Symptomer, der er associeret med kulilteforgiftning, kan fejldiagnosticeres, da de minder om influenzasymptomer. Hvis din alarm går i gang, skal du skride til handling, selvom du ikke mærker noget fysisk ubehag.
Ifølge den amerikanske brandmyndighed NFPA (National Fire Protection Association) associeres følgende symptomer med kulilteforgiftning:
- Mild eksponering:
Mild hovedpine, kvalme, opkast, træthed (ofte beskrevet som "influenzalignende" symptomer). - Medium eksponering:
Kraftig dunkende hovedpine, døsighed, forvirring, hurtig puls. - Ekstrem eksponering:
Bevidstløshed, kramper, hjerte- og åndedrætssvigt, dødsfald.
Alle medlemmer af husstanden skal være bekendt med disse symptomer. På baggrund af mange rapporterede tilfælde med kulilteforgiftning tyder det på, at selvom ofrene ved, at de ikke er ved deres fulde fem, bliver de så desorienterede, at de ikke kan redde sig selv ved enten at forlade bygningen eller råbe om hjælp.
Ifølge Center for Disease Control er visse grupper, f.eks. kæledyr, børn og mennesker med kronisk hjertesygdom, blodmangel eller åndedrætsbesvær, mere sårbare over for virkningerne.
En kuliltealarm, f.eks. Google Nest Protect, advarer dig, hvis niveauet af kulilte i dit hjem er på et niveau, der ikke er sikkert at færdes i.
Selvom du ikke bemærker effekten af kulilteforgiftning, bør du tage de nødvendige forholdsregler, hvis din alarm går i gang.