Abonnementer i Google Play

Når du abonnerer på et blad, en avis eller andet indhold i Google Play, får du løbende nye udgaver eller adgang til indhold. Google Play Musik tilbyder abonnement på musikstreaming. Få flere oplysninger om Google Play Musik-abonnementer

Der vises muligvis en betalingsgodkendelse op til 72 timer, inden dit nuværende abonnement eller din gratis prøveperiode udløber. Der opkræves først betaling på selve fornyelsesdagen. Du kan også opsige dit abonnement, inden det udløber.

For at undgå afbrydelser af dine abonnementer kan du tilføje en alternativ betalingsmetode til individuelle abonnementer på din Google Play-konto. Hvis din primære betalingsmetode stopper med at fungere, debiteres din alternative betalingsmetode i stedet. Du kan til enhver tid fjerne dine alternative betalingsmetoder.

Bemærk! Hvis du bruger Chromebook, og Google Play Butik er aktiveret, kan du også abonnere ved at følge vejledningen til Android. 

Abonner på enkelte apps 

Når du har downloadet nogle apps (f.eks. appen Google Nyheder Appen Google Nyheder), kan du vælge at abonnere på indhold i appen. Når du har downloadet appen:

  1. Åbn appen.
  2. Gå til den del af appen, som har abonnementsindholdet. I appen Google Nyheder skal du f.eks. trykke på Bladkiosk Bladkiosk.
  3. Vælg dit abonnement.
  4. Vælg en eksisterende betalingsmetode, eller tilføj en ny. 
  5. Tryk på Abonner.

Bemærk! Visse betalingsmetoder kan muligvis ikke bruges til alle abonnementer. Gå til Accepterede betalingsmetoder i Google Play for at se begrænsningerne for betalingsmetoder.

Abonner på Google Play Musik

Med et abonnement på Google Play Musik får du ubegrænset reklamefri adgang til millioner af sange, som du kan blande med din egen samling. Få flere oplysninger om Google Play Musik-abonnementer

Abonner på Google Play Bladkiosk

Du kan abonnere på magasiner og aviser via Google Play Bladkiosk. Få flere oplysninger om Google Play Bladkiosk. 

Sådan abonnerer du på Google Play Bladkiosk:

  1. Åbn Google Play Butik Google Play.
  2. Tryk på menuen Menu og så Bladkiosk.
  3. Find den nyhedskilde eller det blad, du vil abonnere på.
  4. Tryk på Abonner, og vælg en abonnementsmulighed.
  5. Vælg en betalingsmetode.
  6. Tryk på Abonner
  7. Find og læs indholdet i appen Google Play Bladkiosk Play Bladkiosk

Bemærk! Visse betalingsmetoder kan muligvis ikke bruges til alle abonnementer. Gå til Accepterede betalingsmetoder i Google Play for at se begrænsningerne for betalingsmetoder. Den pris, der vises under betalingsprocessen, kan afvige en smule fra den pris, der er angivet i Google Play, på grund af valutakurser og prisændringer fra måned til måned eller år til år.

Abonnementer med prøveperioder

Nogle abonnementer tilbyder en prøveperiode. Dette giver dig adgang til indholdet i en periode inden din første abonnementsbetaling. Hvis du undlader at opsige abonnementet, bliver du automatisk debiteret for abonnementet, når prøveperioden udløber. Hvis du opsiger abonnementet, inden prøveperioden udløber, debiteres du ikke. 

Se, hvordan du opsiger eller ændrer et abonnement.

Få adgang til dine abonnementer på andre enheder

Abonnementerne knyttes til din Google-konto og ikke til din enhed. Hvis du får en ny eller ekstra enhed, skal du geninstallere den app, som du købte abonnementet i, for at få adgang til dit indhold. 

Hvis du ikke kan få adgang til indholdet, skal du tjekke, at du bruger den samme Google-konto, som da du købte indholdet. 

Yderligere hjælp til et abonnement

Hvis du har brug for mere hjælp til et betalingsabonnement eller andre køb via Google Nyheder, er du velkommen til at kontakte os.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?