Angiv, hvem der kan se, oprette og moderere

Angiv standardroller for, hvad gruppemedlemmer kan gøre

Du kan bruge roller til at tildele det samme sæt tilladelser til medlemmer af din gruppe. Der er tre standardroller for hver Google-gruppe, og de kan ikke fjernes:

Udvid alle  SKJUL ALLE

Rollen Ejer

Rollen Ejer har som standard det højeste tilladelsesniveau. Ejere kan:

Medlemmer med rollen Ejer har størst kontrol over gruppen, så vi anbefaler, at du bevarer at lavt antal ejere lavt. 

Rollen Administrator

Rollen Administrator har følgende standardtilladelser:

  • Administrer medlemmer, og moderer indhold
  • Tilføj eller fjern administratorer
Rollen Medlem

Alle i en gruppe har som standard rollen Medlem. Denne medlemsrolle omfatter følgende funktioner:

  • Tilladelse til at moderere metadata, f.eks. tags, og tildele emner i grupper til samarbejde
  • De tilladelser, der angives for rollen Medlem, gives automatisk til alle andre roller
  • De tilladelser, der angives for rollen Medlem, vises nedtonet i de andre roller, fordi de allerede er anvendt

Angiv tilladelser for ejere, administratorer og medlemmer

Du kan tilpasse, hvad ejere, administratorer og medlemmer kan gøre i din gruppe – f.eks. godkende meddelelser, se medlemmer eller slette indlæg.

  1. Log ind i Google Grupper.
  2. Klik på Mine grupper.
  3. Vælg en gruppe.
  4. Klik på Administrer gruppe øverst til højre.
  5. Til venstre skal du klikke på Roller  og derefter Roller.
  6. Vælg en rolle.
  7. Klik på Rediger ud for "Tilladelser".
  8. Markér afkrydsningsfelterne ud for de tilladelser, du vil give denne rolle.
  9. Klik på Udfør, og derefter på Gem.

Se alle tilladelser

Se en detaljeret liste over alle tilladelser, der findes, og tildel derefter relevante tilladelser til en rolle.

  1. Log ind i Google Grupper.
  2. Klik på Mine grupper.
  3. Vælg en gruppe.
  4. Klik på Administrer gruppe øverst til højre.
  5. Klik på Tilladelser til venstre. Vælg en kategori af tilladelser for visning og redigering:
    • De grundlæggende tilladelser giver bestemte personer mulighed for at deltage og oprette indlæg i gruppen.
    • Indlægstilladelser giver medlemmer mulighed for at bruge tilpassede funktioner til at oprette emner og administrere metadata.
    • Moderatortilladelser giver medlemmer mulighed for at overvåge andre medlemmer, indlæg og roller.
    • Adgangstilladelser kontrollerer, hvem der kan se gruppen, medlemmerne og medlemmernes mailadresser.
  6. Foretag dine ændringer.
  7. Klik på Gem.

Bemærk! En indlejret gruppe er en gruppe, der er medlem af en anden gruppe. Du kan kun give tilladelser til enkelte medlemmer, ikke til indlejrede grupper. 

Opret en ny rolle

Hvis du vil have en rolle, der adskiller sig fra standardrollerne, kan du oprette en tilpasset rolle med bestemte tilladelser.

  1. Log ind i Google Grupper.
  2. Klik på Mine grupper.
  3. Vælg en gruppe.
  4. Klik på Administrer gruppe øverst til højre.
  5. Til venstre skal du klikke på Roller  og derefter Roller.
  6. Klik på Opret.
  7. Angiv oplysninger om den nye rolle. Giv rollen et navn, der kan deles offentligt og er i ental (for eksempel "Bidragyder", ikke "Bidragydere"). Valgfrit: Hvis du vil føje nogen fra din gruppe til den nye rolle, skal du klikke på Tilføj medlemmer.
  8. Klik på Rediger ud for "Tilladelser".
  9. Foretag dine ændringer, og klik derefter på Udfør.
  10. Klik på Gem.

Medlemmer med tilladelsen "Rediger medlemmernes indstillinger" kan oprette en rolle, tildele tilladelser og slette roller. Visse tilladelser kan kun gives til ejere, administratorer og medlemmer – ikke til tilpassede roller.

Skift roller og indstillinger for enkelte medlemmer

Du kan foretage disse ændringer for individuelle medlemmer af din gruppe:

  • Føje en person til eller fjerne en person fra en rolle
  • Udelukke en person
  • Bestemme, hvornår nogen får en mail
  • Ændre, hvornår personer kan oprette indlæg

Sådan skifter du indstillinger for et medlem:

  1. Log ind i Google Grupper.
  2. Klik på Mine grupper.
  3. Vælg en gruppe.
  4. Klik på Administrer medlemmer øverst til højre.
  5. Markér afkrydsningsfeltet ud for det medlem eller de medlemmer, som du vil ændre indstillinger for.
  6. Klik på Handlinger øverst på skærmen.
  7. Vælg den indstilling, du vil ændre.