Krav til enhedsverificering for nye udviklerkonti

Fra og med starten af 2024 skal udviklere med nye personlige konti verificere, at de har adgang til en rigtig Android-mobilenhed via Play Console-mobilappen, før de kan gøre deres apps tilgængelig i Google Play.

Dette er et vigtigt skridt i vores løbende indsats for at forbedre pålideligheden og sikkerheden for de milliarder af brugere, der bruger Google Play. Når vi kræver, at udviklere verificerer, at de har adgang til en Android-enhed, er det med til at sikre, at udviklerne kan teste deres apps korrekt, inden de gøres tilgængelige for brugerne. Dette er med til at forbedre kvaliteten af apps i Google Play og beskytte brugerne.

Gennemfør enhedsverificeringer

  1. Log ind på din Play Console-konto (webversion) som kontoejer ved at bruge den Google-konto, der blev brugt til at oprette udviklerkontoen.
  2. Gå til startsiden.
  3. Find opgaven "Verificer, at du har adgang til en Android-mobilenhed", og klik på Se oplysninger.
  4. Scan QR-koden for at åbne eller installere Play Console-mobilappen på den enhed, du vil bruge til at gennemføre verificeringer.
  5. Åbn Play Console-mobilappen, og log ind som kontoejer.
  6. Vælg din udviklerkonto.
  7. Tryk på Verificer, og følg vejledningen på skærmen.
  8. Når enhedsverificeringen er gennemført, vises opgaven med verificering af mobilenhed ikke længere på startsiden i Play Console.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor kan jeg ikke se min udviklerkonto i Play Console-mobilappen?

Dette kan skyldes, at du ikke er logget ind med den rigtige konto. Sørg for at logge ind med den Google-konto, du brugte til at oprette din Google Play-udviklerkonto.

Hvilken type enhed kan jeg bruge til at gennemføre enhedsverificeringer?

Du kan bruge en hvilken som helst fysisk Android-mobilenhed, der ikke er rootet, og som har operativsystemet Android 10 eller nyere.

Jeg har flere enheder. Har det nogen betydning, hvilken jeg bruger til verificering?

Du kan bruge en hvilken som helst fysisk Android-mobilenhed, der ikke er rootet, og som har operativsystemet Android 10 eller nyere.

Hvad bruges mine enhedsoplysninger til?

Vi vil gerne sikre, at personer, der udvikler apps til Google Play-brugere, har de grundlæggende værktøjer, de skal bruge for at få succes. Vi bruger muligvis også nogle af oplysningerne til forebyggelse af misbrug.

Kan jeg bruge en enhed, som jeg har brugt til at verificere en anden udviklerkonto?

Ja, du kan bekræfte flere konti på samme enhed.

Hvor lang tid tager verificeringen?

Enhedsverificeringer via Play Console-mobilappen tager typisk under et minut.

Skal det være enheden med det mobilnummer, som jeg angav tidligere i tilmeldingsprocessen?

Nej. Telefonnummeret på den enhed, der bruges til at verificere, bruges eller indsamles ikke i forbindelse med enhedsverificeringer.

Skal jeg beholde denne enhed, så den kan verificeres igen senere?

Nej. Vi beder dig muligvis om at verificere på et senere tidspunkt, men du skal ikke nødvendigvis bruge den samme enhed.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
9206144696162410130
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
92637
false
false