Notifikation

To get the most out of Google Home, choose your Help Center: U.S. Help Center, U.K. Help Center, Canada Help Center, Australia Help Center.

Hjemme og Ikke hjemme via Nest fungerer ikke

Denne artikel er til hjem, der bruger Home-appen (rutinerne Hjemme og Ikke hjemme) eller Nest-appen (Home/Away Assist) til automatisk at skifte mellem tilstandene Hjemme og Ikke hjemme på enheder, når folk kommer og går.

Hvis dit hjem eller specifikke produkter i dit hjem ikke automatisk skifter adfærd som forventet, kan du prøve disse fejlfindingstrin.

Generelle tips til fejlfinding

Tjek din lokation

Dit hjem skifter ikke til rutinen Ikke hjemme i samme sekund, som du går ud ad døren. Det betyder, at du muligvis skal være lidt længere væk fra dit hjem, før det skifter til rutinen Ikke hjemme.

Hvis du f.eks. kun går over til din nabo, kan det være, at dit hjem ikke automatisk skifter til Ikke hjemme.

Sådan bruger registrering af tilstedeværelse din telefons lokation

Undlad at dele loginoplysningerne til din konto

Undlad at dele din mailadresse og adgangskode med andre, der har adgang til dit hjem. I stedet bør du invitere andre til at dele adgang med deres egen mailadresse og adgangskode. Når mere end én person bruger de samme loginoplysninger til at logge ind i appen, kan det medføre en uventet adfærd for dit hjem og dine Nest-produkter.

Kæledyr kan påvirke tilstanden for hjemmet

De fleste hjem med Nest-termostater har ikke problemer med, at deres kæledyr forhindrer hjemmet i at skifte til rutinen Ikke hjemme. Det skyldes, at termostater som regel er monteret så højt oppe på væggen, at Nest-termostatens sensorer ikke registrerer dit kæledyr. Men hvis du har kæledyr, der hopper, klatrer eller flyver, kan din termostat muligvis registrere dem og tro, at du stadig er hjemme.

Nest Protect-sensorer kan som regel registrere bevægelse fra hunde og andre kæledyr, hvilket betyder, at dine små venner kan forhindre dit hjem i at skifte til Ikke hjemme, når alle personer har forladt hjemmet.

Hvis du tror, at dine enheder registrerer dine kæledyr, kan du deaktivere den enhed, der udløses, så den ikke er aktiv til registrering af tilstedeværelse. Du kan få en detaljeret vejledning i de følgende artikler.

Tjek din telefons batteri, indstillinger og signalstyrke

  1. Sørg for, at mobildata og Wi-Fi er aktiveret.

    • Bemærk! Dit hjem har sjældent brug for GPS-data for at vide, om du er taget afsted eller er kommet hjem med din telefon. Dit hjem bruger kun GPS-data til at synkronisere din telefons lokation, hvis der ikke har været kontakt i 2 dage. Det sporer ikke din lokation hele tiden og er udviklet til at have minimal indflydelse på telefonens batteri.

  2. Sørg for, at din telefon ikke er i flytilstand.

  3. Hvis din telefon er ved at løbe tør for strøm, er mobildata og Wi-Fi muligvis blevet deaktiveret automatisk for at spare på batteriet. Slut telefonen til en oplader.

  4. Hvis du er i et område med dårligt mobilsignal, har dit hjem muligvis ikke registreret, at du er gået, men hjemmet bør skifte til Ikke hjemme, når signalet bliver bedre.

  5. Tjek Home-appens eller Nest-appens notifikationer og datatilladelser i telefonens OS-indstillinger. Du kan som regel finde en liste over alle installerede apps et sted i telefonens indstillingsmenu. Vælg Home-appen eller Nest-appen på listen, og tjek, om den kan bruge mobil-, Wi-Fi- og GPS-data, og om den kan sende notifikationer.

Fejlfinding af telefonens lokation

Din telefons indstillinger kan påvirke, hvor godt dit hjem skifter mellem Hjemme og Ikke hjemme. Hvis Wi-Fi f.eks. er deaktiveret på din telefon, kan dit hjem muligvis ikke registrere, hvornår du forlader hjemmet med din telefon.

Løs problemer med telefonens lokation

Tjek aktiviteten for Hjemme og Ikke hjemme i historikken

En hurtigt orientering i appen kan fortælle dig, hvorfor og hvornår dit hjem skiftede mellem Hjemme og Ikke hjemme, og give dig en vejledning i, hvordan du finder og retter fejl.

Historik for hjem i Home-appen

  1. På startskærmen skal du gå til Aktivitet Seneste hændelser Gå til historikken, og kig efter hændelser for "Hjemme og Ikke hjemme".

  2. Tryk på en dag for at finde aktivitetshændelser, der udløste skift til Hjemme eller Ikke hjemme for den pågældende dag.

  3. Tjek de tidspunkter, hvor du mener, at dit hjem skiftede forkert.

    • Du kan f.eks. finde hændelsen "Skiftede til Hjemme • Telefonens lokation kl. 9.35", hvilket betyder, at dit hjem automatisk skiftede væk fra rutinen Ikke hjemme, fordi nogen kom hjem med sin telefon.

  4. Når du ved, hvad der fik dit hjem til fejlagtigt at skifte rutine, kan du prøve at forhindre, at det sker fremover.

    • Du kan f.eks. flytte en enhed, der registrerer for meget aktivitet, eller deaktivere bevægelsesregistrering for den enhed, der bruger appen.

Activity History i Nest-appen

  1. Gå til Settings [Indstillinger] ikon for Nest-indstillinger Home/Away Assist, rul ned til bunden, og vælg Activity History

  2. Activity History for de seneste 10 dage vises. Tryk på en dag for at finde aktivitetshændelser, der udløste skift til Hjemme eller Ikke hjemme for den pågældende dag.

  3. Tjek de tidspunkter, hvor du mener, at dit hjem skiftede forkert.

    • Du kan f.eks. finde hændelsen "Hjemme: Aktivitet i huset. Termostaten i stuen kl. 19.30", hvilket betyder, at dit hjem automatisk skiftede fra Ikke hjemme, fordi din termostat registrerede aktivitet.

  4. Når du ved, hvad der fik dit hjem til fejlagtigt at skifte rutine, kan du prøve at forhindre, at det sker fremover.

    • Du kan f.eks. flytte et produkt, der registrerer for meget aktivitet, eller deaktivere bevægelsesregistrering for det produkt, der bruger appen. 

Dit hjem

Dit hjem skiftede til rutinen Hjemme på et tidspunkt, hvor det burde bruge rutinen Ikke hjemme

Dit hjem vil altid automatisk skifte til Hjemme, når følgende sker:

  • Dine Google Nest-produkter registrerer aktivitet.

  • En telefon, der er konfigureret til at hjælpe med rutinerne Hjemme og Ikke hjemme eller Home/Away Assist, kommer ind i dit hjem.

Det vil sige, at hvis nogen kommer ind i dit hjem, bør dit hjem hurtigt skifte til Hjemme.

Dit hjem kan uventet skifte tilbage til Hjemme, hvis dine Nest-produkter registrerer kæledyr, der bevæger sig rundt i dit hjem eller noget andet, der bevæger sig, mens det afgiver varme.

Dit hjem kan også skifte til Hjemme en smule tidligere for at gøre klar til din ankomst. Det vil sige, at du muligvis kan se, at det er angivet til Hjemme, før du går ind ad døren. Hvor tidligt det skifter, kan variere lidt afhængigt af din telefons mobil- og Wi-Fi-forbindelse, som påvirker nøjagtigheden af din lokation.

Hurtig løsning

Som en hurtig løsning kan du manuelt skifte til Ikke hjemme i Home-appen eller Nest-appen. Dit hjem skifter tilbage til Hjemme, hvis der registreres aktivitet i hjemmet, eller en deltagende telefon kommer hjem.

Fejlfinding af tilbagevendende problemer

  1. Hvis du vil se, hvorfor dit hjem blev angivet til Hjemme og have vejledning til at finde og løse problemer, kan du tjekke Activity History i Home-appen eller Nest-appen.

    • I Nest-appen skal du gå til Settings [Indstillinger] ikon for Nest-indstillinger Home/Away Assist og derefter rulle ned og vælge Activity History.

    • I Home-appen skal du gå til Aktivitet Gå til historikken for at filtrere, så der kun vises hændelser for registrering af tilstedeværelse. Gennemgå derefter dine hændelser for registrering af tilstedeværelse.

  2. Hvis du har kæledyr, kan du prøve at fjerne specifikke Nest-enheder i rum, som dine kæledyr ofte bruger, fra listen over enheder, der hjælper med registrering af tilstedeværelse, i indstillingerne.

  3. Hvis du har en Nest-termostat, skal du fjerne eventuelle varmeapparater fra termostatens synsvinkel. Hvis du ikke kan flytte et varmeapparat, som din termostat muligvis kan registrere, kan du i indstillingerne prøve at angive, at termostaten ikke skal hjælpe med registrering af tilstedeværelse.

  4. Tjek din telefons lokationsindstillinger for Android.

  5. Sørg for, at dit hjems lokation er korrekt i Home-appen eller Nest-appen.

Dit hjem skifter ikke automatisk til Ikke hjemme, når du forventer det

Dit hjem skifter ikke automatisk til Ikke hjemme, så snart du går ud ad døren. Det skyldes, at appen ikke sporer din nøjagtige lokation konstant.

I stedet tjekker den, om du er hjemme eller ej, og der skal være god afstand mellem dig og dit hjem, før den skifter til Ikke hjemme. Det vil sige, at dit hjem muligvis ikke skifter til Ikke hjemme, hvis du besøger en nabo.

Hvis mobil- og/eller Wi-Fi-signalet ikke er stærkt i dit hjem, ved Nest måske ikke, at du er gået, før din telefon får en god forbindelse.

Løsning:

  1. Gå til historikken for dit hjem for at tjekke, om dit hjem angiver, om du er Hjemme eller Ikke hjemme.

    • I Nest-appen skal du gå til Settings [Indstillinger] ikon for Nest-indstillinger Home/Away Assist og derefter rulle ned og vælge Activity History.

    • I Home-appen skal du gå til Aktivitet Gå til historikken

  2. Tjek, at der ikke stadig er andre personer (eller deres telefoner) i dit hjem. Hvis der er det, forhindrer det, at dit hjem skifter til Ikke hjemme.

  3. Hvis du har kæledyr og en Nest Protect-enhed, har enheden muligvis registreret dit kæledyr og forhindret dit hjem i at skifte rutine. Hvis det er tilfældet, kan du fjerne din Protect-enhed fra listen over enheder, der hjælper med registrering af tilstedeværelse.

  4. Udfør fejlfinding af mulige problemer med telefonens lokation. Hvis der er andre, der bruger Nest-appen til delt adgang til dit hjem, skal de også tjekke, at deres telefons lokation er korrekt i appen.

  5. Sørg for, at dit hjems lokation er korrekt i Home-appen eller Nest-appen.

Nest-termostater

Hvis du netop har installeret en Nest-termostat

Nest-termostater skal bruge omkring en uge til at lære dit hjem og dine daglige rutiner at kende.

Mens din termostat lærer, bruger den din telefons lokation og den aktivitet, den registrerer fra andre produkter, til automatisk at skifte til Eco Temperatures. 

Din termostats sensorer vil ikke blive brugt til automatisk at skifte dit hjem til Hjemme eller Ikke hjemme i indkøringsperioden.

Efter flere dages indlæring bruger din termostat sine sensordata til at hjælpe med at afgøre, om du er hjemme eller ej, og hvornår den skal skifte til Eco Temperatures. Det betyder, at du muligvis vil bemærke, at tidspunktet for skiftet til Eco Temperatures ændrer sig lidt.

Dit hjem er angivet til Ikke hjemme, men din termostat skiftede ikke til Eco Temperatures

Når dit hjem automatisk skifter til Ikke hjemme, bør din termostat også skifte til Eco Temperatures. Hvis din termostat ikke skifter til Eco Temperatures, når dit hjem skifter til Ikke hjemme, er din termostat muligvis ikke konfigureret til at skifte til Eco Temperatures automatisk.

Løsning:

  1. Sørg for, at din termostat er konfigureret til automatisk at skifte til Eco Temperatures.

  2. Hvis du vil have, at din termostat skifter til Eco Temperatures med det samme, kan du manuelt skifte termostaten til Eco Temperatures. Termostaten fortsætter med at anvende Eco Temperatures, indtil du manuelt skifter til opvarmning eller køling.

Din termostat fortsætter ikke med Eco Temperatures, mens dit hjem er angivet til Ikke hjemme

Hvis din termostat skifter til Eco Temperatures automatisk, mens dit hjem er angivet til Ikke hjemme, men uventet slår Eco Temperatures fra, mens du stadig er væk, kan det skyldes følgende årsager:

  • Du eller en anden med delt adgang har manuelt ændret temperaturen.

  • Du eller en anden med delt adgang har deaktiveret termostatens indstilling for automatisk skift til Eco Temperatures.

Løsning:

  1. Hvis du vil have, at din termostat fortsætter med at anvende Eco Temperatures, kan du manuelt sætte din termostat til Eco Temperatures. Hvis du gør det, fortsætter den med at anvende Eco Temperatures, indtil du manuelt skifter til opvarmning eller køling.

  2. Gå til Activity History for at tjekke, om nogen i dit hjem har ændret temperaturen. Dette kan få din termostat til at skifte væk fra Eco Temperatures.

  3. Tjek, at automatisk skift til Eco Temperatures ikke er blevet deaktiveret for din termostat.

Din termostat skiftede ikke væk fra Eco Temperatures, da du kom hjem

Hvis du kommer hjem og bemærker, at dit hjems status er skiftet til Hjemme, men din termostat stadig angiver, at den er i Eco-tilstand, er din termostat sandsynligvis blevet angivet til Eco Temperatures manuelt.

Løsning:

Sæt din termostat til din foretrukne opvarmnings- eller kølingstilstand. Den vil derefter genoptage automatisk skift.

Sådan skifter du en Nest-termostats tilstand

Nest-kameraer og Nest-dørklokker

Dit kamera tændte eller slukkede ikke som forventet

Hurtig løsning

Som en hurtig løsning kan du bruge appen til manuelt at slukke dit kamera eller din dørklokke.

Fejlfinding af tilbagevendende problemer

  1. Vælg enten en manuel tidsplan eller automatisk aktivering og deaktivering. Brug ikke begge indstillinger på samme tid, da det kan forårsage uventet adfærd. Tjek indstillingerne for dit kamera eller din dørklokke via de nedenstående links.

    Bemærk! Hvis du har mere end ét kamera, skal du skifte denne indstilling for alle kameraer i dit hjem.

    Skift tidsplan for kameraet
    Home-appen: Skift indstillinger for rutinerne Hjemme og Ikke hjemme
    Nest-appen: Skift indstillinger for Home/Away Assist

  2. Tjek, om din nuværende lokation er korrekt i appen. Hvis du og alle andre i dit hjem f.eks. har forladt hjemmet, bør appen angive, at dit hjem er angivet til Ikke hjemme.

    • I Home-appen skal du trykke på Indstillinger Oplysninger om hjemmet Hjemmeadresse og derefter tjekke, at oplysningerne er korrekte. Hvis du vil ændre adressen, skal du trykke på den nuværende adresse og indtaste en ny.

    • I Nest-appen skal du gå til Settings [Indstillinger] ikon for Nest-indstillinger Home info [Oplysninger om hjemmet] og tjekke, at oplysningerne ud for "Address" [Adresse] er korrekte. Hvis du vil ændre adressen, skal du trykke på Address [Adresse].

    • Hvis der er andre, der har delt adgang til dit hjem og styrer enheder, skal de også tjekke, at deres telefons lokation er korrekt i appen.

  3. Gå til indstillingerne for at tjekke, at automatisk skift til Hjemme og Ikke hjemme, når du kommer og går, ikke er blevet deaktiveret for dit kamera.

    • Du kan tjekke indstillingerne for rutinerne Hjemme og Ikke hjemme ved at åbne Home-appen og trykke på Rutiner Rutinen Hjemme eller Rutinen Ikke hjemme. Tjek derefter, om enhedshandlingen for dit kamera er angivet.

    • Du kan tjekke indstillingerne for Home/Away Assist på dit kamera ved at åbne Nest-appen og trykke på Settings [Indstillinger] Home/Away Assist Home [Hjemme] eller Away [Ikke hjemme] dit kamera. Tjek derefter, om automatisk skift er slået til.

  4. Kameraer slukkes og tændes automatisk baseret på din telefons lokation, så hvis telefonens lokation ikke er korrekt, kan det påvirke automatisk skift, når du kommer og går. Prøv fejlfindingstrinene til Android-telefoners lokation.

  5. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du se vores generelle tips til fejlfinding for at finde flere trin, du kan prøve.

Andre ting, du kan tjekke

Brug kun én telefon til registrering af tilstedeværelse

Hver bruger, der deler adgangen til et hjem med appen, må kun have én telefon, hvor registrering af tilstedeværelse er aktiveret. Hvis du bruger mere end én enhed med registrering af tilstedeværelse, kan det medføre, at skift mellem tilstandene Hjemme og Ikke hjemme fungerer som forventet.

Hvis du f.eks. har 2 telefoner (arbejde og privat), og du er den sidste, der forlader hjemmet med din privattelefon, men du har ladet din arbejdstelefon blive liggende derhjemme, vil dit hjem tro, at du stadig er derhjemme, og det vil ikke skifte tilstand til Ikke hjemme.

Home-appen

  1. Åbn Google Home-appen Google Home-appen.
  2. Tryk på Indstillinger og derefter Registrering af tilstedeværelse.
  3. Vælg de enheder, du vil bruge til registrering af tilstedeværelse. Disse enheder hjælper med at registrere, om nogen er hjemme eller ej.

Nest-appen

Hvis du også bruger Nest-appen, skal du også tjekke indstillingerne for Home/Away Assist.

Tjek, at der ikke er andre, der har ændret indstillingerne

Alle, du har inviteret til at dele styringen af dit hjem med, kan også ændre følgende indstillinger:

  • Aktivere eller deaktivere indstillingen, der styrer, om dit hjem bruger telefoners lokationer til at skifte automatisk.

  • Vælge, hvilke enheder der automatisk kan skifte, når du kommer og går.

  • Aktivere eller deaktivere aktivitetssensorer for bestemte enheder.

Hvis du foretager ændringer i en funktion, der bruger registrering af tilstedeværelse, kan det påvirke andre funktioner, som er afhængige af registrering af tilstedeværelse. Hvis du f.eks. deaktiverer registrering af tilstedeværelse for Ring kun derhjemme, kan ændringen også påvirke Home/Away Assist, eller hvis registrering af tilstedeværelse deaktiveres for din telefon i et hjem, der bruger rutinerne Hjemme og Ikke hjemme, vil Ring kun derhjemme ikke længere fungere.

Tjek disse indstillinger i appen for at sørge for, at de er konfigureret, sådan som du vil have det. Hvis der var foretaget ændringer, kan du fortælle andre, der er blevet inviteret til dit hjem, at de ikke må ændre indstillingerne.

Indstillinger for rutinerne Hjemme og Ikke hjemme
Indstillinger for Home/Away Assist

Sørg for, at Nest-produkter er tændt og forbundet til Wi-Fi

Hvis et eller flere af dine Nest-produkter er angivet som "Offline" eller ikke er forbundet til Wi-Fi, kan det påvirke, hvad der sker, når dit hjem skifter mellem Hjemme og Ikke hjemme.

  1. Et eller flere af dine Nest-produkter er muligvis ikke tændt. Sørg for, at de er tilsluttet og opladet. 

  2. Hvis nogle af eller alle dine Nest-produkter stadig er angivet som "Offline", kan du se denne artikel for at finde og rette problemet: Find og løs problemer med Wi-Fi og forbindelsen til Nest-produkter

Sørg for, at dit hjems lokation er korrekt

En forkert hjemmelokation kan påvirke nøjagtigheden og tidspunktet for automatisk skift mellem Hjemme og Ikke hjemme. Hvis dit hjem ikke skifter til Hjemme, når du forventer det, skal du tjekke, at dit hjems lokation er korrekt i appen.

I Home-appen

Rediger din adresse:

  1. Tryk på Indstillinger .

  2. Vælg Oplysninger om hjemmet.

  3. Tryk på Hjemmeadresse.

I Nest-appen

  1. På startskærmen skal du trykke på Settings [Indstillinger] ikon for Nest-indstillinger.

  2. Vælg Home info [Oplysninger om hjemmet].

  3. Tryk på Address [Adresse].

  4. Tryk på den nuværende adresse, hvis du vil redigere den. Tryk derefter på Next [Næste].

  5. Derefter kan du trække kortet for at flytte markøren, der angiver dit hjems lokation.

Dette bør du vide om registrering af tilstedeværelse og Nest-produkter

Det grundlæggende

  • Registrering af tilstedeværelse bruger telefonplacering og aktivitetssensorer til at registrere, hvornår du går eller kommer hjem, så dine forbundne enheder automatisk kan skifte til Hjemme eller Ikke hjemme. Du kan konfigurere rutinerne Hjemme og Ikke hjemme i Home-appen eller Home/Away Assist i Nest-appen.

  • Registrering af tilstedeværelse bruger kun din telefons lokation, hvis du giver appen tilladelse til at bruge den. Hvis du ombestemmer dig, kan du deaktivere eller aktivere adgang til din telefons lokation i indstillingerne for appen.

  • Du kan også manuelt angive din aktuelle lokation som enten Hjemme eller Ikke hjemme i Home-appen under Indstillinger Registrering af tilstedeværelse.

  • Du kan når som helst deaktivere aktivitetssensorer for specifikke Nest-enheder i indstillingerne. Hvis du deaktiverer alle enheder til forbundne hjem, så de ikke hjælper med registrering af tilstedeværelse, kan dine enheder kun bruge telefonlokation til at skifte automatisk, når du kommer og går.

Få flere oplysninger om registrering af tilstedeværelse

Hjemmets adfærd

  • Din telefons lokation tilsidesætter ikke dine Nest-produkters sensorer, så hvis din Nest-termostat eller Protect-enhed registrerer aktivitet, skifter dit hjem fra Ikke hjemme til Hjemme, selvom din telefon ikke er hjemme.

  • Automatisk skift til Hjemme eller Ikke hjemme kan tilsidesætte manuelt skift. Det vil sige, at selv hvis du manuelt angiver dit hjem til en af tilstandene, skifter det, når alle forlader hjemmet, eller når nogen kommer hjem igen.

  • Det kan variere, hvor lang tid det tager for dine Nest-produkter at skifte automatisk, når du kommer og går. Forsinkelsen afhænger af, hvor ofte du og andre medlemmer af din husstand kommer og går. Hvis du f.eks. har et ensartet dagligt skema, vil forsinkelsen være kortere.

Nest-termostaters adfærd

  • Hvis du manuelt angiver dit hjem til Ikke hjemme, skifter din termostat automatisk til Eco Temperatures. Når nogen kommer hjem, og dit hjem skifter til Hjemme, skifter din termostat automatisk tilbage til opvarmning eller køling.

  • Hvis du manuelt angiver din termostat til Eco Temperatures, skifter den ikke automatisk tilbage til opvarmning eller køling, når nogen kommer hjem. Hvis du manuelt skifter til din foretrukne opvarmnings- eller kølingstilstand, begynder termostaten igen at skifte automatisk.

  • Det kan variere, hvor lang tid det tager for din termostat at skifte dit hjem til Ikke hjemme (og skifte til Eco Temperatures). Forsinkelsen afhænger af, hvor regelmæssigt du kommer og går, og hvor ofte din termostat registrerer aktivitet i dit hjem.

  • Manuel indstilling af din termostat til Eco Temperatures skifter ikke dit hjem til Ikke hjemme.

Nest-kameraers adfærd

  • Kameraer kan kun tændes og slukkes automatisk baseret på din telefons lokation. Men du kan slukke dit kamera manuelt via Nest-appen eller manuelt angive dit hjem til Hjemme eller Ikke hjemme, hvilket også vil slukke eller tænde dit kamera.

  • Dit kamera bruger ikke sensorer til at hjælpe med at afgøre, om du er hjemme eller ikke hjemme. Så hvis du bare går ind foran dit kamera, skifter dit hjem ikke til Hjemme.

  • Aktivitet, der registreres af andre Nest-produkter, slukker ikke kameraerne, da de ikke kan være sikre på, om det er en indtrængende, dig eller et familiemedlem. Kameraer i dit hjem tænder ikke automatisk, før alle telefoner, der er angivet til at hjælpe med registrering af tilstedeværelse, er væk, og de slukker ikke automatisk, før der kommer nogen hjem.

  • Hvis dit kamera er indstillet til at skifte automatisk, når du kommer og går, og hvis kameraet samtidig har en tidsplan, kan det medføre en forvirrende kameraadfærd i forbindelse med skift. Vi anbefaler, at du kun bruger én af indstillingerne.

  • Du kan få flere oplysninger om, hvordan Nest-kameraer fungerer med registrering af tilstedeværelse i Hjælp.

Protects adfærd

Nest Protects adfærd påvirkes ikke af skift mellem Hjemme og Ikke hjemme. Men Nest Protect-enheder med ledninger kan forhindre, at dit hjem skifter til Ikke hjemme, hvis deres sensorer registrerer aktivitet.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
12371175457056364758
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
1633396
false
false