Om Smarttilstand og Eksperttilstand

Før du går i gang, skal du tjekke følgende:

Identificer, om du er i Smarttilstand eller Eksperttilstand. Hvis dette ikon Google Ads | værktøjer [ikon] øverst til højre på din Google Ads-konto hedder "Indstillinger", er du i Smarttilstand. Hvis ikonet Google Ads | værktøjer [ikon] hedder "Værktøjer og indstillinger", er du i Eksperttilstand.

Din Google Ads-oplevelse varierer lidt, afhængigt af om du er i Smarttilstand eller Eksperttilstand.

Smarttilstand er den forenklede version af Google Ads. Den er udviklet til at forenkle annonceringsoplevelsen, så virksomhederne kan opnå gode resultater og samtidig spare tid på at oprette og administrere kampagner.

Alle kampagner i Smarttilstand er Smart-kampagner. Med Smart-kampagner får annoncørerne mulighed for at vælge deres forretningsmål og de steder, de ønsker at annoncere. Google bruger herefter AI til at levere resultater, der er skræddersyet til disse mål, f.eks. telefonopkald, handlinger på deres website og butiksbesøg, så det er nemt for virksomhederne at nå ud til flere kunder.

De fleste nye Google Ads-brugere tilmelder sig Google Ads i Smarttilstand.

Eksperttilstand giver adgang til alle Google Ads-funktioner og -kampagnetyper. Den giver annoncørerne større kontrol over deres budstrategier, men kræver også en mere kompleks administration. Derfor anbefaler vi den til erfarne marketingmedarbejdere og annoncører.

Sammenligning af Smarttilstand og Ekspertstilstand

Smarttilstand Eksperttilstand
Opret Smart-kampagner Opret alle kampagnetyper
Indstil dit budget og dine mål, så klarer vi resten

Styr dine indstillinger og kampagnetype

App, video og meget mere

Nem og enkel administration (ca. 15 minutter om ugen) Løbende administration påkrævet (mere end én time om ugen)
Hjælp til oprettelse af annoncer, optimerede søgeord osv. Effektiv styring af søgeord, budgivning og meget mere
Enkle, let overskuelige effektivitetsrapporter Detaljerede, tilpassede effektivitetsrapporter

Skift fra Smarttilstand til Eksperttilstand

Virksomheder i alle størrelser kan drage fordel af AI-teknologien og de tidsbesparende fordele ved Smart-kampagner. Hvis du imidlertid ønsker mere avancerede funktioner eller andre kampagnetyper i Google Ads, kan du skifte til Eksperttilstand i Smarttilstand på følgende måde:

  1. Klik på ikonet Indstillinger Google Ads | værktøjer [ikon] øverst til højre, når du er logget ind på din Google Ads-konto.
  2. Vælg Skift til Eksperttilstand.

Når du har skiftet til Eksperttilstand, har du adgang til hele Google Ads-oplevelsen, og du kan oprette alle Google Ads-kampagnetyper, f.eks. søgekampagner, displaykampagner, videokampagner, appkampagner og Shopping-kampagner.

Bemærk! Når først du har skiftet til "Eksperttilstand", kan du ikke gå tilbage til Smarttilstand. Du kan dog altid redigere dine Smart-kampagner fra Eksperttilstand på samme måde som alle øvrige kampagner.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
12244163552771294449
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false