Link en Google Ads-konto til en allerede oprettet kreditgrænse

Følg nedenstående fremgangsmåde med tre trin for at linke en Google Ads-konto til en allerede oprettet kreditgrænse. Bemærk! Alle trin er obligatoriske.

1. Link din Google Ads-konto til en managerkonto 

Du kan kun linke en Google Ads-konto til en allerede oprettet kreditgrænse, hvis kontoen er linket til en Google Ads-managerkonto (eller MCC-konto).

Er din Google Ads-konto linket til en managerkonto (eller MCC-konto)?

2. Godkend din MCC-konto til brug af kreditgrænsen 

Af sikkerhedsmæssige årsager kan du kun linke en Google Ads-konto til en kreditgrænse, hvis den tilknyttede Google Ads-managerkonto (eller MCC-konto) er godkendt til brug af den pågældende kreditgrænse. Når Google Ads-managerkontoen (eller MCC-kontoen) er godkendt til brug af kreditgrænsen, kan kreditgrænsen knyttes til alle kontoens underkonti. 

Du modtager en bekræftelsesmail fra Google Ads-supportteamet, når godkendelsen er bekræftet. Der kan gå en uges tid, før din anmodning er behandlet. Har du allerede godkendt din Google Ads-managerkonto til brug af kreditgrænsen ved at udfylde denne anmodning og modtaget en bekræftelsesmail fra Google Ads-supportteamet?

  • Hvis du har det, skal du fortsætte til trin 3.
  • Hvis du ikke har det, skal du godkende din Google Ads-managerkonto til brug af en allerede oprettet kreditgrænse, før du kan fortsætte med at linke en Google Ads-konto til den pågældende kreditgrænse. Du kan anmode om godkendelse ved at udfylde denne anmodning. Anmodningen administreres af Google Ads-supportteamet.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du allerede har udfyldt og indsendt en anmodning om godkendelse af din Google Ads-managerkonto til brug af en bestemt kreditgrænse, skal du anmode om godkendelse igen.

Husk! Du skal udfylde anmodningen, mens du er logget ind med den mailadresse, der er knyttet til den primære kontaktperson vedrørende kreditgrænsen, eller en mailadresse med samme domæne. Hvis den primære kontaktperson vedrørende kreditgrænsen eksempelvis har mailadressen administrator@eksempelvirksomhed.dk, skal anmodningen udfyldes af en person med en mailadresse med domænet @eksempelvirksomhed.dk.

3. Link dine managerstyrede Google Ads-konti til kreditgrænsen

Du kan nu selv linke alle underkonti, der er linket til din godkendte Google Ads-managerkonto (eller MCC-konto), til kreditgrænsen. 

Følg nedenstående vejledning for at linke en Google Ads-konto til en kreditgrænse.

3.1 Link en nyligt oprettet Google Ads-konto til en allerede oprettet kreditgrænse

  1. Log ind på den Google Ads-konto, du vil linke til en kreditgrænse, med en bruger med administratoradgang eller standardadgang til den MCC-konto, du har godkendt i trin 2.
  2. Klik på Værktøjer, og vælg Faktureringsoversigt under "Fakturering".
  3. Vælg Betalingsmetoder.
  4. Vælg faktureringslandet for den betalingsprofil, der skal overtage ejerskabet af Google Ads-kontoen.
  5. Angiv betalingsprofil-id'et for kreditgrænsen eller det juridiske navn på den virksomhed, kreditgrænsen er registreret for.
  6. Sørg for, at den primære kontaktperson vedrørende kreditgrænsen godkender linkningen af kreditgrænsen til Google Ads-kontoen ved at acceptere den godkendelse, der er blevet sendt til vedkommendes mailadresse.


3.2 Link en Google Ads-konto, som allerede er i brug, til en allerede oprettet kreditgrænse

  1. Log ind på den Google Ads-konto, du vil linke til en kreditgrænse, med en bruger med administratoradgang eller standardadgang til den MCC-konto, du har godkendt i trin 2.
  2. Klik på Værktøjer, og vælg Faktureringsoversigt under "Fakturering".
  3. Vælg Faktureringsoverførsler, og klik på Skift betalingsprofil.
  4. Vælg den dato, hvor ændringen skal træde i kraft.
  5. Vælg faktureringslandet for den betalingsprofil (dvs. den kreditgrænse), der skal overtage ejerskabet af Google Ads-kontoen.
  6. Angiv betalingsprofil-id'et for kreditgrænsen eller det juridiske navn på den virksomhed, kreditgrænsen er registreret for.
  7. Sørg for, at den primære kontaktperson vedrørende kreditgrænsen godkender linkningen af kreditgrænsen til Google Ads-kontoen ved at acceptere den godkendelse, der er blevet sendt til vedkommendes mailadresse.
Når du har fuldført trin 1 og 2 i denne proces, kan du udfylde denne formular, hvis du hellere vil anmode Google Ads-supportteamet om at linke en Google Ads-konto til en allerede oprettet kreditgrænse på dine vegne. Bemærk! Hvis du indsender formularen, før du har fuldført trin 1 og 2, kan vi ikke behandle din anmodning.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?