Vælg, hvilke tags du vil tilføje
Du skal vælge de tags, der er mest relevante for din app. På baggrund af profilsiden i Play Butik eller den første oplevelse med appen skal det være åbenlyst for en bruger, der ikke kender appen, hvorfor det pågældende tag er relevant.
Et racerspil til flere spillere med klassiske biler kan f.eks. have taggene "Racerspil" og "Motorløb", da disse tags beskriver spillet. Dette spil bør ikke have tags som f.eks. "Stuntkørsel" (selvom man kan udføre stunts i spillet, gør det ikke spillet til et stuntkørselsspil) eller tags, som er relateret til spilgenrer, der muligvis tiltrækker en lignende målgruppe (f.eks. "Motorcykelløb" eller "Lastbilracerløb").
Vi anbefaler, at du kun ændrer din apps tags, hvis du foretager væsentlige ændringer af appens indhold eller funktioner. I så fald skal du genoverveje, hvilke fem tags der er mest relevante.
Du kan også bruge tilgængelighedstags til at signalere, at din app er kompatibel med de forskellige hjælpeteknologier, som brugerne anvender til at interagere med deres Google-enheder. Nogle af de tilgængelighedstags, du kan bruge, omfatter:
- Fungerer med skærmlæser
- Visuel hjælp
- Hørelsesrelateret hjælp
- Indlæringsvanskeligheder
- Bevægelsesrelateret hjælp
- Kommunikation via hjælpefunktioner
Vælg en kategori, og tilføj tags
Din app eller dit spil kan højst have fem tags. Hvis din app har mere end fem relevante tags, anbefaler vi, at du vælger dem, der bedst beskriver din app. Nedenfor kan du se, hvordan du vælger en kategori og føjer tags til din app:
- Åbn Play Console.
- Vælg en app.
- I menuen til venstre skal du vælge Få flere brugere > Butiksvisning > Butiksindstillinger.
- Vælg en apptype og -kategori i sektionen "Appkategori".
- I samme sektion skal du vælge Administrer tags for at begynde at vælge og anvende tags.
- Vælg tags under "Foreslåede tags" for at tilføje dem. Hvis du mener, at der er andre tags, som beskriver din app eller dit spil bedre, kan du bruge Søg efter tags, kategorifiltreringen eller rulle gennem listen under "Andre tags" for at finde og tilføje dem.
- Gem dine ændringer.
Bemærk! Der kan gå op til 24 timer, før ændringer kan ses på siden for din app i Google Play.
Eksempler på kategorier
Du kan se en liste over kategorier for apps og spil ved at vælge en af mulighederne nedenfor.
AppsKategori | Eksempler |
---|---|
Kunst og design | Skitsebøger, malerværktøjer, kunst- og designværktøjer, malebøger |
Biler og køretøjer | Bilkøb, bilforsikring, sammenligning af bilpriser, trafiksikkerhed, bilanmeldelser og -nyheder |
Skønhed | Selvstudier i makeuplægning, makeoverværktøjer, hårstyling, køb af skønhedsprodukter, makeupsimulatorer |
Bøger og opslagsværker | Boglæsere, opslagsbøger, lærebøger, ordbøger, begrebsordbøger, wikier |
Erhverv | Redigering/læsning af dokumenter, sporing af pakker, fjernstyring, administration af mail, jobsøgning |
Tegneserier | Tegneseriefigurer, tegneserietitler |
Kommunikation | Beskeder, chat/IM, opkaldsprogrammer, adressebøger, browsere, opkaldsstyring |
Dating | Pardannelse, kæresteri, forholdsopbygning, møde med nye mennesker, finde kærligheden |
Uddannelse | Eksamensforberedelse, lektiehjælp, ordforråd, undervisningsspil, sprogundervisning |
Underholdning | Streaming af video, film, tv-serier, interaktiv underholdning |
Begivenheder | Koncertbilletter, billetter til sportsbegivenheder, videresalg af billetter, biografbilletter |
Finans | Bank, betaling, søgning efter pengeautomater, finansnyheder, forsikring, skatter, portefølje/handel, udregning af drikkepenge |
Føde- og drikkevarer | Opskrifter, restauranter, madguider, vinsmagning og -opdagelse, opskrifter på drikkelse |
Sundhed og fitness | Personlig træning, registrering af træning, tips til ernæring og kost, sundhed og sikkerhed |
Hus og hjem | Søgning efter huse og lejligheder, boligforbedringer, boligindretning, belåning, fast ejendom |
Biblioteker og demoer | Softwarebiblioteker, tekniske demoer |
Livsstil | Stilvejledning, planlægning af bryllup og fest, gør det selv-vejledninger |
Kort og navigation | Navigationsværktøjer, GPS, kortlægning, værktøjer til offentlig transport, offentlig transport |
Helbred | Medicinske og kliniske opslagsværker, lommeregnere, lægehåndbøger, medicinske tidsskrifter og nyheder |
Musik og lyd | Musiktjenester, radioer, musikafspillere |
Nyheder og magasiner | Aviser, nyhedsportaler, magasiner, blogs |
Forældreliv | Graviditet, børnepleje og -overvågning, børnepasning |
Personlig tilpasning | Baggrunde, animerede baggrunde, startskærm, låseskærm, ringetoner |
Foto | Kameraer, fotoredigeringsværktøjer, administration og deling af billeder |
Produktivitet | Notesblok, huskeliste, tastatur, udskrivning, kalender, sikkerhedskopiering, lommeregner, omregning |
Shopping | Netshopping, auktioner, kuponer, prissammenligning, indkøbslister, produktanmeldelser |
Sociale netværk | Sociale netværk, indtjekning |
Sport | Sportsnyheder og -kommentarer, resultater, drømmehold, dækning af kampe |
Værktøjer | Værktøjer til Android-enheder |
Rejser og lokalt | Værktøjer til rejsebestilling, samkørsel, taxaer, byguider, oplysninger om lokale virksomheder, værktøjer til rejseplanlægning, bestilling af rundvisninger |
Videoafspillere og -redigeringsværktøj | Videoafspillere, videoredigeringsværktøj, medielagring |
Vejr | Vejrudsigter |
Action, adventure, arkade, brætspil, kort, casino, hygge, læring, musik, nørklespil, racerspil, rollespil, simulation, sport, strategi, quiz, ord.
Relateret indhold
- Se, hvordan du opretter en profilside i Google Play Butik, i Play-akademiet.