Om notifikationer på selve kontoen

 

Når der er Google Ads-oplysninger, vi gerne vil have, at du ser med det samme, vises der en notifikation på din konto et sted, hvor du nemt kan finde den.

Google Ads-notifikationer tjener generelt et af følgende tre formål:

  • At gøre dig opmærksom på et potentielt problem med annonceleveringen eller kampagneopsætningen.
  • At offentliggøre en ny Google Ads-funktion eller -opdatering.
  • At give dig forslag i form af muligheder for at gøre dine kampagner mere effektive.

Eksempler på notifikationer på selve kontoen

Vigtige underretninger vedrørende din konto angives med en rød trekant . Disse meddelelser gør dig opmærksom på alvorlige problemer med din konto, f.eks. at dine annoncer ikke vises, eller at dine faktureringsoplysninger er forældede.

Notifikationer om nye Google Ads-funktioner eller systemopdateringer angives med et blåt informationsikon Info_icon. Via disse notifikationer kan du f.eks. få oplysninger om nye rapporter, der kan bruges til at spore effektiviteten på en anden måde, eller om et nyt værktøj, der kan hjælpe dig med at vælge bedre søgeord.

Muligheder for at øge din kontos effektivitet angives med en gul elpære Opportunities_yellow_bulb. Disse forslag er skræddersyet til din konto og oplyser generelt om noget, du kan gøre – f.eks. tilføje søgeord eller målretningsmuligheder for at nå ud til flere kunder.

Se dine notifikationer på din Google Ads-konto

De vigtigste meddelelser, f.eks. meddelelser om, at dine annoncer ikke vises, kan ses på en rød linje øverst på kontoskærmbilledet.

Vigtige, men mindre alvorlige notifikationer kan ses på en overblikslinje i den øverste del af skærmbilledet. Klik på Vis alle på denne overblikslinje for at se en komplet liste over dine notifikationer.

Du kan klikke på muligheder såsom Vis og Løs problemet for at blive ført til sider, hvor du kan finde en løsning på det aktuelle problem, eller klikke på Få flere oplysninger for at læse om problemet i Hjælp til Google Ads. Klik på Afvis for at fjerne notifikationen fra listen.

Hvis der kun er notifikationer med lav prioritet, du skal tage stilling til, vises der ikke en overblikslinje, men derimod et udråbstegn ud for klokkeikonet øverst på skærmbilledet. Klik på udråbstegnet for at se meddelelserne.
Du kan også vælge at ændre dine præferencer, hvis du hellere vil modtage disse notifikationer via mail.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet