Løs problemer med internetforbindelsen på Android-enheder

Hvis du hverken kan få adgang til Google Play via appen eller websitet, og du ikke kan indlæse en instant app, skyldes det muligvis, at du har en dårlig internetforbindelse. En stærk Wi-Fi- eller mobildataforbindelse gør det nemmere at søge efter og downloade apps og bruge digitalt indhold fra Google Play. Hvis du bruger Google Play på en Chromebook, kan du prøve at løse dine problemer med internetforbindelsen her

Tegn på en dårlig forbindelse:

  • Downloads starter ikke, de får timeout, eller de bliver på 0 %.
  • Google Play sidder fast på "Indlæser..."
  • Du kan ikke indlæse websider i en browser.

Generelle tips til fejlfinding for Android-enheder

  1. Genstart din enhed. Det lyder måske enkelt, men nogle gange det lige det, der skal til for at rette op på en dårlig forbindelse.
  2. Hvis det ikke virker at genstarte, kan du skifte mellem Wi-Fi og mobildata:
    • Åbn appen Indstillinger Indstillinger og derefter "Trådløst og netværk" eller "Forbindelser". Afhængigt af din enhed kan valgmulighederne hedde noget andet. 
    • Deaktiver Wi-Fi, aktivér mobildata, og tjek, om det gør en forskel.
    • Hvis ikke, skal du slå mobildata fra og Wi-Fi til, og se, om det virker.
  3. Prøv fejlfindingstrinnene nedenfor.
Løs problemer med mobildata

Start med at tjekke, at mobildata er aktiveret, og at du har en dataforbindelse.

  1. Åbn appen Indstillinger Indstillinger og derefter "Trådløst og netværk" eller "Forbindelser" og derefter Mobildata. På nogle enheder skal du muligvis vælge "Dataforbrug", før du ser dette. 
  2. Slå mobildata til. Hvis det allerede er slået til, skal du deaktivere det og aktivere det igen.
  3. Tjek, at der er en dataindikator (f.eks. 2G, 3G, 4G, H) ud for søjlerne øverst på skærmen, der viser signalstyrken Signal.
  4. Bemærk, at dette nogle gange ikke vises, hvis du har en aktiv Wi-Fi-forbindelse. Hvis det er tilfældet, skal du deaktivere Wi-Fi og tjekke igen.

Hvis du ikke kan se en indikator for datasignal, kan det skyldes, at du befinder dig i et område uden dækning. Hvis du kan, skal du gå et andet sted hen (f.eks. udenfor) og tjekke dit signal igen.

Bemærk! Hvis dette sker ofte, kan du kontakte dit mobilselskab.

 

Dernæst skal du slå flytilstand til og fra.

  1. Åbn appen Indstillinger Indstillinger og derefter "Trådløst og netværk" eller "Forbindelser" og derefter tryk på Flytilstand. Afhængigt af din enhed kan valgmulighederne hedde noget andet. 
  2. Aktivér flytilstand.
  3. Vent ti sekunder.
  4. Slå flytilstand fra.
  5. Tjek, om problemerne med forbindelsen er blevet løst.

Hvis du stadig har problemer efter at have gennemført disse trin, skal du kontakte dit mobilselskab.

Løs problemer med Wi-Fi

Tjek, at Wi-Fi er aktiveret, og at du har forbindelse.

  1. Åbn appen Indstillinger Indstillinger og derefter "Trådløst og netværk" eller "Forbindelser" og derefter tryk på Wi-Fi. Afhængigt af din enhed kan valgmulighederne hedde noget andet. 
  2. Aktivér Wi-Fi.
  3. Find indikatoren for Wi-Fi-forbindelse øverst på skærmen Wi-Fi.
  4. Hvis du ikke kan se den, eller ingen af søjlerne er udfyldt, er du muligvis for langt fra et Wi-Fi-netværk.
  5. Gå tættere på routeren, tjek, om du har en kraftigere Wi-Fi-forbindelse, og prøv igen.

 

Genstart din trådløse router.

Hvis du opretter forbindelse til Wi-Fi derhjemme, kan du se i manualen til din router, hvordan du nulstiller den. Ofte kan du gøre følgende:

  1. Tag routerens strømstik ud af stikkontakten, og tjek, at lysene på routeren slukkes.
  2. Vent 30 sekunder.
  3. Sæt routerens stik i kontakten igen, og vent 30 sekunder til alle lysene tænder igen.

Avanceret tip! Tjek, om de porte, som Google Play skal have adgang til (TCP og UDP 5228), bliver blokeret af firewalls.

Hvis du stadig har forbindelsesproblemer, efter du har udført disse trin, skal du kontakte din internetudbyder eller ejeren af Wi-Fi-netværket.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?