Få flere oplysninger om Eco Temperatures, og hvordan du ændrer indstillinger

Din Google Nest-termostat kan automatisk skifte til Eco Temperatures, når den registrerer, at der ikke er nogen hjemme. Dette kan hjælpe med at spare energi. Du kan også manuelt indstille din termostat til Eco Temperatures, når det passer dig – selv når du er hjemme. Du ved, at Eco Temperatures er aktiveret, når der står Eco på termostaten og i Nest- eller Google Home-appen.

Når du installerer og konfigurerer din Nest-termostat for
første gang, skal du også angive, hvilke temperaturer dit
system skal opretholde, når termostaten manuelt
eller automatisk indstilles til Eco Temperatures.
nest thermostat eco

Sådan fungerer Eco Temperatures 

  • Din Nest-termostat kan automatisk skifte til Eco Temperatures, når den registrerer, at der ikke er nogen hjemme. Du ved, at Eco Temperatures er aktiveret, når der står Eco på termostaten og i Nest- eller Google Home-appen.
  • Du kan også manuelt indstille din termostat til Eco Temperatures, når det passer dig – selv når du er hjemme. Dette kan være nyttigt, hvis du vil prøve at spare mere energi, når du er hjemme, og du ikke har noget imod, at det er lidt køligere eller varmere end normalt.
  • Når du manuelt indstiller termostaten til Eco Temperatures, bliver den i denne tilstand og skifter ikke automatisk til opvarmning eller køling, før du manuelt skifter til en af disse tilstande. Når du manuelt skifter til opvarmning eller køling, begynder termostaten igen at skifte automatisk, alt efter om beboerne kommer eller går.
  • Termostaten skifter også automatisk til Eco Temperatures, hvis du manuelt skifter til tilstanden Ikke hjemme for dit hjem i Nest- eller Home-appen.

Eco Temperatures har følgende virkning på systemets adfærd:

Når termostaten er indstillet til Eco, aktiveres systemet muligvis stadig i visse tilfælde:

  • Hvis temperaturen i hjemmet bliver højere end den temperatur, du har angivet for Afkøl til, aktiverer termostaten afkølingen, indtil temperaturen i hjemmet er kølet ned til den temperatur for Eco Temperature, du har angivet.
  • Hvis temperaturen i hjemmet bliver lavere end den temperatur, du har angivet for Opvarm til, aktiverer termostaten opvarmningen, indtil temperaturen i hjemmet er opvarmet til den temperatur for Eco Temperature, du har angivet.
  • Termostaten følger ikke sit normale temperaturskema, når den er indstillet til Eco, da den forsøger at hjælpe med at spare energi.

Sådan vælger du Eco Temperatures, der passer til dit hjem 

Din Nest-termostat giver dig et temperaturområde, som du kan vælge fra, når du angiver en Eco Temperature. Du kan vælge Eco Temperatures fra store temperaturområder: 4-21 °C i opvarmningstilstand og 24-32 °C i afkølingstilstand. Forskellige aspekter, heriblandt hjemmets konstruktion, det lokale klima, opvarmnings- og kølingssystemets ydeevne samt din egen personlige komfortpræference, kan variere en del. Derfor lader vi dig vælge dine foretrukne temperaturer og anbefaler ikke bestemte Eco Temperatures. Du kan dog se nogle generelle retningslinjer nedenfor, som kan hjælpe dig med at vælge de rigtige temperaturer til dit hjem.

1. Hurtige tips

  • Hvis du vil maksimere energibesparelsen, skal du vælge en lavere Eco Temperature for Opvarm til eller en højere Eco Temperature for Afkøl til. Nest Leaf-ikonet vises ud for de temperaturer, der typisk sparer mere energi, men de er muligvis ikke de mest behagelige temperaturvalg for dig.
  • Hvis du lægger vægt på at have en behagelig temperatur, skal du vælge en lidt højere temperatur for Opvarm til og en lidt lavere temperatur for Afkøl til. Der vises muligvis ikke et Nest Leaf-ikon ud for den temperatur, du vælger, men temperaturen i dit hjem vil være tættere på den, du foretrækker, og du kan stadig spare energi.
  • Hvis du vælger Fra for enten Opvarm til eller Afkøl til, aktiveres dit system slet ikke, når termostaten er indstillet til Eco, medmindre der bliver meget koldt i dit hjem.
  • Det er vigtigt, at du indstiller Eco Temperatures til et niveau, der hjælper med at spare energi og stadig sørger for, at personer, kæledyr og planter i dit hjem føler sig tilpas med den temperatur, du vælger.
  • Du skal eksperimentere lidt for at finde en Eco Temperature, der passer til dig, men du kan altid ændre indstillingen, hvis du ikke føler dig godt tilpas med temperaturen, eller hvis du ikke sparer så meget energi, som du gerne ville.

2. Kig efter Nest Leaf-ikonet

Når du vælger en Eco Temperature, får du vejledning i appen eller på termostaten, afhængigt af hvad du bruger til at angive temperaturen. Nest Leaf-ikonet leaf icon vises for at indikere, at du har valgt en temperatur, der kan hjælpe med at spare energi. Nest Leaf-ikonet er kun vejledende, så du kan muligvis spare energi, selv om du vælger en Eco Temperature, der ikke har et Nest Leaf-ikon.

3. Yderligere hjælp til at vælge en temperatur

Når du skal finde en god Eco Temperature at starte med, kan det være en hjælp at stille dig selv nogle spørgsmål:

  • Hvilken temperatur var din gamle termostat indstillet til?

    Hvis du vil lægge vægt på at finde en behagelig temperatur frem for at opnå energibesparelser, kan du prøve en Eco Temperature for Opvarm til, der er nogle grader lavere, eller en temperatur for Afkøl til, der er nogle få grader højere end den, din gamle termostat som oftest var indstillet til.

  • Hvis du nogensinde ændrede din gamle termostats temperatur for at spare energi, hvilken temperatur indstillede du den så til?

    Hvis du vil forsøge at finde en balance mellem energibesparelser og komfort, og du:

    • Havde en programmeret tidsplan for din gamle termostat
    • Manuelt ændrede temperaturen, når du gik hjemmefra

    Prøv at vælge en lidt lavere opvarmningstemperatur (eller højere afkølingstemperatur) end den, du indstillede på din gamle termostat for at spare energi. Da Nest-termostaten kun automatisk skifter til Eco Temperature, når der ikke er nogen hjemme, vil du muligvis ikke lægge mærke til temperaturforskellen.

  • Hvad tror du, der ville være de laveste eller højeste temperaturer, som du ville være tilpas med?

    Hvis du vil fokusere mere på at spare energi, kan du prøve at indstille meget lavere eller meget højere Eco Temperatures for Opvarm til eller Afkøl til, men undgå at ændre dem så meget, at det ikke er behageligt for dig, andre i dit hjem og dine kæledyr.

Eksempel på valg af Eco Temperature

Lad os f.eks. sige, at du har et opvarmningssystem uden køling og foretrækker en temperatur på 21 °C, når du er hjemme. Du beslutter dig for at vælge 16,5 °C som Eco Temperature til at starte med. Otte grader kan virke som en stor forskel, men du ved, at dit hjem er godt isoleret, og at dit system ret hurtigt opvarmer dit hjem. På den måde kan du prøve at spare mere energi og stadig have en rimelig behagelig temperatur.

På den anden side kan du måske beslutte dig for 18 °C, hvis dit hjem ikke er godt isoleret, og dit system er længe om at opvarme det. Hvis du vælger mindre energibesparende Eco Temperatures, kan du få en mere behagelig temperatur i hjemmet, da det tager mindre tid at nå din foretrukne temperatur, når termostaten slår Eco fra.

4. Lav det om, hvis du ikke kan lide det

Tjek din månedlige Nest Home Report for at se dit energiforbrug. Hvis din valgte Eco Temperature ikke sparer så meget energi, som du kunne tænke dig, eller hvis det tager for lang tid at nå en behagelig temperatur, når du kommer hjem, kan du bare ændre din Eco Temperature ved hjælp af termostaten eller appen.

Sådan ændrer du indstillingerne for Eco Temperature 

Du kan ændre Eco Temperatures med appen eller din termostat En mindre justering af temperaturen for Opvarm til eller Afkøl til kan hjælpe i følgende tilfælde:

  • Du synes, at det tager for lang tid at nå en behagelig temperatur i hjemmet, når termostaten slår Eco Temperatures fra
  • Du sparer ikke så meget energi, som du gerne ville.

Bemærk! Hvis du vil bruge Eco Temperatures, skal du have version 5.8 eller nyere af Nest-appen og version 5.6 af softwaren til termostaten. Hvis du ikke har dem, kan du stadig se temperaturer for Ikke hjemme i appen og på termostaten.

Med termostaten 

Bemærk! Hvis din Eco Temperature er angivet som Fra, aktiverer termostaten ikke dit system for at opvarme eller afkøle dit hjem, så længe den er indstillet til Eco. Termostaten følger stadig din Fan Schedule (hvis du har en) og opretholder Sikre temperaturer, som er med til at sikre, at dine rør ikke fryser til, og at dit hjem ikke bliver beskadiget af for høj varme.

  1. Tryk på ringen på din termostat for at åbne Quick View-menuen.
  2. Vælg Indstillinger ikon for Nest-indstillinger.
  3. Vælg Eco.
  4. Hvis din termostat styrer opvarmningen, vil du se Opvarm til. Hvis den styrer kølingen, vil du også se Afkøl til.
    • Opvarm til: Termostaten tænder for varmen, hvis temperaturen i dit hjem falder til under denne temperatur. En lavere indstilling vil gøre dit hjem køligere, men kan spare mere energi. Du kan også vælge Fra. Hvis du gør det, tænder termostaten ikke for varmen, så længe den er indstillet til Eco.
    • Afkøl til: Termostaten tænder for kølingen, hvis temperaturen i dit hjem bliver højere end denne temperatur. En højere indstilling vil gøre dit hjem varmere, men kan normalt spare mere energi. Du kan også vælge Fra. Hvis du gør det, tænder termostaten ikke for kølingen, så længe den er indstillet til Eco.
    • Tip! Nest Leaf-ikonet leaf icon vises for at indikere, at du har valgt en temperatur, der kan hjælpe med at spare på energien.
  5. Tryk på ringen på din termostat for at vælge den temperatur, du vil ændre. Drej på ringen for at justere den, og tryk derefter igen for at angive temperaturen.
  6. Vælg Udfør for at gemme dine ændringer.

Med Nest-appen 

  1. Åbn Nest-appen på din telefon eller tablet, eller gå til home.nest.com på en computer.
  2. Vælg din Nest-termostat på appens startskærm.
  3. Tryk på ikonet Indstillinger ikon for Nest-indstillinger øverst til højre på skærmen.
  4. Vælg Home/Away Assist.
    • Øverst på skærmen kan du deaktivere automatisk skift til Eco Temperatures.
    • Du kan også vælge, om termostaten skal bruge Eco Temperatures, når du er hjemme eller ude.
  5. Tryk på Eco Temperatures for at angive temperaturområdet.
  6. Træk i skyderen for at justere området
  7. Hvis din termostat styrer opvarmningen, vil du se Opvarm til. Hvis den styrer kølingen, vil du også se Afkøl til.
  • Opvarm til: Termostaten tænder for varmen, hvis temperaturen i dit hjem falder til under denne temperatur. En lavere indstilling vil gøre dit hjem køligere, men kan spare mere energi. Du kan også vælge Fra. Hvis du gør det, tænder termostaten ikke for varmen, så længe den er indstillet til Eco.
  • Afkøl til: Termostaten tænder for kølingen, hvis temperaturen i dit hjem bliver højere end denne temperatur. En højere indstilling vil gøre dit hjem varmere, men kan normalt spare mere energi. Du kan også vælge Fra. Hvis du gør det, tænder termostaten ikke for kølingen, så længe den er indstillet til Eco.

Tip! Nest Leaf-ikonet leaf icon vises for at indikere, at du har valgt en temperatur, der kan hjælpe med at spare på energien.

Bemærk! Hvis din Eco Temperature er angivet som Fra, aktiverer termostaten ikke dit system for at opvarme eller afkøle dit hjem, så længe den er indstillet til Eco. Termostaten følger stadig din Fan Schedule (hvis du har en) og opretholder Sikre temperaturer, som er med til at sikre, at dine rør ikke fryser til, og at dit hjem ikke bliver beskadiget af for høj varme.

Med Google Home-appen

Hvis du har konfigureret rutiner for Hjemme og Ikke hjemme, kan du bruge Home-appen til at vælge, om termostaten skal bruge Eco Temperatures, når du er hjemme eller ude. Enhedshandlingerne for termostaten skal tilføjes eller fjernes under indstillingerne for rutinerne Hjemme og Ikke hjemme. 

Få flere oplysninger om, hvordan du ændrer indstillinger for rutinerne Hjemme og Ikke hjemme.  

Din termostat kan automatisk skifte til Eco Temperatures 

  • Nest-termostaten bruger sine egne aktivitetssensorer, sensordata fra dine andre Google Nest-produkter samt din telefons placering til at registrere, når alle har forladt hjemmet, eller når nogen er kommet hjem. 
  • Når alle har forladt hjemmet, venter termostaten et kort stykke tid for at være sikker på, at ingen kommer tilbage, og skifter derefter automatisk til Eco Temperatures.
    • Bemærk! Din termostat kan vente mellem en og to timer, inden den skifter til Eco Temperatures, hvis du bruger enhedssensorer til at registrere din tilstedeværelse i hjemmet, og sensorerne registrerer aktivitet omkring det tidspunkt, hvor alle tager hjemmefra. Denne længere ventetid opstår, selv om du også bruger telefonens placering til at hjælpe med at registrere, om du er hjemme eller ej. Du kan undgå denne situation ved kun at bruge telefonens placering til at registrere tilstedeværelse og deaktivere de andre enhedssensorer i indstillingerne for tilstedeværelse i dit hjem. 
  • Hvis termostaten automatisk har skiftet til Eco Temperatures, skifter den tilbage til den normale tidsplan for opvarmning eller køling, når nogen kommer hjem.
  • Termostaten skifter også til Eco Temperatures, hvis du manuelt skifter til tilstanden Ikke hjemme for dit hjem i Nest- eller Home-appen.
  • Din termostat slår også Eco Temperatures fra og genoptager den normale tidsplan for opvarmning eller køling, hvis du ændrer temperaturen ved hjælp af Nest- eller Home-appen.

Du kan skifte manuelt til Eco Temperatures

Du kan skifte manuelt til Eco Temperatures, når det passer dig. Hvis du vil bruge Nest- eller Home-appen eller din termostat, skal du blot vælge Eco på den skærm, hvor du skifter tilstand for dit system. Hvis du har konfigureret Google Assistent, kan du også bede den om at skifte til Eco Temperatures på din termostat.

Skift tilstand for termostaten

Brug Google Assistent sammen med Nest-produkter

Når du manuelt aktiverer Eco Temperatures, skifter termostaten med det samme. Der er ingen forsinkelse.

Det kan være en god idé at skifte til Eco Temperatures på termostaten, hvis du vil prøve at spare mere energi, når du er hjemme, og hvis du ikke har noget imod, at det er lidt køligere eller varmere end normalt.

Dette kan også være nyttigt, når du skal være væk i en dag eller tager på en kort rejse. Så tænder dit system ikke og begynder ikke at varme eller køle dit hjem, når naboen kigger forbi for at fodre din kat. Det kan dog være en god idé at indstille termostaten til slukket tilstand, hvis du skal på ferie eller ikke er hjemme i længere tid.

Adfærd ved manuelt skift til Eco Temperatures

Der er forskel på, hvordan din termostat og dit system opfører sig, når du manuelt skifter til Eco Temperatures, i forhold til den automatiske tilstand:

  • Eco Temperatures opretholdes, selv om nogen kommer hjem.
  • Der skiftes ikke tilbage til dit normale temperaturskema, før du manuelt skifter til opvarmning eller køling.
  • Hvis du har mere end én termostat i dit hjem, skal du skifte de enkelte termostater individuelt til Eco Temperatures.
  • Tilstanden Hjemme eller Ikke hjemme skifter ikke for dit hjem, når du manuelt indstiller din termostat til Eco Temperatures. Det påvirker derfor ikke nogen af de andre produkter i dit hjem. Det vil f.eks. ikke tænde eller slukke dine kameraer.
  • Hvis du manuelt angiver tilstanden Ikke hjemme for dit Nest-hjem, vil alle dine termostater automatisk skifte til Eco Temperatures. De skifter tilbage til opvarmning eller køling, når nogen kommer hjem, eller hvis de registrerer bevægelse.
  • Tilstanden Ikke hjemme er altid automatisk for dit hjem. Selv om du manuelt angiver tilstanden Ikke hjemme for dit hjem, skifter det tilbage til tilstanden Hjemme, hvis termostaten registrerer aktivitet, eller hvis en telefon, der er konfigureret til at hjælpe med registrering af tilstedeværelse, kommer ind i hjemmet.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
1633396
false