Sådan forbinder du dit kamera til Nest-appen og installerer det

Start her, hvis du har et nyt Nest-kamera, eller hvis du har fjernet dit kamera fra Nest-appen og gerne vil tilføje det igen. Konfigurationen er enkel – appen guider dig gennem alle trinnene. Sørg for at føje dit kamera til appen først, og derefter installere eller montere det.

Før du går i gang

  • Forbind dit kamera til Nest-appen, og test videostreaming på den valgte placering, inden du installerer eller monterer det. Et dårligt Wi-Fi-signal kan påvirke videoen.
  • De forskellige Nest-kameraer har hver deres monterings- og installationsvejledning, så du skal vælge din model i monteringsafsnittet nedenfor.
  • Gå til artiklen om, hvordan du installerer din Nest Hello-videodørklokke, for at få hjælp til konfiguration og installation af Nest Hello.

Sådan forbinder du dit kamera til appen og Wi-Fi

1. Start med Nest-appen

  • Aktivér Bluetooth og Wi-Fi på din telefon.
  • Sørg for, at din telefon har forbindelse til det samme Wi-Fi-netværk som det, du vil bruge til dit kamera.
  • Hvis du ikke har brugt Nest før
    1. Download appen fra Apple App Store eller Google Play.
    2. Åbn appen, og opret en konto.
    3. Tryk på Tilføj ny Plus icon på startskærmen i Nest-appen.
  • Hvis du allerede har et Nest-produkt
    1. Tryk på Indstillinger Nest settings icon øverst til højre på appens startskærm.
    2. Vælg Tilføj produkt Nest add product icon. .

2. Scan QR-koden, og vælg et stednavn

Appen beder dig om at scanne kameraets QR-kode med din telefon.

  • Hvis du har problemer med at scanne koden med din telefon, kan du prøve de forskellige tips i artiklen om fejlfinding af QR-kodescanning.
  • Du kan også vælge at trykke på Fortsæt uden at scanne og angive serienummeret for kameraet samt adgangskoden i stedet. Disse tal står ud for QR-koden.

Vigtigt! Skriv serienummeret og adgangskoden ned, og gem disse oplysninger sammen med dine vigtige dokumenter, eller brug en lagertjeneste på nettet såsom Google Drev. Det er nyttigt at have disse tal ved hånden, hvis du får brug for at finde og rette fejl.

Appen beder dig derefter om at vælge et placeringsnavn på en liste eller angive dit eget ved at vælge Tilpas nederst på skærmen.

Sådan ændrer du navnet på stedet eller rummet for dit Nest-produkt >

3. Tilslut dit kamera, og opret forbindelse til Wi-Fi

Slut dit kamera til en almindelig stikkontakt med det medfølgende strømkabel og adapteren. Lampen på kameraet blinker blåt for at bekræfte, at det har strøm og er klar til at blive forbundet.

Appen hjælper dit kamera med automatisk at søge efter Wi-Fi-netværk i nærheden. Vælg det netværk, du ønsker, at kameraet skal bruge. I artiklerne nedenfor kan du få hjælp, hvis dit Wi-Fi-netværk ikke står på listen, hvis kameraet ikke kan oprette forbindelse til netværket, eller hvis du får en fejlkode som f.eks. NC022 eller NC033.

Fejlfinding ved hjælp af Nest-kameraets fejlkoder >

Mit Wi-Fi-netværk vises ikke, når jeg forsøger at konfigurere mit kamera >

Vigtigt! Hvis du allerede har et Nest-produkt i hjemmet, vil appen muligvis forsøge at bruge det til at oprette Wi-Fi-forbindelse til dit kamera. Hvis appen har problemer med at oprette forbindelse, kan du prøve at flytte kameraet tættere på hjælpeproduktet.

4. Tjek kameraets videostream

Når kameraet har forbindelse til Wi-Fi-netværket, kan appen hjælpe med at tjekke, om kameraet kan streame video. Under testen skal du sørge for, at kameraet er placeret nøjagtigt, hvor du vil have det.

  • Hvis du kan se video, er kameraet klar til at blive installeret eller monteret.
  • Hvis du ikke kan se video, er dit kamera muligvis for langt væk fra dit Wi-Fi-netværk. Prøv at flytte det tættere på.

Sådan installerer eller monterer du dit kamera

De forskellige Nest-kameraer har hver deres installations- og monteringsvejledning. Vælg dit kamera nedenfor for at få en udførlig vejledning i boring af huller, føring af kabler, valg af værktøj og borebitstørrelse og meget mere.

Du kan også se detaljerede installationsvideoer for Nest Cam IQ Outdoor og Nest Cam Outdoor.

Tip! Husk, at Nest-appen giver dig en grundig konfigurations- og monteringsvejledning.

Kameraer til indendørs brug

Cam IQ image

camera indoor with stand

drop cam pro angled image

Nest Cam IQ Indoor >

Nest Cam Indoor >

Dropcam (alle modeller) >

Kameraer til udendørs brug

Cam IQ outdoor image

Nest cam side view

Nest Cam IQ Outdoor >

Nest Cam Outdoor >

Sådan aktiverer eller køber du et Nest Aware-abonnement

Du får automatisk en gratis prøveperiode på Nest Aware, når du har gennemført konfigurationen med appen. Hvis du har en aktiveringskode til et abonnement, eller hvis du vil vide mere om priserne på et betalingsabonnement eller køb af et abonnement, kan du se artiklen om, hvordan du køber Nest Aware.

Få flere oplysninger om, hvordan du bruger kameraet

Vi har udvalgt nogle vigtige artikler for at hjælpe dig godt i gang. Her kan du læse om, hvordan du f.eks. ser og deler video, hvordan du bruger Talk and Listen, hvad kameraets forskellige lysindikatorer og lyde betyder, hvordan du ændrer indstillinger for notifikationer og meget mere. Du kan se en komplet liste over artikler under vejledningen i, hvordan du kommer godt i gang med at bruge dit kamera.

Vi har udvalgt nogle vigtige artikler for at hjælpe dig godt i gang. Her kan du læse om, hvordan du f.eks. ser og deler video, hvordan du bruger Talk and Listen, hvad kameraets forskellige lysindikatorer og lyde betyder, hvordan du ændrer indstillinger for notifikationer og meget mere. Du kan se en komplet liste over artikler under vejledningen i, hvordan du kommer godt i gang med at bruge dit kamera.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?