Distribuer din smagsprøve

Når du har udviklet en app, der understøtter smagsprøver, kan du bruge Play Console til at distribuere appen til brugerne.

Tip! Hvis du bruger Android App Bundle til at udvikle din app, skal du kun udvikle, signere og uploade en enkelt artefakt for at understøtte appens installerede version og smagsprøven.

Trin 1: Opret en udgivelse

Sådan starter du en udgivelse:

  1. Log ind på Play Console.
  2. Vælg en app.
  3. I menuen til venstre skal du vælge Udgivelsesstyring > Android Instant Apps. Der vises nu tre typer spor:
    • Intern test: Brug sporet til intern test til hurtigt at implementere din smagsprøve under udviklingen. Du skal uploade en APK-fil for din installerede app på siden Appudgivelser, før du kan udgive din smagsprøve.
    • Alfa: Brug alfasporet til at sende en kandidatudgave ud til testerne. Før du kan udgive din smagsprøve, skal din installerede app være udgivet i alfa-, beta- eller produktionssporet eller i sporet til intern test på siden Appudgivelser.
    • Produktion: Du kan bruge produktionssporet til at foretage en offentlig udgivelse af din smagsprøve. Du skal udgive din installerede app og have en produktions-APK på siden Appudgivelser, før du kan udgive smagsprøver.
  4. Vælg Administrer ud for den udgivelsestype, du vil oprette. Du kan få flere oplysninger om konfigurationen af hver type spor ved at vælge det relevante afsnit nedenfor.
    • Bemærk! Hvis du bruger en app-pakke med smagsprøve, eller hvis du allerede har uploadet en pakke, der kan installeres, kan du vælge Tilføj fra samling for at uploade en pakke med en smagsprøve til dit udgivelsesspor.
  5. Gem dine ændringer.
  6. Vælg Opret udgivelse.

Oplysninger om spor

Intern test og alfa
Opret en liste over testere

Hvis du vil distribuere din smagsprøve til sporet til intern test eller alfasporet, skal du starte med at oprette en liste over testere.

  1. Log ind på Play Console.
  2. I menuen til venstre vælger du Indstillinger Indstillinger > Administrer testpersoner > Opret liste.
  3. Giv din liste med testere et navn.
  4. Tilføj mailadresser adskilt af kommaer, eller klik på Upload CSV. Hvis du bruger en .CSV-fil, skal du angive mailadresserne på hver sin linje uden brug af kommaer. Når du uploader en .CSV-fil, overskriver den alle de mailadresser, du har tilføjet.
  5. Klik på Opret liste.

Tilføj en liste over testere

Testerkonfigurationer gælder for det tilsvarende spor for både installerede og instant apps. Når du f.eks. føjer en liste med testere til alfasporet for din installerede app, gælder denne liste også for alfasporet for din smagsprøve. 

  1. Log ind på Play Console.
  2. Vælg en app.
  3. I menuen til venstre skal du vælge Udgivelsesstyring > Android Instant Apps.
  4. Vælg Administrer ud for sporet for intern test eller alfasporet.
  5. Ud for "Testmetode" skal du vælge Lukket test, der anvender lister over testere.
  6. Vælg navnet på din liste.
  7. Kopiér den "Webadresse til tilmelding", som skal deles med dine testere.
  8. Gem dine ændringer.

Del din webadresse til tilmelding med brugerne

Når du opretter en test, modtager du et webadresselink til din smagsprøve, som du kan dele med dine testere. Når dine testere har klikket på linket til tilmelding, får de en beskrivelse af, hvad det vil sige at være tester, hvorefter de kan tilmelde sig.

En bruger kan kun teste ét udgivelsesspor for smagsprøver ad gangen. Det betyder, at en bruger, der prøver den interne testudgivelse af din app og derefter vælger at teste alfaudgivelsen, automatisk bliver fjernet fra den interne testudgivelse.

Produktion

Når du opretter en produktionsudgivelse, kan du ændre de lande, hvor din smagsprøve er tilgængelig. De valgte lande er som standard de lande, hvor du tilbyder din installerede app.

Hvis du vil ændre de lande, hvor du distribuerer din app, skal du kigge efter overskriften "Lande, hvor denne instant app kan udgives" og vælge pilen Menupil.

Trin 2: Forbered udgivelsen af din smagsprøve

  1. Følg vejledningen på skærmen for at tilføje APK-filerne for din smagsprøve og navngive din udgivelse. 
    • Udgivelsesnavnet bruges kun i Play Console og er ikke synligt for brugerne.
    • Vi udfylder automatisk feltet med versionsnavnet i dit manifest.
    • Du kan gøre det nemmere at identificere din udgivelse i Play Console ved at give udgivelsen et navn, der giver mening for dig. Det kunne f.eks. være en build-version ("3.2.5-RC2") eller et internt kodenavn ("Banan").
  2. Vælg Gem for at gemme eventuelle ændringer, du har foretaget i udgivelsen.
  3. Når du har forberedt din udgivelse, skal du vælge Gennemgå.

Trin 3: Gennemgå og udgiv din udgivelse

Forudsætning: Før du kan foretage din udgivelse, skal du sørge for at have gennemgået sektionerne Butiksfortegnelse, Indholdsklassificering samt Pris og distribution for din app. Når en sektion er gennemført, vises et grønt flueben ud for den i menuen til venstre. 

Hvis du har udfyldt disse sektioner for den installerede version af din app, gælder de samme oplysninger for din smagsprøve. Husk, at tilgængeligheden af din smagsprøve er defineret af din smagsprøves manifest og ikke af din apps ekslusion af enheder

Følg denne vejledning, når du er klar til udgive din smagsprøve:

  1. Gå til Play Console.
  2. Vælg en app.
  3. I menuen til venstre skal du vælge Udgivelsesstyring > Android Instant Apps.
  4. Vælg Genoptag ud for den udgivelse, du vil udgive.
  5. Gennemgå udkastet til din udgivelse, og foretag om nødvendigt yderligere ændringer.
  6. Vælg Gennemgå. Du føres nu til skærmen "Gennemgå, og udgiv", hvor du kan tjekke, at der ikke er nogen problemer med din udgivelse, før den udgives til brugerne.
  7. Gennemse alle advarsler og fejl.
  8. Vælg Start udgivelse.

Trin 4: Gennemgå oplysninger om udgivelsen

Når du har oprettet en udgivelse, får du vist følgende oplysninger om den seneste appudgivelse, du har udgivet til sporet for intern test, alfasporet eller produktionssporet på din side med Android Instant Apps.

  • Udgivelsesnavn: Navn, der udelukkende bruges til at identificere udgivelsen i Play Console. Det kan f.eks. være et internt kodenavn eller en build-version.
  • Oplysninger om gradvis udgivelse: Et tidsstempel, der angiver den seneste hændelse i forbindelse med gradvis udgivelse for hver udgivelse.
  • APK-oplysninger: En liste over aktive versionskoder, der er føjet til dine nuværende og tidligere udgivelser.
  • Historik for gradvis udgivelse: En tidslinje, der viser tidsstempler for, hvornår din apps udgivelse er blevet standset eller genoptaget.
  • Udgivelseshistorik: En liste over tidligere udgivelser med oplysninger om versionskoder, historik for gradvis udgivelse samt produktbemærkninger.

Omdiriger brugere til mobilinternet

En procentdel af brugerne

Hvis du vil teste, hvordan din smagsprøve fungerer på mobilweb, kan du omdirigere en procentdel af trafikken til mobilweb. Dette kaldes begrænsning via mobilweb.

Sådan konfigurerer du begrænsning via mobilinternet:

  1. Log ind på din Play Console.
  2. Vælg en app.
  3. I menuen til venstre skal du vælge Udgivelsesstyring > Android Instant Apps.
  4. Vælg Administrer ud for produktionssporet.
  5. Vælg pilen Menupil ud for "Indstillinger".
  6. Vælg Rediger ud for "Begrænsning via mobilinternet". 
  7. Angiv, hvor meget trafik der skal omdirigeres til mobilweb. Hvis du f.eks. angiver 0,95, sendes 95 % af den egnede trafik til denne smagsprøve videre til mobilweb. De resterende 5 % sendes til din smagsprøve.
Alle brugere

Følg nedenstående vejledning, hvis du har opdaget et problem med din instant app og vil omdirigere alle dine brugere (i alle spor) til mobilinternet:

  1. Log ind på Play Console.
  2. Vælg en app.
  3. I menuen til venstre skal du vælge Udgivelsesstyring > Android Instant Apps.
  4. Vælg Stop leveringen > Bekræft.

Ret en fejl

Hvis du modtager en fejlmeddelelse om opdelte APK-filer, kan du få flere oplysninger ved at gå til websitet for Android-udviklere.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?