To get the most out of Google Home, choose your Help Center: U.S. Help Center, U.K Help Center, Canada Help Center, Australia Help Center

Sådan anvender Home/Away Assist din telefons placering

Når du har givet tilladelse i Nest-appen, anvender Home/Away Assist din telefons placering til at registrere, hvornår du har forladt hjemmet, og hvornår du er hjemme igen. I stedet for konstant at spore din placering modtager Nest-appen kun grundlæggende notifikationer fra din telefon, som angiver, om du er hjemme eller ude.

Home/Away Assist anvender dine Nest-produkters aktivitetssensorer til at registrere, hvornår du har forladt hjemmet, og hvornår du er hjemme igen. Men da du sandsynligvis har din telefon (eller tablet) med dig i løbet af dagen, kan Nest også bruge dens placering til at hjælpe Home/Away Assist med at registrere mere nøjagtigt, hvornår du rent faktisk har forladt hjemmet, og hvornår du er hjemme igen.

Med Home/Away Assist behøver du ikke manuelt at tænde eller slukke alle dine Nest-produkter eller holde dig til en fast tidsplan. Hvis du f.eks. forlader dit hjem, kan Home/Away Assist skrue ned for varmen for at spare på energien og tænde dit Nest-kamera for at optage, hvad der foregår.

Få flere oplysninger om Home/Away Assist

Sådan bruger du din telefons lokation og får den bedst mulige oplevelse med Home/Away Assist

Når du opretter en konto i Nest-appen, bliver du spurgt, om du vil bruge din telefon eller tablet til at hjælpe med Home/Away Assist. Du kan kun vælge én enhed. Hvis du har mere end én (f.eks. en telefon og en tablet eller telefoner til arbejds- og privatbrug), bør du vælge den, du oftest har med dig.

Når du har konfigureret Home/Away Assist til at anvende telefonens placering, bruger den en kombination af mobil- og Wi-Fi-data fra din telefon til at registrere, om du har forladt hjemmet, eller om du er kommet hjem. Nest-appen anvender de standardplaceringstjenester, der er indbygget i iOS og Android. Disse tjenester bruger en kombination af mobilmastens signalstyrke, oplysninger om Wi-Fi-netværket og nogle gange GPS til at indsnævre din placering, hvis det er nødvendigt.

For at få den bedst mulige oplevelse med Home/Away Assist skal du som minimum have aktiveret mobildata og Wi-Fi i telefonens indstillinger. Nest-appen hjælper dig med dette ved automatisk at køre et sundhedstjek, når du åbner appen, og giver dig besked, når ændringer af telefonens indstillinger kan påvirke nøjagtigheden af Home/Away Assist.

Sådan anvender Home/Away Assist GPS-data

Det kan hjælpe at aktivere GPS, hvis du har en dårlig mobil- og Wi-Fi-forbindelse. Nest-appen vil kun sjældent tjekke GPS-placeringen, hvis din mobil- og Wi-Fi-forbindelse er blevet afbrudt, og din telefon ikke har været online inden for de seneste par dage. Ved at begrænse brugen til sjældne tilfælde skånes din telefons batteri.

Nest-appen bliver ikke ved med at registrere din telefons nøjagtige placering på samme måde som en GPS-navigationsapp til kørsel. Det behøver den ikke. Home/Away Assist skal kun vide to ting: Om du har forladt hjemmet, eller om du er kommet hjem igen. Det gør den ved at definere et stort område omkring dit hjem, som fungerer som din hjemmezone. Din telefon anvendes ikke til at registrere, lige præcis hvornår du træder ind ad døren, eller hvornår du kører ud af garagen. Nest-appen får blot en notifikation fra placeringstjenesterne i din telefons operativsystem, så den kan registrere, hvornår du forlader eller ankommer til din hjemmezone. Så hvis du f.eks. går hen til din nabo, skifter dit hjem muligvis ikke tilstand til Ikke hjemme.

Fejlfinding, når Nest ikke kan fastslå om du er ude eller hjemme

Sådan anvendes andre personers telefoner

Home/Away Assist kan anvende andre personers telefoner på samme måde, som den anvender din. Alle, der har adgang til et Nest-hjem med en konto i appen, kan bruge deres telefons placering til at hjælpe hjemmet med at registrere, om der er nogen hjemme, eller om alle er taget afsted. Personer med telefoner, der hjælper med at styre dit hjem, kan ikke se, lige præcis hvem der er hjemme, eller hvem der ikke er hjemme. De kan kun se, at der er nogen hjemme, eller at alle er taget afsted.

Få flere oplysninger om Family Accounts og om, hvordan du giver andre adgang til dit Nest-hjem

Sådan værner Home/Away Assist om dit privatliv

Vi tager dit privatliv alvorligt. Dine placeringsoplysninger deles ikke uden for Nest uden din tilladelse, og vi krypterer vores forbindelser for at beskytte dine data.

Som med alt andet, vi foretager os, gør vi brug af din telefons placering i overensstemmelse med vores principper for beskyttelse af personlige oplysninger. Vi giver dig mulighed for at bruge din telefons placering til Home/Away Assist, og vi fortæller dig, hvilken type data der bruges, og hvordan dataene bruges, så du kan træffe velovervejede beslutninger. Du kan til enhver tid deaktivere Home/Away Assist.

Du finder alle oplysninger om, hvordan vi beskytter dine data m.m., i erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger for Nest.

 

 

 

 

 

 

 

 

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
true
true
true
1633396
false
false