Nest- eller Home-appen beder dig om at opdatere telefonens indstillinger, hvis der er noget, du kan gøre for at forbedre, hvordan Home/Away Assist fungerer for dig.
Din app tjekker regelmæssigt indstillingerne på din telefon eller tablet for at sikre, at dit hjem skifter mellem Hjemme og Ikke hjemme så nøjagtigt som muligt. Hvis den registrerer, at du kan ændre en indstilling, så funktionen virker bedre, får du besked om dette, når du åbner appen. Du får vist en tilpasset liste over ting, du kan ændre på din enhed. Sørg for at ændre de foreslåede indstillinger. Det er også en god idé at tjekke alle indstillingerne nedenfor, hvis du ikke allerede har gjort det.
Bemærk! Nest- eller Home-appen viser dig kun skærmen for telefonens lokation én gang om ugen, så du ikke ser den, hver gang du skal bruge appen.
Hvis du ikke vil ændre dine indstillinger, kan du indstille din app til ikke at anvende telefonens lokation.
- Gå til indstillingerne for dit hjem i Home-appen, og tryk på Registrering af tilstedeværelse.
- Gå til Indstillinger i Nest-appen, og tryk på Home/Away Assist.
Flytilstand kan hjælpe dig med at spare på batteriet, da tilstanden deaktiverer Wi-Fi, mobildata og Bluetooth. Det er dog ikke sikkert, at du har husket at deaktivere den. Sørg for, at flyikonet er deaktiveret.
Wi-Fi er en af de vigtigste indstillinger, fordi indstillingen påvirker lokationsnøjagtigheden. Sørg for, at Wi-Fi-ikonet er fremhævet i Indstillinger for Android eller i Kontrolcenter for iOS.
- Gå til Indstillinger på din telefon, og vælg Lokation. Sørg for, at funktionen er aktiveret.
- Tjek, at "Google Lokationsnøjagtighed" er aktiveret under "Avanceret".
Scanning af lokation er en anden vigtig indstilling, da den påvirker lokationsnøjagtigheden.
Gå til Indstillinger på din telefon, vælg Lokation, og sørg derefter for, at Wi-Fi-scanning er aktiveret. Denne funktion giver din telefon mulighed for at anvende Wi-Fi til at indsnævre din lokation, selv når du har deaktiveret Wi-Fi.
Android
Gå til telefonens OS-indstillinger, og tryk på Netværk og internet Mobilnetværk. Sørg for, at kontakten til mobildata er aktiveret. På denne måde sikrer du, at dit hjem skifter tilstand hurtigst muligt, når du tager afsted eller kommer tilbage.
iOS
Åbn Indstillinger, og vælg Mobilnetværk. Sørg for, at kontakten ud for mobildata er grøn. Det indikerer, at indstillingen er aktiveret. På denne måde sikrer du, at dit hjem skifter tilstand hurtigst muligt, når du tager afsted eller kommer tilbage.
Vigtigt! Hvis du også har angivet en grænse for mobildata for at forhindre yderligere gebyrer, kan rutinerne Hjemme og Ikke hjemme og funktionen Home/Away Assist ikke anvende mobildata, når du har overskredet din datagrænse.
Android
Gå tilbage til skærmen Appinfo, og tryk på Tilladelser. Sørg for, at Lokation er aktiveret. Dette giver appen tilladelse til at hente data fra Androids lokationstjenester.
Bemærk! Appen anvender de standardlokationstjenester, der er indbygget i Android. Disse tjenester anvender en kombination af mobilmastsignalstyrke, Wi-Fi-netværksoplysninger og nogle gange GPS til at indsnævre din lokation, hvis det er nødvendigt.
Begræns ikke baggrundsdata
Tryk på Dataforbrug, og sørg for, at Begræns baggrundsdata for appen er deaktiveret.
Dette er en meget vigtig indstilling, som sikrer, at appen kan hjælpe med at styre dit hjem, selv når appen ikke kører.
Aktivér mobildata
Mobildata er en meget vigtig indstilling, som skal være aktiveret. Aktivér den for at sikre, at Nest- eller Home-appen kan skifte tilstanden for dit hjem, når du ikke har Wi-Fi-forbindelse.
iOS
- Gå til Indstillinger, og tryk på Anonymitet Lokalitetstjenester.
- Tryk på kontakten for at aktivere Lokationstjenester.
- Rul ned, og tryk på Home-appen. Indstil derefter "Lokalitetstjenester" til Altid for appen. Hvis du også bruger Nest-appen, skal du gøre det samme for denne app.
Hver app, der anvender Lokalitetstjenester, har en individuel indstilling. Den skal indstilles til "Altid" for appen. Det giver appen mulighed for at skifte mellem tilstandene Hjemme og Ikke hjemme for dit hjem, selv når du ikke har appen åben.
Aktivér Opdater apps i baggrunden
Opdater apps i baggrunden skal være aktiveret for Nest- eller Home-appen, for at rutinerne Hjemme og Ikke hjemme og funktionen Home/Away Assist kan fungere.
Aktivér mobildata
Mobildata er en meget vigtig indstilling, som skal være aktiveret. Aktivér den for at sikre, at Nest- eller Home-appen kan skifte tilstanden for dit hjem, når du ikke har Wi-Fi-forbindelse.
I Home-appen skal du vælge Indstillinger Registrering af tilstedeværelse. Tjek derefter, at disse indstillinger er konfigureret korrekt, så den nøjagtige lokation for din enhed kan findes.
- Registrering af tilstedeværelse er aktiveret på din telefon.
- Slå registrering af tilstedeværelse til, hvis du vil bruge telefonens lokation til at registrere status for Hjemme eller Ikke hjemme.
- Slå registrering af tilstedeværelse fra, hvis du kun vil bruge enhederne i dit hjem til at registrere status for Hjemme eller Ikke hjemme.
- Din telefon viser nøjagtigt din aktuelle status som Hjemme eller Ikke hjemme afhængigt af din lokation.
- Alle medlemmer af din husstand har aktiveret registrering af tilstedeværelse på deres telefoner
- Du har aktiveret registrering af tilstedeværelse for alle de enheder, du vil bruge i forbindelse med denne funktion.
Slå registrering af tilstedeværelse til eller fra
- Åbn Google Home-appen .
- Tryk på Indstillinger .
- Tryk på Registrering af tilstedeværelse i sektionen "Indstillinger for hjemmet".
- Tryk på kontakten ud for Giv dette hjem tilladelse til at bruge telefonlokationer for at slå funktionen til eller fra.
I nogle tilfælde kan tvungen lukning (Android eller iOS) af Nest- eller Home-appen deaktivere rutinerne Hjemme og Ikke hjemme og funktionen Home/Away Assist. Hvis du opdager, at dit hjem ikke skifter mellem tilstandene Hjemme og Ikke hjemme, når det burde efter en tvungen lukning, skal du bare lukke appen og genstarte den.