Om brugervalgt fakturering i Google Play

Vigtigt! API'er til alternativ fakturering er nødvendige for at kunne tilbyde et alternativt faktureringssystem til brugere på kvalificerede markeder inden den deadline for migrering, der er angivet nedenfor.

Sidste år begyndte vi at kigge nærmere på mere omfattende faktureringsmuligheder i Google Play i form af vores pilotprogram for brugervalgt fakturering, som giver kvalificerede udviklere mulighed for at tilbyde et alternativt faktureringssystem sammen med Google Plays faktureringssystem til deres brugere på udvalgte markeder. Takket være dette pilotprogram samt udviklernes og brugernes erfaringer med det kan vi lære mere om de udfordringer, der opstår i forbindelse med brugervalgt fakturering på markeder rundt omkring i verden.

I takt med at vores pilotprogram bliver mere omfattende og udvikler sig, er vi begyndt at tilbyde udviklere flere programmer, der giver dem mulighed for at benytte et alternativt faktureringssystem og give brugerne valgfrihed. Hvert program har specifikke kriterier for kvalifikation baseret på regionale krav. Vejledningen nedenfor kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke programmer du kan tilmelde dig, baseret på den lokation, hvor du vil tilbyde brugervalgt fakturering.

Illustrativt eksempel på brugeroplevelsen med brugervalgt fakturering

Illustrativt eksempel på brugeroplevelsen med brugervalgt fakturering

Se vores programmer med brugervalgt fakturering

Kig nærmere på programmerne nedenfor, som varierer baseret på den regionale tilgængelighed og de regionale krav. Du kan tilmelde din app mere end ét program. Hvis flere programmer er tilgængelige i en region, kan din app kun tilmeldes ét program pr. region ad gangen. Du kan vælge et nyt program til din app, hvis det er nødvendigt. Dette kræver dog, at du indsender en ny erklæringsformular for din app.

Brugervalgt fakturering – mere end 35 kvalificerede lande, herunder Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)

Til udviklere, der er interesserede i at tilbyde brugervalgt fakturering til brugere i følgende lokationer:

Australien, Brasilien, Indonesien, Japan, Sydafrika, USA eller EØS (Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig)

Oversigt over pilotprogram:

  • Kvalificering af apps:
    • En app eller et spil til i en hvilken som helst enhedstype, hvor brugere i EØS tilbydes brugervalgt fakturering
    • En mobil- eller tabletapp, som ikke er et spil, med brugere på andre lokationer end dem, der er angivet ovenfor
  • Servicegebyr: Reduceres med 4 % for transaktioner, hvor brugerne betaler via et alternativt faktureringssystem.
  • API'er til alternativ fakturering kan benyttes: Ja. Udviklere kan automatisere transaktionsrapportering ved at følge vejledningen til integration.
Vigtigt! Fra og med den 13. marts 2024 skal udviklere, der tilbyder alternativ fakturering, bruge API'er til alternativ fakturering. Se de oplysninger, der er angivet på pilotsiden eller siden for EØS-programmet, og gå til vores vejledning til integration med API'er til alternativ fakturering for at komme godt i gang.

Du kan få alle relevante oplysninger om kvalificering, krav, og hvordan du kommer godt i gang, ved at gå til siden for pilotprogrammet.

Vigtigt! Udviklere med brugere i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde har også mulighed for at tilbyde et alternativt faktureringssystem uden brugervalg. Det vil sige, at kvalificerede udviklere, som deltager, kan tilbyde et selvstændigt alternativt faktureringssystem uden også at tilbyde Google Plays faktureringssystem. Kravene i forbindelse med dette EØS-program adskiller sig fra pilotprogrammet for brugervalgt fakturering. Du kan få alle relevante oplysninger ved at gå til siden for EØS-programmet.

Brugervalgt fakturering – Sydkorea

Til udviklere, der er interesserede i at tilbyde brugervalgt fakturering til brugere i Sydkorea.

Programoversigt:

  • Kvalificerede apps: Mobil- eller tabletapps, der er eller ikke er spilapps, med brugere i Sydkorea.
  • Servicegebyrer: Reduceres med 4 % for transaktioner, hvor brugerne betaler via et alternativt faktureringssystem.
  • API'er til alternativ fakturering kan benyttes: Ja. Udviklere kan automatisere transaktionsrapportering og fakturering ved at følge vejledningen til integration.
Vigtigt! Fra og med den 2. august 2023 skal udviklere, der tilbyder alternativ fakturering til brugere i Sydkorea, bruge API'er til alternativ fakturering. Se de oplysninger, der er angivet på programsiden, og gå til vores vejledning til integration med API'er til alternativ fakturering for at komme godt i gang.

Du kan få alle relevante oplysninger om kvalificering, krav, og hvordan du kommer godt i gang, ved at gå til programsiden for brugervalgt fakturering i Sydkorea.

Brugervalgt fakturering – Indien

Til udviklere, der er interesserede i at tilbyde brugervalgt fakturering til brugere i Indien.

Programoversigt:

  • Kvalificerede apps: Mobil- eller tabletapps, der er eller ikke er spilapps, med brugere i Indien.
  • Servicegebyrer: Reduceres med 4 % for transaktioner, hvor brugerne betaler via et alternativt faktureringssystem.
  • API'er til alternativ fakturering kan benyttes: Ja. Udviklere kan automatisere transaktionsrapportering og fakturering ved at følge vejledningen til integration.
Vigtigt! Fra og med den 13. marts 2024 skal udviklere, der tilbyder alternativ fakturering, bruge API'er til alternativ fakturering. Se de oplysninger, der er angivet på programsiden, og gå til vores vejledning til integration med API'er til alternativ fakturering for at komme godt i gang.

Du kan få alle relevante oplysninger om kvalificering, krav, og hvordan du kommer godt i gang, ved at gå til programsiden for brugervalgt fakturering i Indien.

Hvad du kan forvente under onboarding

Hvis du vil deltage i et af programmerne med brugervalgt fakturering, skal du acceptere servicevilkårene for de pågældende programmer, angive verificerbare udvikler- og appoplysninger samt angive relevante oplysninger for at gennemføre onboardingprocessen. Du kan få flere oplysninger nedenfor.

Trin 1: Gennemgå kravene

Gennemgå kravene for hvert program på den relevante programside for at afgøre, om dine apps opfylder kriterierne for kvalifikation

Trin 2: Indsend erklæringsformularen

Hvert program kræver, at der indsendes en erklæringsformular for at give relevante oplysninger, og at de gældende servicevilkår accepteres

Trin 3: Kontooprettelse og -bekræftelse

Når din erklæringsformular er blevet gennemgået, sender vores onboardingteam dig en mail om, hvad du skal gøre som det næste.

  • Hvis du har brug for at oprette en betalingsprofil, skal du indsende relevant virksomhedsdokumentation
  • Hvis du allerede har en kvalificeret betalingsprofil, eller hvis din profil er blevet oprettet, vil du blive underrettet om, hvad du skal gøre som det næste.

Trin 4: Tilmeld dine apps

Du skal angive dine apps og lande, hvor du vil tilbyde brugervalgt fakturering. Det kan du gøre ved hjælp af en tilmeldingsformular, som vores onboardingteam deler med dig.

Trin 5: Gennemførelse af onboarding og deltagelse i programmet

Når vi har bekræftet, at din app er kvalificeret til det pågældende program, og du har fuldført alle de relevante tilmeldingstrin, modtager du en mail fra Google Play, der bekræfter, at onboarding er gennemført. Denne mail indeholder også en vejledning i, hvordan du implementerer API'erne og overholder programkravene.

Deadline for migrering af API til alternativ fakturering

API'er til alternativ fakturering er nødvendige for at kunne tilbyde et alternativt faktureringssystem til brugere på alle kvalificerede markeder inden deadlinen for migrering ("dato for manuel udfasning"). Følg programsiden for at komme godt i gang og få flere oplysninger om integration med API'er til alternativ fakturering og krav til migrering.

Brugervalgt fakturering for brugere i: Tilgængelige API'er Dato for manuel udfasning
Sydkorea 6. april 2023 2. august 2023
Indien 14. november 2023 13. marts 2024
Australien, Brasilien, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Indonesien, Japan, Sydafrika og USA 14. november 2023 13. marts 2024

 

Kun alternativ fakturering (dvs. uden brugervalg)
for brugere i:
Tilgængelige API'er Dato for manuel udfasning
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 14. november 2023 13. marts 2024

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

true
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
2031660241191251991
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
92637
false
false