Krav til apps, der formidler information fra myndighederne

Hvis din app formidler information fra myndighederne, vil Google Play gerne sikre, at oplysningerne er nemme at finde og forstå. Målet er en app, der giver brugerne pålidelig og gennemskuelig information fra myndighederne med tydeligt angivne kilder.

For at hjælpe med at opnå dette har vi præciseret vores politik vedrørende vildledende påstande om kommunikation af information fra myndighederne. Disse ændringer er beskrevet i vores PolicyBytes-opdatering fra november 2019. Se fra 1:00 til 2:26 i videoen. 

Oversigt over vores politik vedrørende vildledende påstande

Denne artikel er ikke en erstatning for politikken vedrørende vildledende påstande. Læs hele politikken for at sikre, at du forstår og overholder kravene i den.

Google tillader ikke apps, der indeholder falske eller vildledende oplysninger eller påstande, heller ikke i appens beskrivelse, titel, ikon eller screenshots. Dette omfatter apps, der på et falsk grundlag hævder at være tilknyttet en offentlig enhed eller tilbyde eller muliggøre serviceydelser fra offentlige enheder, som de ikke er autoriseret til at udføre.

I denne artikel får du en oversigt over, hvad du kan gøre for at overholde vores politik, og hvad du skal gøre for at indsende din app.

Trin til løsning af almindelige problemer

Her finder du en vejledning i, hvordan du løser de mest almindelige problemer, som udviklere kan støde på. Følg disse tips, og sørg for, at din app overholder politikken vedrørende vildledende påstande.

Sådan imødekommer du kravene til apps med tilknytning til offentlige myndigheder

Offentlige myndigheder opfordres til at bruge officielle statslige mailadresser, når de opretter udviklerkonti. Desuden bør de give autoriserede udviklere dokumentation, som bekræfter deres berettigelse til at udvikle apps på vegne af myndigheden. Vi samarbejder med statslige myndigheder om at verificere ægtheden af disse tilknyttede apps.

Hvis din app har tilladelse til at facilitere en offentlig proces (f.eks. en afstemning eller id-godkendelse), beder Google dig muligvis om at dokumentere dette, inden din app godkendes. Denne dokumentation skal indsendes af den relevante myndighed eller offentlige enhed.

Sådan imødekommer du kravene til apps uden tilknytning, som formidler information fra myndighederne

Hvis din app ikke har tilknytning til en offentlig enhed, men den formidler information fra myndighederne, skal den være gennemskuelig i forhold til kilderne for denne information. Følg begge disse trin:

  • Medtag lettilgængelige kilder til information i din apps beskrivelse og profilside i Play Butik.
  • Gør det klart, at appen ikke repræsenterer en offentlig eller politisk enhed.

De kilder, du angiver, skal gøre det nemt for brugerne at verificere den information, der findes i din app. Her er to eksempler, der viser, hvordan denne information skal angives:

  1. Hvis din app formidler information relateret til offentlige myndigheder i USA, skal du finde en webadresse eller andre kontaktoplysninger, som er registreret på et .gov-domæne (der administreres af myndighederne i USA), og medtage dem i dine kildeoplysninger, så brugere nemt kan verificere nøjagtigheden af oplysningerne. 
  2. Det samme gælder for en app, der formidler information relateret til den japanske regering eller en statslig myndighed i Japan. I dette tilfælde kan du angive en webadresse, som er registreret på et .go.jp-domæne.

Sådan imødekommer du kravene til privatlivspolitikken og angiver, hvordan din app håndterer brugerdata

For at give brugerne et sikkert og pålideligt miljø, skal din privatlivspolitik oplyse, hvordan din app håndterer brugerdata, og hvordan politikken begrænser brugen af disse data til de erklærede formål. Du kan få flere oplysninger i vores krav til privatlivspolitikken. Sørg for, at din privatlivspolitik er nem at finde – både i din app og på profilsiden i Play Butik.

Krav i erklæringen om apps fra offentlige myndigheder

I 2023 tilføjede vi nye krav for at fremme tilliden til Google Play-økosystemet ved at sørge for, at Google Play forbliver et sikkert sted for brugerne, og ved at beskytte legitime virksomheder. I henhold til disse krav skal udviklere fra og med den 31. januar 2023 udfylde erklæringen Apps fra offentlige myndigheder på siden Appindhold (Politik > Appindhold) i Play Console. Hvis din app opfylder kravene i erklæringen om apps fra offentlige myndigheder, kan den også blive kvalificeret til officiel anbefaling, der giver en tydelig visuel markering i Play Butik, forudsat at yderligere kriterier for kvalifikation også verificeres.

Relateret indhold

  • Gå til Google Play-akademiet for at få kontekstbaserede oplysninger om Google Play-politikken. ​​​

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
17070110608308505004
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
92637
false
false