Tips til at respektere andres privatliv, når du bruger Nest-produkter

Nest-produkter kan hjælpe dig med mange ting, blandt andet fordi de indsamler og sender oplysninger til skyen til videre behandling. Vi har udarbejdet tips til hensynsfuld brug af forbundne produkter såsom Nest-enheder, så du altid respekterer andres privatliv.

Nest-produkter kan hjælpe dig med mange ting, f.eks. kan du spare energi, sikre dit hjem og følge med i, hvad der foregår i og omkring huset.

Disse fordele er mulige, da Nest-produkter er smartenheder med indbyggede sensorer, der registrerer oplysninger om de nærmeste omgivelser (f.eks. video, bevægelse og temperatur) og opretter forbindelse til internettet for at anvende avancerede funktioner såsom mobilnotifikationer.

De samme egenskaber betyder, at smartenheder indsamler og sender oplysninger til skyen til videre behandling (læs mere i vores servicevilkår og databeskyttelseserklæring). Disse oplysninger kan handle om dig, men de kan også vedrøre andre, der befinder sig i nærheden af en smartenhed. Enhver, der befinder sig i et kameras synsfelt, optages f.eks. på video, hvis kameraet er tændt.

Her får du et par tips til at respektere andres privatliv, når du bruger smartenheder som Nest-produkter:

  1. Hvad angår privatliv, er det en god huskeregel altid at behandle andre, som du selv ønsker at blive behandlet.
  2. Hvad angår kameraer:
    • Husk, at du bestemmer, hvor dine kameraer skal placeres, og at du er ansvarlig for at bruge dem på en passende måde.
    • Nogle steder er der specifikke love, som begrænser, hvor det er tilladt at placere et kamera, om du må optage video eller lyd, og om du skal indhente samtykke til at filme andre, når biometriske funktioner såsom Nests Familiar Face Alert er aktiveret. Vi anbefaler, at du undgår at filme offentlige veje eller din nabos private ejendom, og at du altid sørger for at få dine gæsters samtykke til at bruge Familiar Face Alerts. Sørg for, at du kender og overholder lokale krav.
    • Undlad at filme steder, hvor folk kan have en øget forventning om privatliv, f.eks. på badeværelser, i soveværelser osv., medmindre du specifikt har fået tilladelse til det.
    • Spørg altid om lov, inden du deler video- eller lydklip, der indeholder optagelser af andre end dig selv.
  3. Husk, at det ikke kun er kameraer, der indsamler oplysninger. En smarttermostat kan f.eks. registrere, om der er nogen hjemme, for at sikre, at boligen har en behagelig temperatur, når du er til stede, og at der spares på energien, når du er ude. En smartrøgalarm kan registrere, når du går under den, så den kan tænde lys for dig. Spørg altid først, hvis du ikke er sikker på, om din bofælle, gæst eller lejer er interesseret i disse funktioner.
  4. Vær særligt opmærksom på dine gæsters rettigheder. Uanset hvor glade de er for at besøge dig, er det ikke sikkert, de bryder sig om at blive optaget, mens de er i dit hjem. Det kan være en god ide at fortælle gæsterne om dine kameraer, hvis de er tændt under et besøg. Der kan også gælde lokale love i denne sammenhæng. Du er muligvis forpligtet til skriftligt at oplyse dine gæster om, at du bruger et kamera, eller til at registrere dig eller indhente en tilladelse hos de lokale myndigheder.
  5. Det samme gælder for lejere. Overvej at gøre dine lejere til kontoindehaver for de eventuelle smartenheder i de udlejede rum i stedet for dig selv. Det gælder især, hvis de bor der i længere tid. Smartenheder er generelt beregnet til at blive brugt af dem, der bor i det miljø, hvor de er installeret.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?