Importér en CSV-fil i Google Ads Editor

Importér en CSV-fil

Når du har forberedt din CSV-fil, skal du følge disse trin for at importere den i Google Ads Editor:

  1. Vælg Konto > Importér. (Hvis du har andre afventende ændringsforslag, vil menupunktet være nedtonet. Når du har accepteret eller afvist de andre forslag, kan du fortsætte).
  2. Vælg Fra fil... for at vælge en fil eller Indsæt tekst for at kopiere og indsætte CSV-data.
  3. Gennemgå kolonneoverskrifterne. Hvis en overskrift ikke er korrekt, skal du vælge den korrekte overskrift i rullemenuen.
    • Eksempelvisningen viser kun op til 100 rækker af din CSV-fil. Hvis din fil indeholder mere end 100 rækker, vil de blive inkluderet i importen, selvom de ikke bliver vist her.
    • Du kan benytte samme overskrift til flere kolonner. Hvis du f.eks. har søgeord i to kolonner, vælger du "Keyword" (Søgeord) som kolonneoverskrift for begge kolonner. Bemærk, at kun den første værdi i en given række vil blive anvendt.
  4. Klik på Importér. Om nødvendigt har du stadig mulighed for at fortryde importen på et senere tidspunkt.
  5. Gennemgå listen over importerede ændringer. Hvis der er problemer med CSV-filen, viser Google Ads Editor en liste over fejl og advarsler.
  6. Klik på Gennemgå importerede ændringer.
  7. Ændringer, der blev importeret fra CSV-filen, vises som ændringsforslag på din konto.
    • Klik på Bevar ændringsforslag for at acceptere alle ændringer.
    • Klik på Afvis ændringsforslag for at afvise alle ændringer.
    • Følg denne vejledning, hvis du vil acceptere eller afvise ændringerne individuelt.

Redigering af annoncer?

Du kan bruge en CSV-importfil til at anvende ændringer på dine annoncer, uden at det er nødvendigt at oprette dem igen. Dette er især vigtigt for annoncer, der understøtter versionshistorik, da du kan ændre annoncer, uden at de historiske data mistes. 

Vælg den kolonne, du vil redigere, og omdøb denne kolonne med tagget "#Original". Hvis du f.eks. gerne vil redigere en overskrift i en af dine annoncer, kan du markere kolonnen med navnet Headline#Original. Opret derefter en ny kolonne uden #Original-tagget (i dette tilfælde blot "Headline"), og skriv dine annoncer.

CSV-importfilen giver dig mulighed for at redigere dine annoncer uden at miste nogen af de historiske data, der er knyttet til dem, som ville være tilfældet, hvis du oprettede nye annoncer.

Hvis du kun vil ændre webadressefelterne i dine annoncer, skal du først kontrollere dine indstillinger for import af webadresser.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?