Tilbageholdt afgift

På grund af lokale krav i visse lande kan udviklere blive opkrævet tilbageholdte afgifter, hvis de giver brugerne mulighed for at købe apps i Google Play Butik eller foretage køb i apps i de pågældende lande.

Vi anbefaler på det kraftigste, at udviklere kontakter en professionel skatterådgiver for at få en bedre forståelse af deres individuelle skatteforpligtelser på de berørte markeder og for at få vejledning i, hvordan det påvirker deres forretning.

Område- og landespecifikke retningslinjer

Brasilien

Hvis du tilbyder apps i Google Play Butik og køb i apps, der betales via en af de tilgængelige betalingsformer af kunder i Brasilien, trækker Google eller Googles betalingsbehandlere alle tilbageholdte afgifter i Brasilien, svarende til 25 % af kundens købspris, fra betalingen af din indtægtsandel.

Tilbageholdte afgifter gælder kun for ikke-lokale udviklere, men hvis du er brasiliansk udvikler, der modtager betaling i en anden valuta end BRL, trækkes de tilbageholdte afgifter fra betalingerne for din indtægtsandel. Du kan migrere til en konto, der anvender BRL, ved at følge vejledningen her, hvor du også kan læse mere om valutaunderstøttelse for brasilianske real og pålagte afgifter.

Som en del af vores service til udviklere følger Google med i udviklingen af skattereglerne. Vi justerer vores tilgang i overensstemmelse med ændringer og underretter udviklerne.

Egypten

Hvis du tilbyder apps i Google Play Butik og køb i apps, der betales via mobilregningen af kunder i Egypten, skal du være opmærksom på, at Google eller Googles betalingsbehandlere fra og med marts 2020 fratrækker op til 20 % i kildeskat.

Indien

Hvis du befinder dig i Indien og tilbyder apps og køb i apps via Google Play Butik, vil Google fra og med den 1. december 2020 trække tilbageholdte afgifter fra din indtjening og udbetale disse tilbageholdte afgifter til regeringen i Indien. De tilbageholdte afgifter svarer til:

  • 1 % (som midlertidigt er reduceret til 0,75 % indtil den 31. marts 2021) af kundens købspris (ekskl. moms i Indien) fra din indtjening via Google, hvis du har oplystdit permanente kontonummer (Permanent Account Number, PAN) til Google, eller
  • 5 % af kundens købspris (ekskl. moms i Indien) fra din indtjening via Google, hvis du ikke har oplyst ditPAN-nummer til Google.

For at anvende den korrekte sats for tilbageholdte afgifter er Google forpligtet til at indhente dit indiske PAN-nummer. Sådan oplyser du dit PAN-kontonummer til Google:

  1. Åbn Play Console, og gå til siden Betalingsprofil (Konfigurer Indstillinger > Betalingsprofil).
  2. Klik på Administrer indstillinger i sektionen "Indstillinger".
  3. Rul ned til "Skatteoplysninger for Indien", og klik på blyantikonet Blyantikon/redigeringsikon.
  4. Angiv eller opdater dit PAN-kontonummer.
  5. Klik på Gem.
Kuwait

Hvis du tilbyder apps i Google Play Butik og køb i apps, der betales via mobilregningen af kunder i Kuwait, skal du være opmærksom på, at Google eller Googles betalingsbehandlere fra og med den 1. august 2019 fratrækker op til 5 % i kildeskat.

Myanmar

Hvis du tilbyder apps i Google Play Butik og køb i apps, der betales via mobilregningen af kunder i Myanmar, skal du være opmærksom på, at Google eller Googles betalingsbehandlere fra og med den 1. april 2022 fratrækker op til 2,5 % i kildeskat.

Saudi-Arabien

Hvis du tilbyder apps i Google Play Butik og køb i apps, der betales via mobilregningen af kunder i Saudi-Arabien, skal du være opmærksom på, at Google eller Googles betalingsbehandlere fra og med den 1. august 2019 fratrækker op til 8 % i kildeskat.

Fra og med den 1. december 2019 er Google og Googles betalingsbehandlere stoppet med at fratrække kildeskat ved køb foretaget via mobilregningen af kunder i Saudi-Arabien.Alle fratrækninger af kildeskat, som er foretaget i december 2019 og derefter, krediteres tilbage til udviklerne i oktober 2020.

Sri Lanka

Hvis du tilbyder apps i Google Play Butik og køb i apps, der betales via mobilregningen af kunder i Sri Lanka, skal du være opmærksom på, at Google eller Googles betalingsbehandlere fra og med den 1. august 2019 fratrækker op til 10 % i kildeskat.

Taiwan

I henhold til den lokale skattelovgivning i Taiwan er Google forpligtet til at pålægge kildeskat ved udbetalinger til dig, hvis disse udbetalinger sker på baggrund af salg til slutbrugere i Taiwan via Play Butik. Kendelsen, der blev udstedt i januar 2018, trådte i kraft med tilbagevirkende kraft den 1. januar 2017. Google har løbende været i kontakt med skattemyndighederne i Taiwan vedrørende denne kendelse og har først fået afklaring for nylig. Hidtil er der ikke blevet pålagt nogen taiwansk kildeskat ved vores udbetalinger til dig, da vi afventede afklaring fra skattemyndighederne i Taiwan. 

Dette påvirker udviklere, som ikke har:

  • Et taiwansk moms-id (8-cifret tal) eller
  • Et udenlandsk TIN-nummer, som er registreret i Taiwan

Hvis du ikke kan angive et moms-id eller et skatteregistreringsnummer i Taiwan, er Google forpligtet til at pålægge en kildeskat på 3 % på den udbetaling, der udstedes til dig på baggrund af alle dine transaktioner med brugere i Taiwan. Hvis Google pålægger denne kildeskat for dine transaktioner, vil Google desuden ikke kunne levere et specifikt skattecertifikat for kildeskat udstedt af de taiwanesiske skattemyndigheder i dit navn.

Fra og med august 2020 fratrækker Google 3 % kildeskat på din andel af omsætningen fra salg til slutbrugere i Taiwan. Se nedenstående tabel for at få flere oplysninger.

Indtjeningsperiode

Hvordan fratrækkes beløbet?

Hvordan fremgår det i Google Play Console?
Januar 2017 – december 2019

Samlet beløb, som skal fratrækkes i tilsvarende dele i op til seks måneder fra og med udbetalingen i august for at minimere påvirkningen af din indtægtsstrøm

Kildeskat i Taiwan (2017-2019)

Januar 2020 – juli 2020 Samlet beløb, som skal fratrækkes i tilsvarende dele i op til seks måneder fra og med udbetalingen i august for at minimere påvirkningen af din indtægtsstrøm

Kildeskat i Taiwan (januar-juli 2020)

August 2020 og fremefter

Beløbet trækkes fra den månedlige udbetaling

Kildeskat i Taiwan

 

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp, kan du kontakte supportteamet til Google Play-udviklere.

Dokumenter for tilbageholdte afgifter

Følgende dokumenter for tilbageholdte afgifter kan downloades på siden Download finansielle rapporter (Download rapporter > Finansielle) i Play Console. Du skal have tilladelsen Se finansielle data, ordrer og svar fra spørgeskemaet om opsigelse.

Opgørelser over tilbageholdte afgifter 

Google udarbejder en opgørelse over tilbageholdte afgifter for det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2020. Opgørelsen afspejler den sats for tilbageholdte afgifter og det beløb, der er trukket fra dit omsætningsprovenu, efter land. Derudover har vi udarbejdet en historisk opgørelse over salg til kunder med juridiske adresser i Taiwan i perioden 2017-2019. 

Disse opgørelser er ikke godkendte dokumenter fra offentlige myndigheder, men er blot udarbejdet af Google til din orientering. De har ikke til formål at tjene som, og bør ikke anvendes som, skattemæssig, juridisk eller regnskabsmæssig rådgivning. Rådfør dig med din skatterådgiver for at få specifikke råd vedrørende opgørelsen.

Certifikater for tilbageholdte afgifter i Indien (formular 16A)

Certifikater for tilbageholdte afgifter i Indien (formular 16A) gøres hvert kvartal tilgængelige for udviklere med en sælgerkonto, som befinder sig i Indien. De oplysninger (f.eks. PAN-nummeret og det juridiske navn for PAN-indehaveren), som du angiver på din betalingsprofil, skal være korrekte.

Disse certifikater vil være tilgængelige 15 dage efter indsendelsesdatoen for kvartalet. Eksempel: For 4. kvartal 2020 er indsendelsesdatoen den 31. januar 2021, så certifikaterne vil være tilgængelige fra den 15. februar 2021.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål, der er relevante på globalt plan

Hvorfor er udvikleren ansvarlig for disse debiteringer?

Tilbageholdte afgifter er afgifter på udviklernes indtjening fra salg til brugere på disse lokale markeder.

Hvis Google eller tilknyttede betalingsudbydere fratrækker tilbageholdte afgifter for Google Play Butik-appen og køb i apps, der betales via mobilregningen, vises de tilbageholdte afgifter så som en linjepost i mine rapporter? Hvor kan jeg se dem?

Ja, de tilbageholdte afgifter vises som en linjepost i udviklerens indtjeningsrapport. Tilbageholdte afgifter vises som:

  • Betaling via mobilregningen i Egypten, Kuwait, Saudi-Arabien og Sri Lanka: "Tilbageholdte afgifter for betaling via mobilregningen" 
  • Alle transaktionsformer i Brasilien: “BRAZIL_IRRF" og "BRAZIL_CIDE"
  • Alle transaktionsformer i Taiwan: "TAIWAN_WITHHOLDING_TAX_2017_2019," "TAIWAN_WITHHOLDING_TAX_2020" og "TAIWAN_WITHHOLDING_TAX"
Hvis Google eller tilknyttede betalingsudbydere fratrækker tilbageholdte afgifter for Google Play Butik-appen og køb i apps, der betales via mobilregningen, skylder jeg så Google skat for det beløb, som Google til dato har betalt på mine vegne?

Nej.

Kan jeg fravælge kildeskat?

Nej. Disse afgifter er knyttet til din indkomst fra salg til brugere i dette land/område.

Spørgsmål, der er specifikke for Indien

Hvad er et PAN-nummer?

Et permanent kontonummer (PAN-kontonummer) er et ticifret alfanumerisk id, som er udstedt af det indiske skattevæsen. Det bruges som skatte-id (TIN, tax identification number) i forbindelse med indkomstskat/direkte skat.

Hvorfor er det navn, der er nævnt i certifikatet for tilbageholdte afgifter/16A-formularen, ikke det samme, som det, jeg oplyste til Google?

Vær opmærksom på, at navnet på certifikatet for tilbageholdte afgifter/16A-formularen er baseret på det navn, der tilhører det PAN-nummer, du har oplyst til Google, og som det fremgår i optegnelserne fra det indiske skattevæsen. Google kan ikke ændre det navn, der vises på certifikatet. Certifikatet er genereret ud fra de optegnelser, der tilhører det indiske skattevæsen.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
false
false
true
92637
false
false