Denne artikel ændres snart
Denne artikel vil blive opdateret med de nyligt offentliggjorte ændringer.
Vi udvider omfanget af politikken vedrørende medicinske funktioner og opdaterer politikken, så den omfatter de nyeste krav til medicinsk vejledning og ansvarsfraskrivelse for sundhedsapps og medicinske apps. Vi samler også sundhedsrelaterede politikker på siden Sundhedsindhold og -tjenester. (træder i kraft den 28. maj 2025)
Gå til denne side for at se en forhåndsvisning af den opdaterede artikel "Vildledende adfærd".
SKJUL ALLE UDVID ALLE
Vildledende påstandeVi tillader ikke apps, der indeholder falske eller vildledende oplysninger eller påstande i beskrivelsen, navnet, ikonet eller på skærmbillederne.
Eksempler på typiske overtrædelser
(1) Denne app anvender vildledende medicinske eller sundhedsrelaterede påstande (kur mod kræft). |
Muliggørelse af bedragerisk adfærdVi tillader ikke apps, der hjælper brugerne med at vildlede andre, eller som er funktionelt vildledende på nogen måde, herunder, men ikke begrænset til, apps, som genererer eller muliggør generering af id-kort, cpr-numre, pas, eksamensbeviser, betalingskort, bankkonti og kørekort. Apps skal give nøjagtige oplysninger, titler, beskrivelser og billeder/video vedrørende appens funktion og/eller indhold, og de skal fungere, som brugeren med rimelighed og nøjagtighed forventer. Yderligere appressourcer (f.eks. spilaktiver) må kun downloades, hvis de er nødvendige for, at brugeren kan anvende appen. Downloadede ressourcer skal overholde alle Google Play-politikker, og brugerne skal have mulighed for at give tilladelse, inden downloaden går i gang. Størrelsen på downloaden skal desuden fremgå tydeligt. Påstande om, at en app er "for sjov", "kun til underholdning" (eller andre synonymer), fritager ikke en app fra at overholde vores politikker.
|
Manipulerede medierVi tillader ikke apps, der promoverer eller hjælper med at oprette falske eller vildledende oplysninger eller påstande, der formidles via billeder, lydoptagelser, videoer og/eller tekst. Vi tillader ikke apps, som vi vurderer, promoverer eller udbreder bevisligt misvisende eller vildledende billeder, videoer og/eller tekst, som kan forvolde skade i forbindelse med en følsom begivenhed, politik, sociale problemer eller andre sager af offentlig interesse. Apps, der manipulerer med eller ændrer medier ud over konventionelle og redaktionelt accepterbare justeringer med henblik på nøjagtighed eller kvalitet, skal tydeligt oplyse om eller vandmærke ændrede medier, når det muligvis ikke fremgår klart for en gennemsnitlig bruger, at mediet er blevet ændret. Der kan gøres undtagelser, hvis det vurderes at være i offentlighedens interesse eller ved åbenlys satire eller parodi.
|