Virksomhedsspecialiseringer er en metode til at anerkende og fremhæve bureauer med produktekspertise inden for bestemte områder. I denne artikel beskrives det, hvordan virksomheder kan opnå specialiseringer, og hvordan specialiseringer vises.
Fordele
Specialiseringer bruges som anerkendelse til virksomheder, som opnår partnerstatus, og som påviser øget effektivitet og produktekspertise i forbindelse med Google Ads-produkter. Disse specialiseringer vises i virksomhedsprofilerne og på Partner-badges. Du kan bruge specialiseringer som hjælp til at opnå salg og til at få din virksomhed til at skille sig ud fra andre på markedet på baggrund af din virksomheds specifikke kompetencer.
Sådan opnår du specialiseringer
Specialiseringer tildeles på baggrund af kriterier, som omfatter certificeringer, forbrug og virksomhedseffektivitet inden for specialiseringsproduktområdet. Få flere oplysninger om de kriterier, der skal være opfyldt, for at din virksomhed kan opnå Partner-badget.
Ikoner for virksomhedsspecialisering
Hvis du opnår en specialisering inden for et af produktområderne, vil du kunne se det tilhørende ikon på dit Partner- eller Premier Partner-badge.
Specialisering | ||||
---|---|---|---|---|
Søgeannoncering |
Videoannoncering |
Displayannoncering |
Shopping-annoncering |
Sådan vises specialiseringer på Partner-badges
På onlineaktiver (for eksempel dit website) vises dine virksomhedsspecialiseringer som et animeret pop op-vindue, når en bruger holder markøren over den øverste højre del af badget. Hver specialisering har sit eget ikon.
På trykt marketingmateriale (f.eks. visitkort) vises specialiseringerne som ikoner og tekst. Se retningslinjerne for brug af badge for at få flere oplysninger.
Sådan tjekker du din specialiseringsstatus
Hvis du har administratoradgang, standardadgang eller skrivebeskyttet adgang til din virksomheds Google Ads-managerkonto, kan du finde din status for specialiseringer ved at gå til fanen Partnerprogram på din Google Ads-managerkonto og se på badgestatuskortet. Hvis din virksomhed har opnået en specialisering, er den angivet på badgekortet. Du kan klikke på "Vis detaljer" for at få flere oplysninger om:
- Hvilke specialiseringer din virksomhed har opnået
- Om der er risiko for, at din virksomhed mister en specialisering
- Hvilke krav, din virksomhed skal opfylde for enten at opnå eller beholde specialiseringerne
Vejledning
Sådan tjekker du din specialiseringsstatus
- Gå til fanen Partnerprogram.
- Find kortet Badgestatus, og se efter "Specialiseringer".
- Klik på Vis detaljer for at se mere detaljerede oplysninger om din virksomheds specialiseringsstatus.
Klik på hver af specialiseringerne fra kortet "Vis detaljer" for at se din virksomheds status med hensyn til de enkelte krav.
Hvad betyder din specialiseringsstatus?
Specialiseringsstatus | Betydning |
Ikke opnået | Din virksomhed opfylder ikke kravene til specialiseringsområdet. Udvid dette afsnit for at se flere detaljer om kravene. |
Opnået | Din virksomhed opfylder kravene til specialiseringsområdet. Udvid dette afsnit for at se flere detaljer om kravene. |
I fare | Din virksomhed opfylder ikke længere kravene til specialiseringsområdet. Udvid dette afsnit for at se flere detaljer om kravene. |
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår kan din virksomhed risikere at miste en specialisering?
Som nævnt i statustabellen ovenfor kan din virksomhed risikere at miste en specialisering, hvis den holder op med at opfylde et eller flere af kravene til specialisering. Du får en rimelig frist til at opfylde kravene og kvalificere dig til specialiseringen igen.
Husk, at vi muligvis af og til opdaterer forudsætningerne for at opnå specialiseringer, så du skal være opmærksom på eventuelle notifikationer om din specialiseringsstatus, som vises på din konto.
Tab af en specialisering
Hvis din virksomhed ikke opfylder kravene til specialiseringer, mister den følgende fordele:
- Retten til at annoncere med specialiseringer
- Angivelsen af specialiseringer på Partner-badget