Ad Grants-konti, der bruger AdWords, skal have en klikrate (CTR) på 5 % hver måned for at bevare kvalificeringen til programmet. CTR er en god indikation af, at brugerne synes, at dine annoncer er nyttige og relevante.
Start med at vælge den AdWords-oplevelse, du bruger, for at tjekke klikraten for din konto. Få flere oplysninger
Ny AdWords-oplevelse
- Gå til fanen "Annoncer og udvidelser".
- Vælg datointervallet Sidste måned.
- Rul ned til bunden af siden med annoncer til den grå række "I alt: Konto", og se, hvilken metric der er angivet i kolonnen CTR. Dette er din CTR-metric for kontoen.
- Hvis kolonnen "CTR" ikke vises, skal du vælge knappen Rediger kolonner og derefter vælge "Effektivitet" og "CTR" for at tilføje kolonnen.
Tidligere AdWords-oplevelse
- Gå til fanen "Annoncer".
- Vælg datointervallet Sidste måned.
- Gennemgå den angivne metric i kolonnen "CTR" i den grå række med "I alt - søgning". Dette er din CTR-metric for kontoen.
- Hvis kolonnen "CTR" ikke vises, skal du vælge knappen "Kolonner" og derefter vælge "Rediger kolonner", "Effektivitet" og "CTR" for at tilføje kolonnen.
Tips til forbedring af klikraten
Vi har samlet nogle tips for at hjælpe dig med at hæve den gennemsnitlige klikrate på din konto.
Sæt søgeord med høj eksponering og lav klikrate på pause
Vælg den AdWords-oplevelse, du bruger. Få flere oplysninger
Ny AdWords-oplevelse
- Log ind på din AdWords-konto.
- Klik på "Alle kampagner" i navigationspanelet til venstre.
- Klik på "Søgeord" på sidemenuen til venstre.
- Vælg datointervallet "Sidste uge" øverst til højre (eller den sidste uge, hvor kontoen var aktiv).
- Klik på kolonnenavnet "Eksp." for at sortere tabellen i rækkefølge efter søgeord med det højeste antal eksponeringer.
- Begynd at sætte søgeord med 4 % CTR eller derunder på pause, indtil rækken "I alt: Filtrerede søgeord" er 4 % CTR eller derover.
Klikraten "I alt: Filtrerede søgeord" er den metric, der gennemgås, hvis din konto deaktiveres for ikke at opfylde klikraten på 5 %, og skal være større end eller lig med 5 %, når du anmoder om godkendelse af genaktivering.
Tidligere AdWords-oplevelse
- Log ind på din AdWords-konto.
- Klik på fanen "Søgeord".
- Vælg datointervallet "Sidste uge" (eller den sidste uge, hvor kontoen var aktiv).
- Klik på "Alle aktiverede" søgeord.
- Klik på kolonnenavnet "Eksp." for at sortere tabellen i rækkefølge efter søgeord med det højeste antal eksponeringer.
- Begynd at sætte søgeord med 4 % CTR eller derunder på pause, indtil rækken "I alt - alle aktiverede søgeord" er 5 % CTR eller derover.
Klikraten "I alt - alle aktiverede søgeord" er den metric, der gennemgås, hvis din konto deaktiveres for ikke at opfylde klikraten på 5 %, og skal være større end eller lig med 5 %, når du anmoder om godkendelse af genaktivering.
Sæt generiske søgeord på pause
Sørg for, at der ikke er enkeltstående søgeord eller alt for generiske termer, der ikke indeholder en fornemmelse af brugernes hensigt, når de søger. Du kan enten sætte dem på pause eller redigere dem for at føje yderligere tekst til disse forespørgsler og dermed give dem større sammenhæng.
Tilføj negative søgeord fra rapporten Søgetermer
Ny AdWords-oplevelse:
- Log ind på din AdWords-konto.
- Klik på Søgeord i sidemenuen til venstre.
- Klik på Søgetermer øverst.
- Hvis du kun vil se søgetermer for en udvalgt gruppe søgeord, skal du klikke på Søg efter søgeord og markere afkrydsningsfelterne ud for de søgeord, du vil se søgetermer for. Klik derefter på Søgetermer i den menu, der vises over tabellen.
- Markér afkrydsningsfelterne ud for de søgetermer, du vil tilføje som negative søgeord, og klik på Tilføj som negativt søgeord. Som standard bliver negative søgeord, som føjes til en søgekampagne fra rapporten Søgetermer, tilføjet som eksakt match. For at ændre matchtypen skal du bruge de relevante symboler.
- Herfra kan du føje negative søgeord til en annoncegruppe eller kampagne, en eksisterende liste over negative søgeord eller en ny liste over negative søgeord.
Bemærk!
Sørg for, at dine negative søgeord ikke overlapper dine valgte søgeord, da dette vil medføre, at din annonce ikke vises.
Tidligere AdWords-oplevelse
- Log ind på din AdWords-konto.
- Klik på fanen Søgeord.
- Markér afkrydsningsfelterne ud for de søgeord, du vil køre rapporten Søgetermer for, og klik derefter på knappen Søgetermer over tabellen.
- Du bliver ført til siden Søgetermer, der viser detaljerede oplysninger om dine valgte søgeord. Klik på linket "Vis alle" for at se oplysninger om alle søgeordene i din rapport.
- Markér afkrydsningsfelterne ud for de søgeord, du vil tilføje som negative søgeord, og klik derefter på knappen Tilføj som negativt søgeord.
- Du kan vælge at tilføje de negative søgeord på annoncegruppe- eller kampagneniveau.
- Klik på Gem.
Sørg for, at dine negative søgeord ikke overlapper dine valgte søgeord, da dette vil medføre, at din annonce ikke vises.
Sørg for, at geografisk målretning er angivet for hver aktiv kampagne
Hvis du ikke angiver en placering, viser du muligvis annoncer i hele verden, hvilket går ud over din klikrate og kvalitetsresultatet i områder, hvor dine annoncer ikke vises.
Hvis du annoncerer noget særligt for et lokalt område, en by eller et land, skal du oprette en separat kampagne for det, angive målretningen til det pågældende område og få annoncer og landingssider til at henvise til samme placering.
- Annoncering med det formål at få flere frivillige til et dyreinternat i en kommune:
- Kampagne: "Frivillige - Rødovre, Storkøbenhavn"
- Målretning efter sted: "Rødovre, Storkøbenhavn, Danmark"
- Annoncegruppe: "Frivilligt arbejde med hunde"
- Søgeord:
- frivilligt arbejde med hunde i Rødovre
- hjælp hunde i Rødovre
- Arbejde med hunde i nærheden af mig
Gruppér dine søgeord i emnemæssigt tæt knyttede annoncegrupper
Skriv attraktive annoncer, der opfordrer din målgruppe til handling
Byd på dine søgeord med brand
Vælg annoncerotationsindstillingen "Optimer"
Annoncerotation er det princip, vi benytter ved visning af dine annoncer på Søgenetværket. Visningen af dine annoncer roterer, hvis du har flere annoncer i en annoncegruppe, da der kun kan vises én annonce fra din konto ad gangen.
Brug annoncerotationsindstillingen, som er tilgængelig for kampagner, hvor "Alle funktioner" er aktiveret, til at angive, hvor ofte annoncerne i din annoncegruppe skal vises i forhold til hinanden.
Når du vælger annoncerotationsindstillingen Optimer, optimeres dine annoncer til klik på hver enkelt auktion ud fra signaler såsom søgeord, søgeterm, enhed, sted osv. Med indstilingen Optimer, der er baseret på Googles teknologi til maskinlæring, prioriteres de annoncer i en annoncegruppe, der forventes at være mest effektive.
Tip!
Hvis du vil prioritere konverteringer, skal du bruge Smart Bidding, hvor dine bud skræddersys ud fra sandsynligheden for en konvertering, og som vælger den annonce, der med størst sandsynlighed vil sikre dig den pågældende konvertering. Hvis du bruger Smart Bidding, bruger AdWords automatisk annoncerotationsindstillingen "Optimer".
Aktivér alle annonceudvidelser, der giver mening for din nonprofitorganisation
Annoncører bruger masser af tid på at optimere deres annoncetekst (hvilket er fantastisk), men implementering af udvidelser er ofte en umiddelbar og meget effektiv måde at forbedre CTR på. En annonceudvidelse tilfører værdi for potentielle kunder ved at være til stede og give yderligere relevante oplysninger.
Hver type annonceudvidelse, som vi tilbyder, er beregnet til at være til gavn for vores brugere, hvilket resulterer i højere CTR for dig. Vi har konstateret, at CTR i gennemsnit øges med 10-15 %* ved implementering af nye annonceudvidelser.
*Dette varierer bl.a. efter kunde, virksomhedstype og udvidelsestype, og Google kan ikke garantere en forøgelse.Vi har også konstateret, at flere oplysninger er en god ting, hvilket betyder, at annoncer med flere udvidelser ofte klarer sig bedre end annoncer med kun én udvidelse. Identificer, hvilke udvidelser der fungerer for din nonprofitorganisation, og implementer dem. Den bedste kombination af disse udvidelser fastlægges automatisk på den aktuelle auktion. Den ekstra mulighed for eksponering kan også være en fin ting for dig og dit brand, og den ekstra plads kan have stor betydning for, hvordan du skiller dig ud på resultatsiden.
Overvej disse annonceudvidelser ud fra dine mål:
Vælg dine udvidelser ud fra dit primære annonceringsmål. Her kan du se nogle af de mest almindelige annoncørmål og de udvidelser, der kan bruges til at understøtte disse mål:
Mål: At få folk til at besøge nonprofitorganisationens fysiske sted
Hvis du vil lede folk videre til dine fysiske steder (f.eks. et suppekøkken eller en genbrugsbutik), kan du overveje at bruge følgende udvidelser:
Adresseudvidelser
Tilskynd folk til at besøge din nonprofitorganisation ved at vise organisationens adresse, en opkaldsknap og et link til din side med oplysninger om nonprofitorganisationen, hvor du f.eks. kan vise dine åbningstider, billeder af nonprofitorganisationens arbejde og en rutevejledning. Hvis du gerne vil have, at folk skal besøge nonprofitorganisationens adresse, men vil have dem til at ringe til et centralt nummer (i stedet for en bestemt afdeling), kan du bruge opkaldsudvidelser sammen med dine adresseudvidelser.
Gå til Om adresseudvidelser for at få flere oplysninger.
Infoudvidelser
Føj yderligere tekst til din annonce, der ikke tilbyder en mulighed for gennemklik, men som kan opfordre folk til at klikke på overskriften i din hovedannonce, f.eks. "Tusindvis af tilgængelige gratis onlinekurser".
Gå til Om infoudvidelser for at få flere oplysninger.
Mål: At få folk til at kontakte dig
Brug opkaldsudvidelser eller sms-udvidelser, hvis du gerne vil have, at folk skal ringe til dig eller sende dig en forespørgsel via sms:
Opkaldsudvidelser
Føj et telefonnummer eller en opkaldsknap til dine annoncer for at tilskynde folk til at ringe til din nonprofitorganisation.
Gå til Om opkaldsudvidelser for at få flere oplysninger.
Sms-udvidelser
Tilskynd folk til at sende dig sms-beskeder direkte fra din annonce. Denne mulighed er tilgængelig globalt på kampagne- eller annoncegruppeniveau.
Gå til Om sms-udvidelser for at få flere oplysninger.
Mål: At få folk til at foretage konverteringer på dit website
Brug disse udvidelser, hvis du vil lede folk videre til dit website:
Udvidelser med undersidelinks
Brug links til at sende folk direkte til bestemte sider på dit website (f.eks. "Doner nu" og "Bliv frivillig").
Gå til Om udvidelser med undersidelinks for at få flere oplysninger.
Infoudvidelser
Føj yderligere tekst til din annonce, der ikke tilbyder en mulighed for gennemklik, men som kan opfordre folk til at klikke på overskriften i din hovedannonce, f.eks. "Tilgængelige gratis onlinekurser".
Gå til Om infoudvidelser for at få flere oplysninger.
Mål: At få folk til at downloade din app
Brug appudvidelser, hvis du gerne vil have, at folk skal downloade din app:
Appudvidelser
Tilskynd folk til at downloade din app. Denne mulighed er tilgængelig globalt til Android- og iOS-mobilenheder, heriblandt tablets. Få flere oplysninger om appudvidelser.
Sådan anmoder du om genaktivering, hvis du blev deaktiveret for ikke at opfylde klikraten på 5 %
Hvis det ikke lykkes at opnå en klikrate på 5 % i to måneder i træk, deaktiveres din konto, indtil du løser problemet ved hjælp af ovenstående trin. Når du tjekker din CTR, filtrerer efter aktiverede kampagner og søgeord og ser, at rækken I alt: filtrerede søgeord er mindst 5 % CTR eller højere for den sidste uge, kan du kontakte os for at anmode om genaktivering.
Sådan anmoder du om genaktivering, hvis du ikke kan opfylde 5 % CTR
AdWords Express-konti er fritaget for kravet om 5 % CTR på grund af deres automatiserede administration. Du kan fortsætte med at drage nytte af Ad Grants via AdWords Express, hvis du ikke kan foretage de nødvendige ændringer for at nå 5 % CTR i AdWords. Hvis du vil overføre din konto til AdWords Express, skal du gøre følgende:
- Log ind på Adwords Express med din nuværende mailadresse til administratorlogin.
- Opret din AdWords Express-konto med start fra trin 2 i vejledningen til oprettelse i Ad Grants.
- Sæt dine eksisterende AdWords-kampagner på pause.
- Kontakt os for at aktivere kontoen.