Administrer dit privatliv på dine delte enheder ved hjælp af Gæstetilstand

Du kan bruge din taleassistent i Gæstetilstand, når du vil have yderligere kontrol over dit privatliv.

Vigtigt! Gæstetilstand er tilgængelig på Google-smarthøjttalere og -skærme. Denne funktion er ikke tilgængelig i alle lande eller på alle sprog.

Aktivér eller deaktiver Gæstetilstand

Du og alle i dit hjem (bl.a. gæster) kan starte og afslutte Gæstetilstand ved hjælp af stemmen:

  • Hvis du vil aktivere Gæstetilstand, skal du sige "Hey Google, aktivér Gæstetilstand".
  • Hvis du vil deaktivere Gæstetilstand, skal du sige "Hey Google, deaktiver Gæstetilstand".

Når Gæstetilstand er aktiveret

  • Google sletter automatisk lydoptagelser og din taleassistentaktivitet, f.eks. dine forespørgsler til din assistent, fra den konto, der tilhører ejeren af enheden. Selv hvis dine lydoptagelser og din assistentaktivitet på enheden normalt gemmes på din Google-konto, sker dette ikke, når du er i Gæstetilstand.
  • Din taleassistent siger eller viser ikke personlige resultater såsom begivenheder fra Google Kalender eller dine personlige kontakter.
  • Hvis du beder din taleassistent om at interagere med andre Google-tjenester, gemmes den pågældende aktivitet muligvis.
  • Andre udbyderes apps og handlinger, f.eks. medier eller tjenester til smartenheder i hjemmet, som du bruger sammen med din taleassistent, gemmer muligvis den aktivitet, der er relateret til de pågældende apps og handlinger.

Funktioner, der fungerer, når Gæstetilstand er aktiveret

  • Du kan afspille medier, styre smartenheder i hjemmet og få lokale oplysninger om f.eks. vejret.
  • De fleste handlinger i rutiner vil fungere, f.eks. alarmer og styring af smartenheder i hjemmet, men omfatter ikke personlige resultater.
  • Funktioner, der udsender beskeder på enheden, f.eks. Udsendelse af fællesbeskeder, vil fungere.
  • Hvis du har konfigureret kontakter i husstanden, kan du og alle i dit hjem se disse kontakter på din smartskærm og ringe til dem fra understøttede enheder.
  • Dine billeder vises stadig, hvis du har konfigureret Billedramme på din smartskærm.

Se flere måder, du kan administrere dit privatliv på

Få flere oplysninger om, hvordan du kan beskytte dit privatliv yderligere, her:

Relaterede ressourcer

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
14860476891782513124
true
Søg i Hjælp
false
true
true
true
true
true
1633396
false
false
false
false