Få et digitalt abonnement på magasiner eller aviser

Hvis du allerede abonnerer på den trykte udgave af et magasin eller en avis, er du muligvis kvalificeret til et gratis digitalt abonnement i Google Nyheder. Nogle udgivere tilbyder digitale abonnementer til eksisterende abonnenter.

Bemærk! Denne funktion er kun tilgængelig, hvis du er logget ind på din Google-konto.

Du kan finde ud af, om dit eksisterende abonnement på den trykte udgave også omfatter en gratis digital version:

  1. Åbn appen Google Nyheder Nyheder på din Android-telefon eller -tablet.
  2. Åbn en artikel fra den nyhedskilde, du abonnerer på.
  3. Vælg Er du allerede abonnent? Aktivér din konto.
  4. Hvis nyhedskilden tilbyder et abonnement i appen Google Nyheder, får du vist valgmulighederne for abonnementer.
    • Du kan bekræfte dit abonnement ved at logge ind.
    • Dit digitale abonnement udløber, når dit oprindelige abonnement på den trykte udgave udløber.

Løs problemer med bekræftelse af abonnementer

Når du bekræfter dit abonnement, skal du sørge for, at:

  • Du har et aktivt, eksisterende abonnement på magasinet eller nyhedskilden.
  • Du angiver dine kontooplysninger korrekt.​ 
    • Bemærk! Hvis du skal oplyse din postadresse, skal du indtaste dit navn og adresse, nøjagtigt som de fremgår af dit abonnement på den trykte udgave.
Hjælp til fejlmeddelelser

"Mailen eller adgangskoden er ugyldig. Prøv igen."

Sørg for at angive den mailadresse og adgangskode, som du bruger, når du logger ind på din onlinekonto. Hvis du ikke har oprettet en onlinekonto, skal du starte med at klikke på linket Opret din konto.

"De angivne abonnementoplysninger kunne ikke bekræftes. Prøv igen."

Denne fejlmeddelelse vises normalt, hvis en del af dine bekræftelsesoplysninger ikke stemmer overens med udgiverens oplysninger om din konto. Sørg for at angive dit kontonummer, dit navn og din adresse, som de fremgår af dit abonnement på den trykte udgave. Hvis du har brug for hjælp til dine kontooplysninger, kan du kontakte udgiverens kundesupport.

"Vi kunne ikke bekræfte, at du har et aktivt abonnement på dette magasin."

Kontakt udgiverens kundesupport for at tjekke, om du har et aktivt abonnement, og om dine kontooplysninger er korrekte.

 
Nogle Google Play-produkter og -funktioner er ikke tilgængelige i alle lande. Se, hvad der er tilgængeligt i dit land.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?