Notifikation

To get the most out of Google Home, choose your Help Center: U.S. Help Center, U.K. Help Center, Canada Help Center, Australia Help Center.

Se og snak med Google på Nest Hub Max

Når du har aktiveret Se og snak, kan du bare kigge på din Google Nest Hub Max på nært hold, så besvarer Google Assistent dine spørgsmål og reagerer på dine kommandoer. Du behøver ikke at sige "Hey Google".

Se og snak er kun tilgængelig på Nest Hub Max på engelsk.

Look and Talk on Nest Hub Max | Google Assistant

Konfigurer Se og snak

Før du går i gang

Se og snak fungerer kun, hvis visse indstillinger er aktiveret på din Nest Hub Max og i Google Assistent. Inden du konfigurerer Se og snak, skal du tjekke følgende:

Bemærk! Face Match og Se og snak fungerer bedst, når du placerer din Nest Hub Max på et sted, hvor den nemt kan genkende dig.

Aktivér Se og snak

Bemærk! Disse trin kan ikke udføres på Google Pixel Tablet. Du skal udføre trinnene på en anden kompatibel mobilenhed.

  1. Åbn Google Home-appen Google Home-appen
  2. Tryk på Indstillinger .
  3. Under Indstillinger for hjemmet skal du vælge Google Assistent og derefter Face Match.
  4. Find navnet på din Nest Hub Max og derefter aktiver "Se og snak".

Brug Se og snak

Hvis du vil bruge Se og snak, skal du holde dig inden for 1,5 meter af din Nest Hub Max og derefter kigge på kameraet øverst på skærmen. Fortsæt med at kigge på kameraet, mens du taler med Google.

Når din Nest Hub Max genkender dit ansigt, vises der fire prikker øverst til venstre på skærmen. Prikkerne kan bevæge sig, ændre farve og ændre form, så du kan følge med i, hvad Google Assistent foretager sig, hvornår du kan tale til Google, og hvornår du kan kigge væk.

Du kan annullere en aktivering af Se og snak ved at trykke på skærmen på Nest Hub Max. Hvis Google Assistent ikke behandler det, du har sagt, eller reagerer på det, kan du også bare kigge væk for at annullere.

Når du bruger Se og snak, afspiller din Nest Hub Max ikke en start- eller slutlyd (heller ikke selvom du har aktiveret denne funktion).

Bemærk! Se og snak er ikke tilgængelig på din Nest Hub Max under følgende aktiviteter:

  • Afspilning af medier, f.eks. musik eller videoer
  • Streaming af et sikkerhedskamera
  • Brug af Meet eller Zoom
  • Når Gæstetilstand er aktiveret

Hvad prikkerne betyder

Når prikkerne gør dette: Google Assistent: Tips

Har registreret, at du er inden for 1,5 meter af kameraet og kigger på det. Du kan nu stille et spørgsmål eller sige en kommando uden "Hey Google".

Har registreret, at du taler, og lytter aktivt efter dit spørgsmål eller din kommando.

Fortsæt med at kigge på kameraet, så Google Assistent ved, at den skal fortsætte med at lytte.

Hvis prikkerne bliver grå igen, har Google Assistent vurderet, at du ikke talte til Google.

Behandler det, du har sagt. Du kan nu kigge væk.

Kunne ikke finde et svar på dit spørgsmål eller din kommando, men er klar til at lytte, hvis du fortsætter med at kigge på kameraet. Stil dit spørgsmål, eller sig din kommando på en anden måde.

Fejlfinding

Hvis Google Assistent ikke reagerer, når du bruger Se og snak, kan du prøve følgende:

  1. Sørg for, at Se og snak stadig er aktiveret.
  2. Lær Google Assistent at genkende din stemme igen.

Sådan fungerer det

Din Nest Hub Max bruger kamerasensoren og analyserer din video for at vurdere, om du bevidst kigger på kameraet og gerne vil aktivere Assistent. Din video behandles på enheden og sendes ikke til Googles servere.

Google Assistent er udviklet til at vente i standbytilstand, indtil den registrerer en aktivering. Når Google Assistent er i standbytilstand, sender den ikke det, du siger, til Google eller nogen andre.

Når Google Assistent registrerer en aktivering, afslutter den standbytilstanden og sender din anmodning til Googles servere.

Google Assistent anvender også Face Match og Voice Match, så Se og snak kun fungerer for dem, der aktiverer funktionen. Hvis andre vil bruge Se og snak, kan de konfigurere funktionen i indstillingerne i deres Home- eller Assistent-app.

Du kan til enhver tid deaktivere denne funktion:

Bemærk! Disse trin kan ikke udføres på Google Pixel Tablet. Du skal udføre trinnene på en anden kompatibel mobilenhed.

  1. Åbn Google Home-appen Google Home-appen.
  2. Tryk på Indstillinger
  3. Under Indstillinger for hjemmet skal du vælge Google Assistent og derefter Face Match.
  4. Find navnet på din Nest Hub Max og derefter deaktiver Se og snak.

Vigtigt! Din Nest Hub Max anvender maskinlæring til at sikre, at Se og snak fungerer så nøjagtigt som muligt, men teknologien er ikke altid perfekt. Din enhed kan muligvis ikke skelne mellem dig og f.eks. et billede af dit ansigt. Hvis et andet medlem af din husstand ligner dig meget, vil enheden muligvis identificere vedkommende som dig.

Få flere oplysninger om privatlivsindstillinger ved at gå til:

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
10321396931350673445
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
1633396
false
false