Besøgende og dine Google-enheder til forbundne hjem

Alle gæster i dit hjem kan interagere med Google-enheder og -tjenester i dit forbundne hjem. Alle i dit hjem, herunder gæster, kan f.eks. aktivere hjemmets højttaler- og skærmenheder ved at sige "Hey Google" eller ved at bruge en anden aktiveringmetode, f.eks. ved at holde fingeren på din enhed. Læs nedenstående, og se ofte stillede spørgsmål om privatlivsbeskyttelse i forbindelse med Google Nest-enheder og -tjenester til forbundne hjem for at få bedre indblik i, hvordan Google beskytter dit privatliv, når du bruger vores enheder og tjenester til forbundne hjem. Få flere oplysninger om Google Assistent og dit privatliv.

Synligheden af gæsters interaktioner

Hvis nogen interagerer med din Google-enhed til det forbundne hjem via taleassistenten, og enheden ikke genkender vedkommendes stemme, gemmes deres aktivitet på enheden (f.eks. ting, de beder taleassistenten om) muligvis på din Google-konto. Som enhedsejer kan du få adgang til denne aktivitet på g.co/assistant/yourdata (lydoptagelserne for denne aktivitet gemmes ikke på din Google-konto). Hvis du giver gæster tilladelse til at bruge din enhed, skal du gøre dem opmærksomme på, at deres aktiviteter på enheden muligvis gemmes af Google på din Google-konto, og at du kan se og slette disse oplysninger.

Du eller gæster kan også sige "Hey Google, aktivér Gæstetilstand". Når Gæstetilstand er aktiveret på enheden, sletter Google automatisk lydoptagelser og taleassistentaktivitet fra enhedsejerens konto.

Få flere oplysninger om Gæstetilstand.

Andre kan føje deres egne konti til din enhed ved at konfigurere Voice Match. Hvis de gør dette, gemmes deres taleassistentaktivitet på deres egen Google-konto på myactivity.google.com.

Hvis du bruger en Google Nest Wifi- eller Google Wifi-enhed, skal du være opmærksom på, at gæsters oplysninger (f.eks. IP-adresser, MAC-adresser og brugsdata) knyttes til din konto og kan ses via din Google Home-app.

Begrænsning af gæsters adgang til dine oplysninger

Hvis du ikke konfigurerer multibrugerfunktionen på din enhed, så din højttaler eller skærm kan genkende din stemme (dvs. ved at konfigurere Voice Match), kan alle i dit hjem spørge til oplysninger, du har gjort tilgængelige på din enhed, når de interagerer med enheden. Hvis multibrugerfunktionen på din enhed genkender en optagelse af din stemme eller fejlagtigt registrerer en andens stemme som din, kan enheden desuden muligvis videregive dine oplysninger til den pågældende bruger.

Du kan forhindre andre i at få adgang til private oplysninger såsom påmindelser og kalenderposter på din enhed ved at deaktivere personlige resultater i Google Home-appen. Adgang til personlige resultater kan indstilles forskelligt for de enkelte enheder, så du f.eks. kan give en enhed i dit soveværelse andre adgangstilladelser til dine oplysninger end en enhed i dit køkken.

Du kan også sige "Hey Google, aktivér Gæstetilstand". Når Gæstetilstand er aktiveret på enheden, leverer taleassistenten ikke personlige resultater, hverken ved at læse dem højt eller ved at vise dem. Alle i dit hjem (også gæster) kan deaktivere Gæstetilstand ved at sige "Hey Google, deaktiver Gæstetilstand".

Få flere oplysninger om privatlivsindstillinger på dine delte enheder med Gæstetilstand.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
4960387198495441143
true
Søg i Hjælp
false
true
true
true
true
true
1633396
false
false
false
false