Denne artikel i Hjælp indeholder oplysninger om sikkerhed og privatliv i forbindelse med de af Googles enheder og tjenester til det forbundne hjem, som er kompatible med Google Assistent. Se Ofte stillede spørgsmål om privatliv i forbindelse med Google Nest for at få bedre indblik i, hvordan vi indsamler og bruger data, når du bruger vores enheder og tjenester til det forbundne hjem. Læs også, hvordan Google værner om dit privatliv i hjemmet.
Dataindsamling
Googles privatlivspolitik beskriver, hvilke oplysninger vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvordan du kan opdatere, administrere, eksportere og slette dine oplysninger. Disse oplysninger omfatter også, hvornår du interagerer med Google Assistent. Få flere oplysninger om Google Assistent og dit privatliv, hvor vi forklarer, hvordan dine lyddata håndteres, når du interagerer med assistenten via en Google-enhed til det forbundne hjem, og hvilke indstillinger du kan bruge. Du kan til enhver tid gennemgå og opdatere dine Google-kontoindstillinger for at vælge, hvad du vil dele med assistenten.
Google Assistent er udviklet til at vente i standbytilstand, indtil den registrerer en aktivering, som når den hører "Hey Google". I standbytilstand behandler enheden korte lyduddrag (et par sekunder) for at registrere en aktivering (f.eks. "Hey Google"). Hvis der ikke registreres nogen aktivering, bliver disse lyduddrag hverken gemt af eller sendt til Google. Når Google Assistent har registreret en aktivering, afslutter den standbytilstand og sender din anmodning til Googles servere. Dette kan f.eks. ske, hvis der registreres en lyd, som minder om "Hey Google", eller hvis der foretages en utilsigtet manuel aktivering.
Statusindikatoren på din enhed angiver, om Google Assistent er aktiveret. Vi arbejder hele tiden på at gøre Assistent bedre til at reducere forekomsten af utilsigtet aktivering for at sikre, at det er dig, der har styringen.
Google bruger de oplysninger, du giver adgang til, f.eks. enhedens kontakter eller aktivitet på Google-websites og i Google-apps, for at give dig bedre svar via Google Assistent. Tjenester fra tredjeparter kan også dele oplysninger med Google i henhold til deres egne privatlivspolitikker, når du vælger at bruge disse tjenester via Google-tjenester, bl.a. Google Assistent.
Hvis du har valgt at dele oplysninger med Google, bruger Google i overensstemmelse med dine indstillinger disse oplysninger sammen med din Google-aktivitet for bedre at kunne hjælpe dig og give dig en mere personligt tilpasset brugeroplevelse i Googles tjenester, bl.a. Google Assistent. Hvis du f.eks. spørger "Hvornår har min mor fødselsdag?", besvarer Google Assistent spørgsmålet ved hjælp af oplysninger fra din Google-kalender. Du kan f.eks. også spørge "Får jeg brug for en paraply i morgen?". Google Assistent anvender din aktuelle lokation til at give dig det mest relevante svar for at besvare dette spørgsmål.
Du kan manuelt slette din aktivitet i Min aktivitet, konfigurere automatisk sletning eller helt deaktivere Web- og appaktivitet, hvilket vil begrænse den personligt tilpassede brugeroplevelse i Google Assistent og andre Google-tjenester. Du kan se og slette din aktivitet med Google Assistent ved at gå til oversigten over Assistent-aktivitet, som er tilgængelig via Google Home-appen, via Google Assistent-appen og online på myactivity.google.com.
Læs Googles privatlivspolitik og artiklen med ofte stillede spørgsmål om privatliv og Google Nest, og se, hvordan vi beskytter dit privatliv i hjemmet for at få indblik i, hvilke data Google indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvilke indstillinger og værktøjer du kan bruge til at opdatere, administrere, eksportere og slette dine oplysninger, når du bruger vores enheder og tjenester.
Google Assistent aktiveres muligvis utilsigtet, hvis den ved en fejl registrerer, at du spørger den om noget. Det kan f.eks. ske, hvis den registrerer en lyd, der minder om "Hey Google", eller hvis du ved en fejl manuelt aktiverer din enhed. Hvis det sker, og indstillingen Web- og appaktivitet er aktiveret, kan du sige "Hey Google, det var ikke til dig". Så sletter Assistent det, du sagde, fra Min aktivitet. Du kan også til enhver tid gennemgå og slette dine Assistent-interaktioner i Min aktivitet. Hvis Google Assistent aktiveres, når det ikke var din hensigt, og indstillingen Web- og appaktivitet er deaktiveret, gemmes din Assistent-interaktion ikke i Min aktivitet. Du kan tilpasse Google Assistent til dine omgivelser ved at justere, hvor følsom Google Assistent skal være over for aktiveringskommandoer (såsom "Hey Google") for smarthøjttalere og smartskærme via Google Home-appen.
Du kan aktivere Google Assistent på mange måder. På højttalere og skærme kan du f.eks. sige "Hey Google". Du kan også bruge Se og snak eller en kvikkommando, du har aktiveret på din Nest Hub Max, eller holde fingeren nede oven på Google Home. Statusindikatoren på din enhed, f.eks. en indikator på skærmen eller blinkende LED-indikatorer øverst på enheden, angiver, hvornår Assistent er aktiveret.
Dataforbrug
Opbevaring af data
Google gemmer data om dine interaktioner med Google Assistent på servere, der befinder sig i Googles datacentre. Få flere oplysninger på https://www.google.com/about/datacenters/. Du kan se og slette dine tidligere interaktioner med Google Assistent under Min aktivitet. Få oplysninger om Google Assistent og dit privatliv.
Nogle Google Nest-enheder og -tjenester, f.eks. Google Nest Hub Max, gemmer og behandler nogle af dine data lokalt på din enhed og ikke på Googles servere. Læs Ofte stillede spørgsmål om kamerasensorer og Ofte stillede spørgsmål om Face Match for at få flere oplysninger.Du kan til enhver tid begrænse Googles dataindsamling ved at gennemgå og opdatere indstillingerne for din Google-konto. Du kan også se og slette din aktivitet for taleinteraktioner ved at gå til din aktivitet i Google Assistent. Se, hvordan Google Assistent håndterer dine data, under dine data i Assistent.
Du kan endda selv administrere din privatlivsbeskyttelse i Google Assistent ved hjælp af din stemme. Stil spørgsmål som f.eks. "Hvor kan jeg ændre mine privatlivsindstillinger?" for at få svar på de mest almindelige spørgsmål om privatliv og sikkerhed.
Datasikkerhed
Sletning af data
Du kan altid vælge at slette dit hjem i Google Home-appen eller på din Google-konto (account.google.com), men hvis du kun afinstallerer din Google Home-app, slettes din konto og oplysningerne om dit hjem ikke. Se, hvordan du sletter og fjerner adgang til Google Nest-enheder.
Du kan slette din aktivitet i Google Home-appen eller på myactivity.google.com.
Google Assistent og beskyttelse af mit privatliv
Nej. Du kan se, hvordan Google Assistent beskytter dit privatliv og giver dig gennemsigtighed, valgmuligheder og kontrol.
Google-konto og -indstillinger
Du kan bruge vores enheder og tjenester til det forbundne hjem med en Google-konto. Din Google-konto giver dig hurtig adgang til indstillinger og værktøjer, som giver dig mulighed for at beskytte dine data og dit privatliv. Gå til din Google-konto for at administrere dine privatlivsindstillinger og gennemgå dine Google-aktivitetsdata. Du kan også finde yderligere indstillinger for hjem og enheder i dine Nest- og Home-apps. Se, hvordan du sletter og fjerner adgang til Google Nest-enheder.
Tjenester
Bemærk! De tjenester, der henvises til nedenfor, omfatter ikke tjenester til musik, hjemmestyring, nyheder og video, som fungerer sammen med din Google-enhed til det forbundne hjem.
Bemærk! Når du bruger tredjepartstjenester sammen med vores enheder og tjenester til det forbundne hjem, er din brug underlagt tredjepartstjenesternes egne vilkår og privatlivspolitikker. Gennemgå dem omhyggeligt ved brug af disse øvrige tjenester. En tjeneste kan f.eks. finde på at bruge oplysninger fra tidligere interaktioner med dig for hurtigere og nemmere at kunne hjælpe dig.
En tjeneste, der anbefaler koncerter i dit område, kan f.eks. huske dine musikpræferencer, hvis du deler dem med den pågældende tjeneste, så du ikke behøver at angive dem, hver gang du bruger tjenesten. Få flere oplysninger om, hvordan du vælger, hvilke tjenester der husker dig.Tjenester skal altid bede om din tilladelse for at få vist de oplysninger, der er gemt på din konto (f.eks. din mailadresse, dit navn eller dine kontakter). Vi deler ikke personlige oplysninger som f.eks. navn, mail eller adresse med en tjeneste uden din tilladelse. Bemærk! Når du bruger tredjepartstjenester sammen med vores enheder og tjenester til det forbundne hjem, er din brug underlagt tredjepartstjenesternes egne vilkår og privatlivspolitikker, så du bør være forsigtig med, hvem du deler oplysninger med.
Hvis du bruger en tjeneste til at finde lokale vvs-installatører, kan tjenesten f.eks. stille dig følgende spørgsmål:
"Jeg er nødt til at hente din adresse hos Google for at kunne anbefale vvs-installatører i nærheden. Er det okay?"
Du kan acceptere eller afslå anmodningen.