We moved control of OnHub and Google Wifi devices to the Google Home app. You can easily migrate your Google Wifi network into the Google Home app, where you’ll be able to control your Wi-Fi network and other connected products in one place.

Placering af Wifi-enheder

Placeringen af din Google Nest Wifi-router og dine Google Nest Wifi-punkter eller Google Wifi-punkter er afgørende for, hvor pålidelig en Wi-Fi-dækning du får i dit hjem. Der er dog ikke en præcis formel for, hvor de skal placeres. Det afhænger af flere forskellige ting, f.eks.:

  • Hjemmets størrelse
  • Hvordan huset er bygget
  • Hvor du regelmæssigt bruger Wi-Fi
  • Boligens indretning
  • Placeringen af dine Wifi-punkter

Jo større dit hjem er, desto flere tilføjelsespunkter skal du have for at få Wi-Fi-dækning i hele hjemmet. 

Her er et skøn over, hvor stor Wi-Fi-dækning du får med et Nest Wifi- eller Google Wifi-system:

Nest Wifi* Google Wifi**
Nest Wifi-router (selvstændig) Op til 120 kvm Ét Google Wifi-punkt Op til 85 kvm
Nest Wifi-router + ét punkt Op til 210 kvm To Google Wifi-punkter Op til 170 kvm
Nest Wifi-router + to punkter Op til 300 kvm Tre Google Wifi-punkter Op til 255 kvm

*Nest Wifi kræver en Google Nest Wifi-router og er kompatibel med både Google Nest Wifi-punkter og Google Wifi-punkter. Nest Wifi-routeren kan dække op til 120 kvm. Hvert Nest Wifi-punkt kan dække op til 90 kvm.

**Disse dækningsskøn for Google Nest Wifi og Google Wifi gælder for boliger med trækonstruktion. Boliger, der er fremstillet af andre materialer, eller med usædvanlige layouts kan have anderledes Wi-Fi-dækning.

**Ovenstående anbefalinger om antallet af Wifi-punkter er kun vejledende. Hjemmets byggematerialer og indretning kan påvirke, hvor langt Wi-Fi-signalet rækker. Hvis dit hjem er langt og smalt eller har tykke vægge, kan det være nødvendigt med flere Wifi-punkter for at opnå fuld dækning. Signalets styrke og hastighed afhænger af din internetudbyder.

En god tommelfingerregel er, at der ikke bør være mere end to rum mellem punkterne. Hvis f.eks. den fjerneste ende af hjemmet har svag Wi-Fi-dækning, bør du ikke sætte et Wifi-punkt dér. Du bør i stedet sætte det halvvejs i den retning. Prøv så vidt muligt at placere det lidt oppe, f.eks. på en hylde.

Nest Wifi og Google Wifi er udviklet til at understøtte op til maks. 5 routere og punkter pr. netværk. De er ikke beregnet til at dække flere boliger. Hvis du bruger Nest Wifi eller Google Wifi på denne måde, kan det resultere i langsommere Wi-Fi og ustabile internetforbindelser.

 

Nest Wifi router and point Hvor kan du placere Nest Wifi-enheder?

Nest Wifi-enheder omfatter Google Nest Wifi-routeren og Nest Wifi-punkter med Google Assistent-højttalere. Du kan også føje Google Wifi-punkter til dit Google Nest Wifi-netværk på samme måde, som du tilføjer Nest Wifi-punkter.

Placer din router

Din router skal have forbindelse til et modem. Dette kan begrænse mulighederne for, hvor du kan placere den, alt efter hvor dit modem er og længden på Ethernet- og strømkablerne.

Undlad om muligt at placere routeren på gulvet. Placer den i stedet på en hylde eller et tv-stativ, hvor den kan ses. Vælg så vidt muligt en central placering i øjenhøjde.

Tilføj et Nest Wifi-punkt eller et Google Wifi-punkt

Der skal være god forbindelse mellem hvert punkt, hvis Wi-Fi-dækningen skal nå ud i alle hjemmets kroge. Sørg for, at Nest Wifi-routeren og -punkterne er jævnt fordelt uden at være for langt fra hinanden.

  1. Start med din router.
  2. Overvej, hvor du ellers vil have et stærkt Wi-Fi-signal i dit hjem. Placer dit punkt halvvejs i den retning, men ikke mere end 2 rum væk fra din router eller et andet punkt.
    • Hvis du konfigurerer et Nest Wifi-punkt, bliver punktets placering også det sted, hvor du interagerer med Google Assistent.
    • Placer dit punkt i et åbent område, og undgå at placere det i nærheden af andre objekter, der fysisk blokerer dit signal.
  3. Find en stikkontakt i nærheden. Sørg for, at strømadapteren er tilsluttet dit punkt, og sæt derefter den anden ende i stikkontakten. Hvis du konfigurerer et Nest Wifi-punkt, blinker punktets lys for at indikere, at punktet tændes.
  1. Når du har konfigureret dit netværk, kan du udføre en mesh-test for at bekræfte, at forbindelserne er gode, og eventuelt justere placeringen af dine punkter.

Gentag disse trin for yderligere punkter.

Google Wifi point Hvor kan du placere Google Wifi-enheder? 

Google Wifi består af Google Wifi-punkter. Du kan også tilføje Google Nest Wifi-punkter som yderligere punkter. Nest Wifi-punktet kan ikke bruges som primært punkt (router). 

Placer dit primære Google Wifi-punkt

Dit primære Google Wifi-punkt skal være tilsluttet et modem. Dette kan begrænse mulighederne for, hvor du kan placere den, alt efter hvor dit modem er og længden på Ethernet- og strømkablerne.

Undlad om muligt at placere punktet på gulvet. Placer det i stedet på en hylde eller et tv-stativ, hvor det kan ses. Vælg så vidt muligt en central placering i øjenhøjde.

Tilføj flere punkter

Det kræver god forbindelse mellem hvert punkt, hvis Wi-Fi-dækningen skal nå ud i alle hjemmets kroge. Sørg for, at punkterne er jævnt fordelt uden at være for langt fra hinanden.

  1. Start ved dit primære Google Wifi-punkt.
  2. Overvej, hvor du ellers vil have et stærkt Wi-Fi-signal i dit hjem. Placer dit næste punkt halvvejs i den retning, men ikke mere end to rum væk fra det primære punkt. 
    • Hvis du konfigurerer et Nest Wifi-punkt, bliver punktets placering også det sted, hvor du interagerer med Google Assistent.
    • Placer dit punkt i et åbent område, og undgå at placere det i nærheden af andre objekter, der fysisk blokerer dit signal. 
  3. Find en stikkontakt i nærheden, og tilslut dit punkt.
  4. Når du har konfigureret dit netværk, kan du udføre en mesh-test for at bekræfte, at forbindelserne er gode, og eventuelt justere placeringen af dine punkter.

Gentag disse trin for yderligere punkter.

Sådan forbedrer du dækningen

Når du har konfigureret dine enheder, kan du udføre en mesh-test for at se, om et af dine punkter har en dårlig forbindelse. Hvis forbindelsen er dårlig, kan du prøve at disse anbefalinger:

  • Synsfelt. Punkterne fungerer bedst, når de kan se hinanden. Du kan forbedre ydeevnen ved at flytte punkterne, så der ikke er nogen forhindringer såsom vægge, døre eller akvarier i vejen.
  • Stil dem ikke på gulvet: Du kan forbedre dækningen betragteligt ved at placere enhederne over gulvhøjde, f.eks. på en hylde.
  • Overvej dit overordnede mesh-netværk. Alle punkterne arbejder sammen om at levere stærkt dækning i dit hjem. Du skal muligvis flytte et punkt for at forbedre et andet "svagt" punkt.
  • Hvis der stadig er problemer med dækningen i visse områder af dit hjem, selvom du har flyttet på dine punkter, kan du eventuelt tilføje 1 eller flere punkter for at få bedre dækning.

Hvis du flytter et punkt, kan du udføre en ny mesh-test for at sikre, at den pågældende placering giver en god forbindelse.

Netværksindsigt

Wi-Fi-netværksindsigt kan være tilgængeligt i dit Google Home-feed vedrørende problemer relateret til denne artikel. Når der er identificeret et problem med dit netværk af Nest Wifi- eller Google Wifi-enheder, får du et indsigtskort i dit Google Home-feed med besked om, at der kunne være et problem, og forslag til en løsning.

Hvis du har modtaget en relateret netværksindsigt, kan du tjekke din indsigtsbesked nedenfor for at få flere oplysninger:

Flyt [Wifi-router eller -punkt] for at forbedre signalet

Du modtager denne underretning, hvis Nest Wifi eller Google Wifi registrerer, at et punkt, der er forbundet med dit netværk, har dårlig Wi-Fi-signalstyrke. 

Dit Wifi-punkt er forbundet, men det har haft en dårlig gennemsnitlig signalstyrke på < -77 dBm (decibel-milliwatt) de seneste 24 timer.

Løsning: Følg vejledningen ovenfor for at forbedre din netværksdækning.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
1633396
false