Hvis der er mange konti, du ikke længere bruger, i dit kontrolpanel, kan du skjule dem, så siderne på din managerkonto indlæses hurtigere og giver dig en mere relevant visning af dine klientkonti. At skjule en konto er ikke det samme som at fjerne tilknytningen til den. Dens kampagner kører videre som normalt.
I denne artikel kan du læse om, hvordan du skjuler konti og får dem vist igen.
Vejledning
Du kan skjule konti og få dem vist igen via siden "Konti". Hvis du skjuler konti, fjernes de fra den aktuelle visning i navigationspanelet og på siden "Konti". På siden "Kampagner" får de skjulte konti etiketten "(Skjult)" i kolonnen "Konto". Husk! Du kan ikke skjule undermanagerkonti.
Hvis du vil tjekke, hvilke af dine konti der er skjult, uden at få disse konti vist igen, kan du vælge at få de skjulte konti vist via navigationspanelet eller siden "Konti".
Skjul konti
- Klik på ikonet Konti
på din Google Ads-managerkonto.
- Markér afkrydsningsfeltet ud for de konti, du vil skjule.
- Vælg Rediger i menuen over tabellen, og vælg derefter Skjul på rullemenuen.
Se skjulte konti
- Øverst på din Google Ads-managerkonto skal du vælge menupilen ud for navnet på din managerkonto og dit kunde-id.
- Klik på filteret "Kontostatus" under søgefeltet.
- Markér afkrydsningsfeltet ud for "Skjult".
- Vælg Anvend.
Se konti igen
- Øverst på din Google Ads-managerkonto skal du vælge menupilen ud for navnet på din managerkonto og dit kunde-id.
- Klik på filteret "Kontostatus" under søgefeltet.
- Markér afkrydsningsfeltet ud for "Skjult".
- Vælg Anvend.
- Vælg ikonet Konti
.
- Markér afkrydsningsfeltet ud for de konti, der skal vises igen.
- Vælg Rediger, og vælg derefter Vis i rullemenuen.
