I sjældne tilfælde kan du få en fejlmeddelelse under godkendelsesprocessen, hvis din forbindelse kræver PPPoE-godkendelse (Point-to-Point Protocol over Ethernet). Dette kan resultere i fejlmeddelelsen "Der opstod en fejl ved tilslutningen til WAN" i Google Home-appen efterfulgt af skærmen til PPPoE-loginoplysninger.
Hvis dette sker under konfigurationen, kan du følge denne vejledning:
- Sørg for, at du angiver dit brugernavn og din adgangskode til PPPoE. Loginoplysningerne er sandsynligvis forskellige fra eventuelle adgangskoder, du har oprettet til tidligere Wi-Fi-netværk, og kan være forskellige fra det brugernavn og den adgangskode, du bruger til at administrere din konto hos din internetudbyder.
- Tag modemmets stik ud af strømkilden.
- Vent 30 sekunder, og tilslut modemmet igen.
- Vent ca. tre minutter, så modemmet er helt online igen.
- Prøv at gennemføre konfigurationen igen. Hvis du bliver bedt om det, skal du indtaste dit brugernavn og din adgangskode til PPPoE igen på skærmen med PPPoE-loginoplysninger.
- Hvis du stadig får meddelelsen "Der opstod en fejl ved tilslutningen til WAN" efterfulgt af skærmen til PPPoE-loginoplysninger, skal du kontakte din internetudbyder.