Få flere oplysninger om vores politik vedrørende standarder for beskyttelse af børn

Google Play går højt op i at beskytte børn på vores platform, og vi arbejder hårdt på at holde vores butik fri for seksuelt misbrug og udnyttelse af børn. Vi kræver, at apps i kategorierne Socialt og Dating overholder vores politik vedrørende standarder for beskyttelse af børn.

Oversigt

Politikken vedrørende standarder for beskyttelse af børn kræver, at apps skal:

Læs hele politikken, og sørg for, at du forstår og overholder den. Udviklere, der ikke overholder politikken inden tidsfristen udløber, kan blive underlagt håndhævelse.

Oplysninger om tidshorisonten

Vi forventer følgende tidshorisont for udrulningen af politikken vedrørende standarder for beskyttelse af børn. Vær opmærksom på, at tidshorisonten kan ændre sig. Opdateringer af tidshorisonten vil fremgå af denne artikel. 

  • April 2024: Vi har annonceret den nye politik vedrørende standarder for beskyttelse af børn i Play. 
  • Erklæringsformularen bliver tilgængelig for apps, der er omfattet af politikken, i Play Console senere på året. 
  • 31. januar 2025: Apps, der er omfattet af politikken, skal overholde den nye politik vedrørende standarder for beskyttelse af børn i Play. Apps, der ikke overholder politikken, kan blive pålagt yderligere håndhævelse i fremtiden, f.eks. fjernelse af appen fra Google Play.

Ofte stillede spørgsmål

Klik på et spørgsmål nedenfor for at udvide eller skjule det.

Hvilken kategori af apps er omfattet af denne politik?

Apps i kategorierne Socialt og Dating er i øjeblikket omfattet af denne politik.

Hvordan ved jeg, om min app tilhører kategorien Socialt eller Dating?

En social app er en app, der er angivet som en "Social" app i Play Console, eller som har angivet sig selv som tilhørende kategorien "Socialt" i Google Play.

En datingapp er en app, der er angivet som en "Dating"-app i Play Console, eller som har angivet sig selv som tilhørende kategorien "Dating" i Google Play.

Hvad skal jeg gøre, hvis min app ikke er beregnet til børn, eller den ikke er tilladt for børn? Hvad hvis min app kun er for voksne? Hvad skal jeg gøre, hvis min app har alderskontrol?

Det er irrelevant for denne politik, om der er mindreårige brugere i din app eller ej. Hvis din app opfylder ovenstående kriterier, er den omfattet af denne politik og skal overholde dens krav.

Hvordan definerer I CSAE?

CSAE henviser til seksuelt misbrug og udnyttelse af børn, herunder indhold eller adfærd, der misbruger børn, udsætter børn for fare eller udnytter børn på seksuel vis. Dette omfatter f.eks. grooming af et barn med henblik på seksuel udnyttelse, seksuel afpresning af børn, menneskehandel med børn eller enhver anden form for seksuel udnyttelse af et barn.

Hvordan definerer I CSAM?

CSAM står for "Child Sexual Abuse Material" og er indhold, der skildrer seksuelle aktiviteter med børn. Det er ulovligt, og i henhold til vores servicevilkår er det forbudt at bruge Googles produkter og tjenester til at gemme eller dele sådant indhold. CSAM er enhver visuel skildring, herunder, men ikke begrænset til, billeder, videoer og computergenererede billeder, hvor en mindreårig er involveret i seksuelt eksplicit adfærd. Få flere oplysninger i Hjælp til Gennemsigtighed.

Hvad er kravene til de offentliggjorte standarder vedrørende CSAE?

De offentliggjorte standarder skal være en webressource, der er tilgængelig for alle, så de kan blive fortrolige med din virksomheds politikker og standarder vedrørende CSAE. Webressourcen skal: 

  • Fungere (f.eks. kunne indlæses uden fejl). 
  • Være relevant i forhold til indholdet (f.eks. CSAE eller beskyttelse af børn) 
  • Henvise til navnet på appen eller udvikleren (dvs. som det vises på din profilside i Google Play). 

Du kan tilbyde dette på mange måder via en hjælpesektion, en side med politikker, servicevilkårene, retningslinjerne for fællesskabet eller lignende. Vi anbefaler, at du bruger ankerlinks og tydeligt udlægger disse standarder. Du skal angive et link til disse offentliggjorte standarder i Play Console.

Hvilke typer mekanismer bør min app have? Kan brugerne rapportere indhold via mail eller en formular?

Når vi nævner en mekanisme til at give feedback i appen, henviser vi til enhver mekanisme, der er tilgængelig i din app, og som brugerne kan bruge til at dele deres bekymringer med dig. Du kan vælge din foretrukne metode, som skal være tilgængelig i appen, så længe brugerne kan få adgang til den uden at forlade appen. Dette kan omfatte, men er ikke begrænset til, en fyldestgørende brugeroplevelse med feedback i appen, en mailadresse til support eller en chatkanal til rapporteringer. I Play Console skal du bekræfte, at du har en mekanisme i appen.

Hvad vil det sige at træffe "passende foranstaltninger i forhold til at håndtere CSAM"?

At "træffe passende foranstaltninger i forhold til at håndtere CSAM" betyder, at du skal handle i overensstemmelse med dine offentliggjorte standarder og den relevante lovgivning. Det kan f.eks. være fjernelse af CSAM, når du bliver bekendt med det i din app.

Vores standarder stiller ikke krav om en bestemt metode, men vi forventer, at udviklerne handler i overensstemmelse med deres angivne politikker, procedurer og relevante gældende love.

Stemmer disse standarder overens med de globale normer i forhold til standarder for beskyttelse af børn?

Ja. Vores standarder er også inspireret af Tech Coalition Child Safety Standards. Søg vejledning hos dine juridiske teams eller rådgivere angående overholdelse af lovgivningen for CSAM og beskyttelse af børn.

Hvem skal være min kontaktperson for CSAM? Skal det være en specifik rolle?

Angiv et navn og kontaktoplysningerne til en person, der er klar og klædt på til at tale om din organisations procedurer for forebyggelse af CSAM og overholdelse af denne politik, hvis vores team skulle få brug for at kontakte din virksomhed. Din kontaktperson for CSAM kan have en lang række forskellige stillinger eller være en del af en lang række teams i din virksomhed. Du skal angive din kontaktperson i Play Console.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
15923413877028819420
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
92637
false
false