Kids Space. Tryk på "Tilføj indhold" i forældremenuen for at gå til Google Play.
Google Play er ikke det samme som Google Kids Space. Dit barn kan besøge Google Play, hvis dit barn klikker på annoncer eller pop op-notifikationer i visse apps eller via forældremenuen. Hvis du downloader nye apps og andet indhold ved hjælp af Google Play Butik, er du som standard nødt til at give din forudgående godkendelse. Du kan administrere disse indstillinger via Family Link.
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
8066831575554856880
true
Søg i Hjælp
true
true
true
false
false