Google Play begrænser anvendelsen af risikable eller følsomme tilladelser, bl.a. den særlige appadgang med navnet Adgang til alle filer. Dette gælder kun for apps, der er målrettet mod Android 11 (API-niveau 30), og som deklarerer tilladelsen MANAGE_EXTERNAL_STORAGE
, der tilføjes i Android 11. Denne politik påvirker heller ikke brugen af tilladelsen READ_EXTERNAL_STORAGE
.
Hvis din app ikke kræver adgang til tilladelsen MANAGE_EXTERNAL_STORAGE
, skal du fjerne tilladelsen fra din apps manifest for at opfylde kravene til politikgennemgang. Du kan også finde oplysninger om alternativ implementering, der overholder politikken, nedenfor.
Hvis din app opfylder politikkravene for acceptabel brug eller er kvalificeret til en undtagelse, skal du angive denne og eventuelle andre tilladelser med høj risiko ved hjælp af formularen til erklæring om tilladelser i Play Console.
Hvis din app ikke overholder politikkravene, eller du ikke har indsendt formularen til erklæring om tilladelser, kan din app blive fjernet fra Google Play.
Hvornår skal du anmode om tilladelsen Adgang til alle filer?
Du bør kun anvende adgangstilladelsen Adgang til alle filer, hvis din app ikke effektivt kan udnytte de mere privatlivsvenlige optimale løsninger, f.eks. Storage Access Framework eller MediaStore API. Vær opmærksom på, at din app ikke skal angive tilladelser, som den ikke har brug for eller ikke bruger.
Kernefunktion
Appens anvendelse af tilladelsen skal desuden ligge inden for tilladt brug, og den skal være direkte knyttet til appens kernefunktion. Kernefunktionen defineres som appens hovedformål. Uden kernefunktionen er appen "ødelagt" eller ubrugelig. Kernefunktionen og andre primære funktioner, der omfatter denne kernefunktion, skal alle tydeligt dokumenteres og fremhæves i appens beskrivelse.
Når en apps kernefunktion kræver tilladelsen Adgang til alle filer, skal udvikleren udfylde formularen til erklæring om tilladelser og godkendes af Google Play.
Tilladt anvendelse af tilladelsen Adgang til alle filerTilsigtet og tilladt anvendelse for apps, der anmoder om adgangstilladelsen Adgang til alle filer, omfatter filhåndtering, apps til sikkerhedskopiering og gendannelse, antivirusapps samt apps til dokumenthåndtering.
Apps, der tildeles denne adgangstilladelse, må ikke udvide deres anvendelse til ikke-oplyste eller ugyldige formål.
Anvendelse |
Kvalificeret tilladelse* |
Filhåndtering Appens hovedformål omfatter adgang til, redigering og administration (bl.a. vedligeholdelse) af filer og mapper uden for dens appspecifikke lagerplads |
|
Sikkerhedskopiering og gendannelse Appen skal have behov for automatisk at få adgang til flere mapper uden for dens appspecifikke lagerplads med henblik på at sikkerhedskopiere og gendanne |
|
Antivirus Appens hovedformål er at scanne enheden og levere funktioner med antivirusbeskyttelse til enhedens bruger |
|
Dokumenthåndtering Appen har behov for at finde, få adgang til og redigere kompatible filtyper uden for dens appspecifikke eller delte lagerplads. Udvikleren skal i sin erklæring om appen i Play Console begrunde, hvorfor de løsninger, der er beskrevet i dokumentationen om adgang til appspecifikke filer eller Storage Access Framework (en privatlivsvenlig løsning), ikke er tilstrækkelige til appens formål |
|
Søgning (på enheden) Appens hovedformål er at søge i filer og mapper i enhedens eksterne lagerplads |
|
Kryptering og låsning af disk/mappe Appens hovedformål er at kryptere filer og mapper |
|
Enhedsmigrering/telefonoverførsel Appens hovedformål er at hjælpe brugeren med at migrere til en ny enhed |
* Disse er underlagt gennemgang og godkendelse af Google Play.
Google Play kan gøre en midlertidig undtagelse for apps, der ikke opfylder kravene for tilladt anvendelse som angivet ovenfor, hvis:
- Anvendelsen af tilladelsen gør det muligt for appen at anvende sin kernefunktion.
- Kernefunktionerne i øjeblikket ikke kan leveres på anden måde, eller hvis brugen af privatlivsvenlige alternativer (f.eks. MediaStore API eller Storage Access Framework) i væsentlig grad har en skadelig indvirkning på appens vigtigste funktioner, der er knyttet til kernefunktionen.
- Indvirkningen på brugernes privatliv reduceres ved brug af optimale sikkerheds- og privatlivsløsninger.
Udvikleren skal i sin erklæring i Play Console begrunde, hvorfor Storage Access Framework eller MediaStore API ikke er tilstrækkelig til appens formål.
I nogle tilfælde anmoder apps om adgang til følsomme brugerdata til formål, hvor der findes et mere sikkert alternativ, eller hvor risikoen for dataeksponering er for stor til at berettige adgang.
Nedenfor er en liste over almindelige eksempler på brug, som ikke berettiger, at appen kan anmode om tilladelsen MANAGE_EXTERNAL_STORAGE
- Adgang til mediefiler (se Alternativer nedenfor)
- Enhver aktivitet med valg af filer, hvor brugeren manuelt vælger individuelle filer (se Alternativer nedenfor)
Bemærk! Listen er ikke udtømmende. Du kan finde en detaljeret vejledning i dokumentationen om Adgang til alle filer og i vejledningen til optimale løsninger ved begrænset lageradgang til udviklere.
Anvendelse |
Alternativer |
Adgang til mediefiler |
Med MediaStore API kan apps bidrage til og tilgå medier, der er tilgængelige i en ekstern lagerplads, uden tilladelsen Adgang til alle filer. Med MediaStore API kan brugere nemt hente og opdatere mediefiler. Disse filer forbliver i den eksterne lagerplads på brugerens enhed – også efter appen er blevet afinstalleret. |
Brugeren vælger filer til import/overførsel/behandling |
Udviklere bør overveje at bruge Storage Access Framework som den privatlivsvenlige løsning for at få adgang til filer i delt lagerplads. Dette system understøtter langt de fleste eksempler på brug for apps til at kunne opnå et komplet udvalg af funktioner. |
Vigtigt! Hvis du ændrer, hvordan din app anvender disse begrænsede tilladelser, skal du indsende formularen igen med opdaterede nøjagtige oplysninger. Vildledende og ikke-angiven anvendelse af disse tilladelser kan medføre suspendering af din app og/eller lukning af din udviklerkonto.