Om udvidede tekstannoncer i Smart-kampagner

Udvidede tekstannoncer er næste generation af tekstannoncer. De er udviklet til den moderne verden, hvor mobilen kommer i første række, med hensyntagen til både forbrugernes og annoncørernes behov. Med udvidede tekstannoncer får du bedre muligheder for at få et relevant budskab ud til potentielle kunder, og de får til gengæld flere oplysninger, før de klikker på din annonce.

I denne artikel kan du læse om, hvad udvidede tekstannoncer er, og hvordan de adskiller sig fra standardtekstannoncer i Smart-kampagner.

Hvad er udvidede tekstannoncer?

Udvidede tekstannoncer adskiller sig fra standardtekstannoncer på et par vigtige punkter. De består af:

  • To overskriftsfelter (op til 30 tegn hver)
  • Én længere beskrivelse (op til 80 tegn)

 

Luksusferie på flodbåd - Bestil rejsen i dag

www.eksempel.dk/Cruise

Udforsk og nyd livet langs floderne. Udsalg på udvalgte destinationer!

Få mest muligt ud af udvidede tekstannoncer

Mange af de optimale løsninger, du kender fra standardtekstannoncer, gælder også for udvidede tekstannoncer. Med udvidede tekstannoncer har du dog næsten 50 % mere annoncetekst og en ekstra overskrift til rådighed, og du har derved bedre mulighed for at nå ud til potentielle kunder og opnå flere kvalificerede klik, der fører folk videre til dit website.

  • Gentænk hele din annonces budskab. Selvom det kan være fristende blot at tilføje en ekstra overskrift til dine eksisterende annoncer, bør du ikke vælge denne løsning. Gentænk i stedet hele det budskab, som du vil præsentere, og overvej, hvordan du bruger alle dele af din nye annonce.
  • Udnyt tegnbegrænsningen maksimalt. Med de udvidede overskriftsfelter øges det klikbare område i dine annoncer, og du har mulighed for at fortælle mere til den person, der søger, før vedkommende beslutter sig for at klikke sig frem til dit website.
  • Fokuser på at optimere dine overskrifter. Der er størst sandsynlighed for, at folk læser overskriften på din annonce. Når din annonce vises på søgeresultatsiden, kombineres overskriftsfelterne ved hjælp af en bindestreg ("-"). På en mobilenhed ombrydes overskriften muligvis efter den første linje. Tag højde for, at overskriften kan blive vist på forskellige måder, når du skriver din annonce, så du sikrer dig, at annoncen er fængende og let at læse på forskellige enheder.

 

Ofte stillede spørgsmål

 

Hvordan fungerer udvidede tekstannoncer på mobilenheder?

Udvidede tekstannoncer er designet til at se godt ud på alle enheder, deriblandt mobilenheder.

Hvad er tegnbegrænsningerne for felterne til udvidede tekstannoncer?

Der kan være op til 30 tegn i hvert overskriftsfelt til udvidede tekstannoncer. Beskrivelsen kan bestå af 80 tegn. Hvert tegn på dobbeltbreddesprog, f.eks. koreansk, japansk og kinesisk, tæller som to tegn i stedet for ét. Få flere oplysninger

Bliver hele annonceteksten i min udvidede tekstannonce altid vist, når annoncen vises?

Normalt vises hele den annoncetekst, du har indtastet, sammen med annoncen, når den vises. I nogle situationer er det dog nødvendigt at forkorte teksten i Smart-kampagner i Google Ads, og det angives normalt med en ellipse (...). Eksempel:
  • Hvis du bruger opkaldsudvidelser, kan opkaldsknappen optage noget af den plads, hvor annonceteksten normalt skulle vises.
  • Hvis din annoncetekst bruger mange brede tegn (som "m") i stedet for smalle tegn (som "i"), så din overskriftstekst bliver bredere end den tilgængelige plads for nogle browserstørrelser. På de fleste latinske sprog kan du dog undgå dette ved at begrænse antallet af tegn til 33 tegn i alt i den kombinerede overskrift.

Hvordan retter jeg fejl, der opstår, når jeg opretter eller redigerer udvidede tekstannoncer?

Hvis der vises en fejlmeddelelse, når du forsøger at gemme din annonce, betyder det typisk, at teksten i annoncen skal ændres for at overholde en eller flere af annoncepolitikkerne. Her er et par tips:
  • Overhold tegnbegrænsningen i alle felter.
  • Tjek, at du bruger tegnsætning og symboler korrekt.
  • Sørg for, at annonceteksten ikke indeholder grammatiske fejl eller stavefejl.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet