Bloker, rapportér eller ignorer en person

Brugere, som ikke kender dig, skal sende en invitation for at chatte. Hangouts filtrerer spaminvitationer fra og anbringer dem på en separat skærm for at beskytte dig. Hvis en spaminvitation ikke filtreres fra, eller hvis der er nogen, du ikke er tryg ved at deltage i et Hangout med, kan du blokere vedkommende. Når du blokerer en anden, kan vedkommende se, at du er online, men kan ikke sende dig Hangouts-beskeder.

Tip! Hvis du bliver kontaktet af fremmede eller spammere, kan du vælge, hvem der kan kontakte dig direkte.

Bloker og rapportér en bruger

Når du blokerer en anden, kan vedkommende se, at du er online, men kan ikke sende dig Hangouts-beskeder.

Når du blokerer eller ignorerer en bruger, kan du også rapportere misbrug.

  1. Gå til Hangouts på hangouts.google.com eller i Gmail på din computer.
  2. Vælg brugeren på Hangouts-listen for at åbne samtalen.
  3. Øverst i samtalen skal du klikke på Indstillinger Indstillinger og derefter Bloker og rapportér Bloker.
    • Hvis du vil rapportere misbrug, skal du markere afkrydsningsfeltet ud for "Rapportér også".
    • Hvis du kun vil blokere brugeren, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet ud for "Rapportér også".
  4.  Klik på Bekræft.

Når du rapporterer en bruger for misbrug, sendes en kopi af de sidste ti beskeder af jeres samtale til gennemgang hos Google.

Vigtigt! Denne funktion er i øjeblikket tilgængelig i webversionen.

Ting, du skal være opmærksom på

Når du blokerer en bruger, sker følgende: 

  • Alle sms-beskeder, talebeskeder og opkald fra et blokeret nummer til dit Google Voice-nummer bliver blokeret i både Hangouts og Google Voice.
  • Hvis du blokerer en bruger i Hangouts, blokeres brugeren eller telefonnummeret også i andre Google-tjenester, bl.a. Google Voice, Google+, Google Fotos og Google Chat i Gmail. Se, hvordan du blokerer en bruger med andre Google-tjenester.
  • Hvis du blokerer en bruger i Google+ eller Google Chat, eller hvis du blokerer et telefonnummer i Google Voice, blokeres brugeren eller telefonnummeret også i Hangouts.

Individuel samtale:

  • Du kan ikke sende beskeder til eller modtage beskeder fra den bruger, du har blokeret, i Hangouts. Dit Hangout med den blokerede bruger bliver arkiveret. Se, hvordan du arkiverer et Hangout.
  • Opkald, der er sendt direkte til din telefon, blokeres ikke.
  • Hvis du bruger Hangouts som din standardapp til sms-beskeder, blokeres sms-beskeder fra den blokerede bruger også. Hvis du bruger en anden beskedapp til sms-beskeder, bliver sms-beskeder ikke blokeret.

Gruppesamtaler i Hangouts:

  • Den bruger, du har blokeret, bliver i samtalen.
  • Du får en underretning om, at en bruger, du har blokeret, også deltager i Hangoutet, og at du kan se vedkommendes beskeder, hvis du vælger at åbne Hangoutet.
  • Andre i gruppen får ikke besked om, at du har blokeret vedkommende.
  • Du får ingen underretning, når den blokerede sender nye beskeder, men vedkommende underrettes stadig, når du sender nye beskeder.
  • Alle i gruppen kan se alle beskeder, der er sendt og modtaget.
  • Den, du har blokeret, kan stadig deltage i andre gruppesamtaler, som du deltager i.

Videoopkald:

  • Hvis du vil deltage i et videoopkald med en, du har blokeret, skal du først fjerne blokeringen af vedkommende.
  • Hvis nogen, du har blokeret, prøver at deltage i samme videoopkald som dig, får brugeren besked om, at en anden deltager i Hangoutet har blokeret vedkommende, og at vedkommende derfor ikke kan deltage.
     

Skjul en bruger fra din samtaleliste

Hvis du vil fjerne nogen fra din liste uden at blokere vedkommende:

  1. Klik på Kontakter Contacts.
  2. Find den bruger, du vil skjule.
  3. Ud for vedkommendes navn skal du klikke på Mere Mere og derefter Skjul [navn på kontakt].

Fjern blokeringen af en bruger

Vigtigt! Hvis du fjerner blokeringen af en bruger eller et telefonnummer i Hangouts, fjernes blokeringen af dem også i Google Voice, Google+, det klassiske Hangouts og Hangouts Chat.

  1. Gå til Hangouts på hangouts.google.com eller i Gmail.
  2. Åbn Indstillinger:
    • På hangouts.google.com: Klik på menuen Menu og derefter Indstillinger.
    • I Gmail: Klik på pilen Pil ned øverst på din Hangouts-liste.
  3. Vælg Blokerede personer.
  4. Klik på Fjern blokering ud for brugerens navn.